Det sortlistede israelske våbenfirma Elbit skal levere for 107 millioner kroner mortersystemer til hærens pansrede mandskabsvogne.

Den danske forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen og de ansvarlige politikere får blod på hænderne.
Christian Juhl, Enhedslisten

Det besluttede partierne bag forsvarsforliget på et lukket møde i sidste uge.

Beslutningen vækker vrede hos Enhedslisten.

– Den danske forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen og de ansvarlige politikere får blod på hænderne, når de nu har besluttet, at det danske forsvar skal købe morterer af Elbit, siger Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl.

Han påpeger, at Elbit leverer udstyr til Israels aktiviteter på den besatte Vestbred og er mistænkt for at krænke menneskerettighederne.

– Sagen er endnu en påmindelse om regeringens store passivitet og ligegyldighed overfor Israels systematiske brud på internationale regler – og dermed overfor bestræbelserne på at finde en fredelig løsning på den 50 år gamle uløste konflikt. International boykot, sanktioner og stop for investeringer i Israel er den eneste vej til at få landet til forhandlingsbordet, lyder det fra Christian Juhl.

Boykot Elbit

Det er Elbits datterselskab, ESL Advanced Information Technology, der skal levere ordren på de nye mortersystemer af mærket Cardom. På sin hjemmeside praler Elbit blandt andet med, at Cardom-artillerisystemet er "battle-proven" - det vil sige afprøvet i kamp mod palæstinenserne.

Prisen på de 107 millioner kroner omfatter kun anskaffelsen af 15 mortersystemer. Herudover har militæret i kontrakten med Elbit sikret sig, at man kan købe ekstra mortersystemer.

Herudover skal de danske skatteydere betale et ukendt, kommercielt fortroligt millionbeløb til Elbit for uddannelse af danske soldater, reservedele og ammunitionsreoler.

Op til våbenhandlen truede De Radikale med at nedlægge veto, hvis ikke det blev undersøgt, om Elbit overtræder international ret.

Alligevel er partiet endt med at acceptere våbenkøbet:

– Jeg har taget problemstillingen op i forligskredsen. Men det viser sig noget mere kompliceret end som så, siger Martin Lidegaard til Arbejderen.

– Problemet er, at når man ikke fra start har skrevet ind i udbudsmaterialet, at vi lægger vægt på menneskerettigheder og international ret – så kan vi ikke komme bagefter og sige, at det er noget, vi lægger vægt på. Så risikerer vi at blive indklaget for WTO-domstolen, fordi vi altså har nogle handelsmæssige forpligtelser. Selvom vi har skrevet under på en FN-deklaration om retnigslinjer for menneskerettigheder og erhverv, så er den ikke juridisk bindende, forklarer den radikale forsvarsordfører.

Sortlistet firma

Elbit producerer ikke kun artillerisystemer, men har også udviklet særligt elektronisk overvågningsudstyr til den mur, som Israel har opført mellem Vestbredden og Israel. Herudover leverer Elbit overvågningsudstyr til de israelske bosættelser.

Derfor har FN’s menneskerettighedsrapportør for de besatte palæstinensiske områder opfordret til at boykotte Elbit, og flere danske pensionskasser og banker har sortlistet firmaet. Eksempelvis investerer Danske Bank ikke i Elbit, fordi det er "involveret i leverancer af elektronisk udstyr, som anvendes i konflikt med menneskerettighedsnormer".

Pensionskassen PKA har haft Elbit på den sorte liste siden 2010, fordi det har leveret udstyr til Israels apartheidmur i Palæstina. Også PFA Pension har sortlistet Elbit på grund af "brud på grundlæggende menneskerettigheder".

De nye artillerisystemer fra Elbit forventes leveret i perioden 2018-19.

I Folketinget har Enhedslisten bedt forsvarsministeren svare på, om han vil undersøge, om Ebit overholder folkeretten og menneskerettighederne – og om han vil annullere kontrakten, hvis ikke den lever op til internationale retningslinjer.