Vidste du, at danske SKAT's to store it-leverandører, IBM og CSC, betaler 0 - nul - kroner i dansk skat? Og tilsyneladende kan Shell, Q8 og Statoil i Danmark ikke tjene penge på deres dyre benzin, og må "nøjes" med at betale 0 kroner i skat!

Som skatteyder i Danmark mister jeg tilliden til et system, hvor multinationale selskaber som Q8 ikke betaler skat.
Nils Brøgger Jakobsen, Mellemfolkeligt Samvirke

Det er de fem nævnte multinationale selskaber ikke ene om. Mange multinationale selskaber, der opererer i Danmark, betaler skat, næsten som de har lyst til. De kan frit flytte penge rundt i verden, blandt andet ved at anvende fiktive priser på varer og tjenesteydelser, som bliver handlet mellem deres egen datterselskaber - såkaldt transfer pricing. På forunderlig vis ender det største overskud dermed i lande, der har meget lav selskabsskat.

Det vil Mellemfolkeligt Samvirke (MS) gøre noget ved. De seneste uger har organisationen gennemført en masse aktiviteter og afholdt debatmøder rundt omkring i landet med fokus på skattely og skatteål. Lørdag arrangerede MS "Løb mod Skattely" i Aalborg, hvor der blev løbet/gået 200.000 skridt mod skattely. I dag der der debatmøde om skattely i Odense, hvor unge fra Malawi og Zambia fortæller om konsekvenserne for deres hjemlande. Tirsdag i næste uge er debatmødet flyttet til København. 

Skatteål skader alle

Kampagnen kulminerer med en demonstration/aktion mod skattely den 13. maj i København. Hensigten med kampagnen er at gøre kampen mod skattely til en folkesag, forklarer Nils Brøgger Jakobsen, kampagnecef i Mellemfolkeligt Samvirke.

- Vi har oprettet en hjemmeside, dkmodskattely.dk, hvor man blandet andet kan sende et brev til sin folketingskandidat, med opfordring til at han/hun er aktiv i kampen mod skattely og tager problemet op i sin valgkamp, fortæller Nils Brøgger Jakobsen til Arbejderen.

De store selskabers forsøg på at slippe for at betale skat af deres investeringer i udviklingslandene rammer hårdt i disse lande, hvor selv en mindre skatteindtægt kan betyde liv eller død for tusinder af mennesker. Men skatteål, der går fri, undergraver også det skattebetalte danske velfærdssystem, understreger MS's kampagnechef.

- Som skatteyder i Danmark mister jeg tilliden til et system, hvor multinationale selskaber som Q8 ikke betaler skat. Vi ved  – ifølge regeringens egne oplysninger – ikke engang, hvor mange milliarder Danmark går glip af på grund af selskabernes brug af skattely. Der bliver nævnt tal på mellem tre og 150 milliarder kroner, forklarer Nils Brøgger Jakobsen.

Noget ved vi dog. Fra 2006 til 2013 er danske værdier i skattely ottedoblet og udgjorde i 2013, ifølge Nationalbanken, 275 milliarder kroner. ATP har over en milliard kroner i en kapitalfond på Cayman Islands, som investerer i ejendomme i USA, og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, har 260 millioner kroner fordelt på tre fonde i Mauritius og Jersey, som investerer i afrikanske og europæiske firmaer, oplyser Ugebrevet A4.

Skattely-love er ikke nok

Gennem Whistleblowere har dybdeborende journalister de sidste år leveret stribevis af afsløringer af selskabers bevidste skatteunddragelse, offentliggjort på graver-journalisternes internationale hjemmeside www.isij.org/. Herhjemme har DR-dokumentarer og diverse artikelserier også sat fokus på problemet, som derfor har fået politikernes bevågenhed.

Sidste år blev der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne indgået nogle aftaler om indsats mod skatteunddragelse, som i disse uger er ved at blive til lov i Folketinget. Lovændringerne vil blandt andet indføre mere åbenhed om ejerskab af skattebegundstigde fonde og og indføre beskatning af stifternes indkomst herfra. 

- Mere åbenhed er vigtig for at komme skatteålene til livs. Men Skattely-pakken må kun være et første skridt. Hvis skatte-ræset mod bunden skal stoppes, må vi have en international aftale, helst gennem FN, der kan sætte en stopper for skattely, understreger Nils Brøgger Jakobsen.

Mellemfolkeligt Samvirke mener også, at fælles EU-regler om selskabsbeskatning kan være med til at stoppe det, Nils Brøgger Jakobsen betegner som "et skatte-ræs mod bunden". 

EU-ovgivningen kan dog også gøre det besværligt at sætte ind mod skatteålene, viser flere eksempler:

De danske lovstramninger mod skattely ledsages for eksempel af en lempelse af exit-skatten - en skat på danske aktiver, der føres ud af landet. Det sker for at leve op til en EU-dom, der forbyder Danmark at opkræve skatten, når værdierne forsvinder fra Danmark. Det er nemlig i strid med EU-reglerne om kapitalens frie bevægelighed.

Fredag i sidste uge afviste regeringen også et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Det handlede om at give offentlige myndigheder og selskaber mulighed for at udelukke virksomheder fra at vinde udbud af offentlige opgaver, hvis virksomhederne benytter sig af skattely. Begrundelsen for afvisningen var, at forslaget strider mod EU's udbudsregler.