Den danske våbenindustri ser store muligheder i det danske indkøb af 27 Joint Strike Fighter-fly. Derfor har de også taget sig godt af de 20 højtstående repræsentanter for de ni partnerlande bag kampflyet, som de sidste fire dage har afholdt topmøde i Bella Centret i København.
Der er potentielt tale om ordrer i milliardklassen.
Morten Andersen, våbenindustriens lobbyorganisation
– Der er potentielt tale om ordrer i milliardklassen. Det handler ikke kun om at levere dele til flyet. Der er også store muligheder for at vedligeholde de mange fly, som ventes produceret, foræller Morten Andersen fra våbenindustriens lobbyorganisation, FAD, til Arbejderen.
Derfor havde FAD i mandags inviteret Todd Mellon, der står i spidsen for vedligeholdelsen af Joint Strike Fighter-flyet. Målet var at få et overblik over, hvilke dele skal skiftes hvor tit, hvad det kræver og hvad den danske våbenindustri kan byde ind med.
Men ikke nok med det. FAD havde også lejet Kronborg Slot, hvor toppen af Joint Strike Fighter-projektet i går aftes var til gallamiddag.
I Bella Centret har bestyrelsen for Jont Strike Fighter-projektet holdt møder bag lukkede døre for at diskutere, hvordan det går med udviklingen af deres kampfly.
Dagsordenen for topmødet er hemmelig, oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der er vært for topmødet, til Arbejderen. Ifølge FMI løber regningen for mødet, som de danske skatteydere skal betale, op i 400.000 kroner.
Danmark har siden 1997 været blandt de ni partnerlande, der har været med til at udvikle Joint Strike Fighter-kampflyet. Indtil nu har Danmark bidraget med to milliarder kroner.
Samtidig med at de 20 højtstående repræsentanter for Joint Strike Fighter holdt møde i Bella Centret, blev der i går aktioneret udenfor. Repræsentanter for Nej tak til nye kampfly-kampagnen delte løbesedler ud til de forbipasserende for at gøre opmærksom på mødet.
– I en tid, hvor der bliver lagt op til sociale nedskæringer, bliver der holdt en lukket konference og talt om at udvikle et kampfly til milliarder, siger talsperson Gerd Berlev til Arbejderen.
– Danmark og verden har ikke brug for nye kampfly. De er et aggressivt våben, som skal bruges i nye angrebskrige. Desuden er flyene designet til at bære atomvåben. Hvad skal vi bruge atomvåben til, spørger kampagnen mod kampfly.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278