Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen var den 21. december sidste år indkaldt til en forespørgselsdebat i Folketinget for at svare på spørgsmål om regeringens klimapolitik.

Regeringen fremlagde i september sit forslag til et klimaprogram, der viser, hvordan regeringen frem mod 2030 vil nå målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i forhold til niveauet for 1990.

Jeg tænker dog, at regeringens forventninger til, hvor meget vi kan satse på Power-to-X i 2030, er urealistisk.
Brian Vad Mathiesen, professor AAU

Under debatten forklarede Dan Jørgensen, at Danmark først agter at leve op til Parisaftalen i 2030, fordi regeringen satser på fortsat vækst og bevarelse af virksomheder og arbejdspladser. I klimaprogrammet bliver der satset på ny teknologi, og en stor del af den grønne omstilling frem mod 2030 bliver der først skruet op for efter 2025. Til gengæld lovede Dan Jørgensen, at landet i 2030 vil være et "foregangsland" på klimaområdet.

Han oplyste, at regeringens klimaplan, som den foreligger nu, indeholder konkrete tiltag, som sikrer en reduktion af CO2-udledningen i 2030 med cirka en tredjedel. En markant del af den resterende reduktion skal opnås gennem omfattende investeringer i nye teknologier og enorme anlægsarbejder, som det vil tage år at etablere.

Power-to-X

Nogle af de teknologier, der bliver peget på, er Power-to-X og opsamling og lagring af CO2.

Power-to-X er en teknologi, som kan omdanne elektricitet fra vind og sol til bæredygtigt brændsel, der kan hældes på alt fra lastbiler og skibsfartøjer til fly.

Hvad angår den teknologi, så forventer Dan Jørgensen og dermed regeringen, at omfattende investering i målrettet forskning i blandt andet Power-to-X vil muliggøre, at for eksempel fly og tankskibe kan komme frem på vedvarende energi i 2030. Han er med på, at det selvfølgelig vil afhænge af, om de øvrige folketingspartier er med på at støtte relevante forskningsprojekter i nødvendigt omfang.

– Vi ved, hvordan man gør. Opgaven er at få det op i skala og få det produceret i en mængde og til en pris, så det kan betale sig. Og det er vi rigtig godt i gang med, sagde ministeren under forspørgselsdebatten. 

Brian Vad Mathiesen er professor i vedvarende energi ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet (AAU).

Han fortæller til Arbejderen, at satsningen på Power-to-X vil kunne sikre en "fornuftig udvikling":

– Det er oplagt, at vi i Danmark går forrest med forskning i Power-to-X-teknologien. Power-to-X og brint vil blive afgørende for at få kørt den tunge transport over på grønne brændsler. Særligt fly og skibe. Grunden til, at det er særdeles attraktivt for Danmark, er, at vi allerede har en høj andel af vedvarende energikilder.

Samtidig lufter professoren sine betænkeligheder:

– Jeg tænker dog, at regeringens forventninger til, hvor meget vi kan satse på Power-to-X i 2030, er urealistisk høje. Det er dog på den anden side vigtigt, at vi er i gang med meget store anlæg i 2030, så det er vigtigt med høje ambitioner.

– Det er dyr teknologi, men vi kan reducere prisen ved at demonstrere og udvikle gradvist mod energiøer. Her kan vi starte med udbud af store havvindmølleparker med krav om energiøer på sigt.

Brian Vad Mathiesen forklarer, at en udfasning af de fossile brændstoffer for det første vil kræve en markant øgning af mængden af havvindmøller, men at den største udfordring ved omlægningen til grøn energi bliver at sikre lagring af store mængder energi.

>>LÆS OGSÅ: Regeringens klimaprogram baserer sig på, at konstant vækst kan gøres grøn

Han tilføjer:

– Det er tydeligt, at regeringen med sine planer har været optaget af at beskytte markedet og har sat sin lid til, at store virksomheder vil få en markant rolle at spille.

Fangst og lagring af CO2 fra atmosfæren

Fangst af CO2, for eksempel ved fremstilling af kulsyre eller andre stoffer, har ifølge fagbladet Ingeniøren været kendt i næsten 100 år. Lagring af CO2 har været brugt i 25 år, blandt andet i gas- og olieindustrien. Bekymringen for klimaforandringerne og risikoen for, at Jordens temperaturstigninger bliver for store, har ført forskere og politikere frem til den idé, at vi kan fange CO2 og lagre den i undergrunden og derved være med til at holde temperaturen nede på noget i retning af den, som foreskrives i Parisaftalen.

Dan Jørgensen forklarede ved forespørgselsdebatten i Folketinget, at teknologierne "fangst og lagring af CO2" ville blive et vigtigt middel til at nå målet om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

– Det er de selvsamme firmaer, måske endda de samme mennesker, der rent fysisk tidligere levede af at hente olie op af jorden, som nu lever af at få den ned i undergrunden, sagde ministeren og tilføjede:

– Det her bliver virkelighed, og jeg tror slet ikke, vi kan vente så langt som til 2030, før det sker.

Philip Fosbøl er lektor på DTU Kemiteknik og har for nylig medvirket ved byggeriet af et af de mest avancerede anlæg i Danmark til at fange CO2. Han kalder i TV2 regeringens plan for urealistisk og tilføjer, at han oprindeligt troede, at den "fangst", som regeringen vil foretage i 2030, var noget, som man planlagde skulle foretages over ti år.

Han kritiserer, at regeringen med dens planer slet ikke har kigget på, hvor man kan gøre af den CO2, man fanger, og lektoren mener, at det kan blive en meget stor udfordring at klare den opgave.

– Selvransagelse er nok et meget godt ord at bruge her. De skal nok tilbage og kigge på tallene og se på, om det også teknisk er muligt, siger Philip Fosbøl til TV2.

Brian Vad Mathiesen fortæller, at han er helt enig med Philip Fosbøl om, at regeringens plan for fangst og lagring af CO2 er for ambitiøs.

>>LÆS OGSÅ: Klimaråd advarer mod for sen klimahandling fra regeringen

Energiøer

Regeringen vedtog i juni sammen med alle Folketingets øvrige partier undtagen Nye Borgerlige, at der skal etableres to kunstige "energiøer", som skal opsamle energi fra omkringværende havvindmølleparker.

– Mange dele af vort samfund er i 2030 afhængig af grøn elektricitet, og store dele af det vil blive produceret på en af de store energiøer, sagde Dan Jørgensen under forespørgselsdebatten.

Den ene ø skal placeres i Nordsøen og den anden tæt på Bornholms kyst. Ud over produktion og opbevaring af strøm vil der eksempelvis kunne tilkobles CO2-lagringssystemer til øerne, og der kan i konceptet også tilkobles andet elteknisk udstyr såsom elektrolyseanlæg eller andre energikonverteringsteknologier som for eksempel Power-to-X, lyder det i Energistyrelsens beskrivelse af projektet.

Det er planen, at øerne skal oprettes af private investorer med interesse for energisektoren.

De to private virksomheder Cowi og European Energy har ifølge Politiken sammen beregnet, at det vil være syv milliarder kroner billigere at producere strøm fra havmølleparker end fra energiøer, og sektorfællesskabet Wind Denmark advarer om, at igangsættelse af byggeriet af energiøer vil forsinke allerede planlagte, nye havvindmølleparker med to år.

Brian Vad Mathiesen har denne kommentar til energiøerne:

– Hvis det bliver så meget dyrere, skal man overveje, om det er værd at bygge de energiøer i stedet for at fortsætte udbud af almindelige havvindmølleparker.

Knud Erik Andersen er direktør i European Energy – en dansk virksomhed, som blandt andet bygger vindmøller og solcelleanlæg. Han siger til Politiken, at energiøer sætter udviklingen i en meget dyr og risikabel retning, og anbefaler, at man med den allerede kendte og afprøvede energi etablerer ny produktion af vedvarende energi.

– Vi er ikke afhængige af teknologiske nybrud. Der går smede i Jylland, som kan skrue de her produkter sammen. Vi leverer billigere. Alligevel er det os, der skal forsvare os, hvorimod teknologier, der er væsentlig dyrere, bare skal gennemføres, udtaler Knud Erik Andersen.

Udviklingen kan have en anden retning

Jacob Sørensen fra miljøbevægelsen NOAH fortæller til Arbejderen, at regeringens klimaudspil er "helt urealistisk, udtryk for kynisme og ikke i Parisaftalens ånd".

Han forklarer:

– Over 95 procent af den energi, som bliver brugt til at producere, kommer fra fossile brændstoffer. Jeg kan godt se potentialet i Power-to-X som en fremtidsvision, men skulle vi få løst udfordringerne med blandt andet luftfart, skibsfart og den tunge trafik via Power-to-X, kræver det, at man plastrer Danmark og havet omkring os til med solceller og vindmøller. Den proces, som omdanner én energiform til en anden energiform, kræver i dag en store mængde energi, og der er også et stort tab af den energi, som omdannes under processen.

Jacob Sørensen mener, at regeringens plan om storstilet fangst og lagring er fjern fra den fysiske virkelighed og nævner som eksempel de juridiske og tekniske komplikationer, hvis der sker en lækage om 50 eller 500 år.

NOAH går ind for, at man supplerer storskalaløsninger, som de store virksomheder skal stå for, med lokalt produceret vedvarende energi. NOAH mener også, at der skal være lokal kontrol med produktionen.

– Når energien produceres tæt på dér, hvor det forbruges, undgår man tab af energi, og det er bedre for mennesker, når man er fælles om at producere den energi, der skal bruges, siger Jacob Sørensen:

– Omvendt opstår der mange problemer, når det er store virksomheder, som stiller store vindmøller og solcelleanlæg op, og der ikke bliver taget hensyn til den lokale befolkning.

Det økonomiske overskud, som de store virksomheder får, bliver typisk ikke i lokalsamfundet, og desuden forårsager anlæggene støj og resulterer i dårlig udsigt for nogle af borgerne.

Jacob Sørensen tilføjer, at der i dag i samfundet bliver brugt alt for meget energi, og at vi er nødt til at skære ned på forbruget, blandt andet ved at reducere luftfarts- og skibstrafik samt forbrug i det hele taget.