Den 1. januar 2019 træder en vigtig del af EU's såkaldte kapitalmarkedsunion i kraft. Fra da af vil EU's banker og kapitalfonde kunne operere frit over EU's indre grænser med den samme form for lånehandel, som var med til at udløse finanskrisen i 2008.

Kapitalmarkedsunionen skal sammen med EU's bankunion skabe en fælles EU-finansunion.

Kapitalmarkedsunionen skal sammen med EU's bankunion skabe en fælles EU-finansunion, hvor alle tilbageværende nationale begrænsninger af kapitalens frie bevægelighed inden for EU er fjernet. Det skal ske inden udgangen af 2019, har EU-kommissionen bebudet.

>> LÆS OGSÅ: Det handler bankunionen om

Mens det lige nu diskuteres ivrigt i Danmark, om vi skal deltage i EU's bankunion, er dansk deltagelse i kapitalmarkedsunionen snart en realitet.

Et centralt element i kapitalmarkedsunionen er indførelsen af EU-regler for "simpel, transparent og standardiseret sekuritisering".

Sekuritisering benævner den praksis, hvorved bankers udlån samles i puljer eller bundter, pakkes om og sælges videre til investorer som omsættelige gældspapirer (værdipapirer), som eksempelvis obligationer. 

I den danske Rangvid-rapport om finanskrisens årsager står der, at netop sekuritisering af især boliglån i USA var en udløsende faktor for finanskrisen, da det "var med til at skabe et skyggebanksystem (shadow banks), hvor pakkede finansielle produkter ikke kom direkte på bankernes balancer."

Men nu har EU-kommissionen, som tidligere havde planer om at begrænse denne lånehandel, fået vedtaget en forordning, en EU-lov, som skaber et særligt EU-marked for sekuritisering.

Finanslobby vandt sejr

Forordningen, der træder i kraft allerede her til 1. januar, vil skabe et fælles EU-marked for "Simpel, Transparent og Standardiseret sekuritisering", forkortet til STS. Ifølge forordningen skal det netop "frigøre kapacitet på bankernes balancer", sådan som Rangvid-rapporten omtalte.

STS-forordningen ledsages af en anden forordning, som gennemfører lempeligere kapitalkrav til handelen med lånebundterne, hvis de opfylder kravene i STS-forordningen.

I de første år efter finanskrisens udbrud lagde EU-kommissionen ellers op til, at man skulle begrænse skyggebankeriet for at undgå nye finanskriser. Men efter massivt pres fra storspillerne på denne del af kapitalmarkedet, organiseret i "European Repo and Collateral Council", ERCC, er kommissionen vendt 180 grader. Den har nu godtaget ERCC's påstand om, at det ikke er køb og salg af bundtede lån, der udgør en sikkerhedsrisiko på kapitalmarkederne, men derimod en regulering af dette marked, fordi det vil hæmme kapitalens frie bevægelighed.

En STS-sekuritisering af værdipapirer skal, som navnet antyder, sikre, at netop disse "securities" udgør en minimal risiko på kapitalmarkederne. Men det er en umulig opgave, vurderer blandt andet Jakob Vestergaard, associeret professor ved Roskilde Universitetscenter og tidligere seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Ifølge ham er det "lige så plausibelt (troværdigt, red.) at gøre sekuritisering simpel, transparent og sikker, som det ville være at få vandpytter til at rejse sig og tage et par skridt til siden af hensyn til at holde den gående trafik tørskoet."

Han har også været med til at lave et studie, som afslører, hvordan finanslobbyen fik EU-kommissionen til at opgive planerne om at begrænse markedet for handel med lån, det såkaldte repo-marked.

Danmark retter ind

Forordninger er EU-love, der gælder direkte i alle EU-lande og tilsidesætter national lovgivning på området. Al lovgivning, der strider mod STS-forordningen, skal derfor ændres inden 1. januar. Erhvervsminister Rasmus Jarlov har allerede fremsat et lovforslag, L47, som skal ændre de danske love på området og dermed gennemføre denne del af EU's kapitalmarkedsunion i Danmark inden den 1. januar 2019.

Lovforslaget gennemfører også en anden kapitalmarkedsforordning om, hvilke oplysninger der skal gives ved udstedelse af værdipapirer på de regulerede markeder – samt muligheder for at udsteder selv kan vælge "hjemlandet" for udstedelsen. Det skal fjerne nationale bestemmelser, der hindrer den frie handel med værdipapirerne.

Som led i gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen har finansminister Kristian Jensen også fået Folketingsflertallets mandat til at nikke ja til EU-regulering af "dækkede obligationer", som også vil omfatte de danske realkreditobligationer.

>> LÆS OGSÅ: Kurs mod tættere union

Dårlige lån sælges i bundter

EU-kommissionen har også som led i færdiggørelsen af EU's bankunion og kapitalmarkedsunion fremsat et direktivforslag, der skal gøre det muligt for banker at sælge "dårlige lån" til højestbydende på et fælles EU-marked for dårlige lån. Dårlige lån er lån, hvor fristen for betalte afdrag er overskredet med mere end 90 dage, eller hvor der er lille udsigt til at låntageren kan tilbagebetale lånet.

Med direktivforslaget vil EU-kommissionen sikre, at de dårlige lån kan fjernes fra bankernes regnskaber, ved at de kan overføre lånene til den del af kapitalmarkedet, der med Rangvids ord bedst kan betegnes som "skyggebanksystemet".