Man er aldrig i tvivl, når Karen Stæhr, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, træder ind i et lokale. Lyden af de taktfulde klaprende og relativt høje hæle varsler nemlig altid i god tid hendes ankomst, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift, da hun med sine små 160 centimeter ikke fylder meget i landskabet.

Men man skal ikke tage fejl. Hvad Karen Stæhr måske ikke har i højden, har hun på hjertet. Alle ved, hvad hun mener om frivilligt socialt arbejde, fyringer af social- og sundhedsassistenter på landets sygehuse, det kommunale sundhedssystem, psykiatrien og velfærdsteknologi. Og hvis man alligevel skulle formaste sig til at tage fejl af hendes holdninger, holder hun sig ikke tilbage fra med humor tilsat en knivspids selvironi og et skarpt glimt i øjet at korrigere folk.

Som da en lederskribent i Politiken fejlagtigt mente, at hun var en maskinstormer, der var imod velfærdsteknologi, og i særdeleshed robotstøvsugere, så kom reaktionen prompte. At et prædikat som maskinstormer da gjorde et vist indtryk på hende, men at hun nu ikke ud fra sit spejlbillede kunne genkende beskrivelsen, og hvad angik robotstøvsugere, så mente hun ikke de var en trussel mod menneskeheden, men de kunne udgøre en vis fare for potteplanterne, hvis man ikke nåede at fjerne dem i tide.

Og sådan er Karen Stæhr. Hun er tro mod sine holdninger. I 2005 takkede hun nej til en post i LO, fordi hun ikke ville være medlem af Socialdemokratiet. Hun tilhører ikke en partipolitisk linje. Hendes holdninger bunder i en ægte og helhjertet indsats for dem, hun repræsenterer i det danske sundhedsvæsen.

Hun startede som sygehjælper på Rigshospitalet, blev valgt som tillidsrepræsentant i 1981. Blev faglig sekretær i Foreningen for Sygehjælpere i 1994. I 2000 blev hun næstformand i FOA Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn - og i 2003 blev hun formand for Social- og Sundhedssektoren i forbundshuset. Siden har hun kunnet skrive medlem af Ældrekommissionen og Hjemmehjælpskommissionen på sit CV.

Karen Stæhr har en knejsende og stolt gang, hvis hun da ikke løber sig en tur rundt om Utterslev Mose. Her vil man kunne få sig et sjældent glimt af hende uden kjole, der ellers er den foretrukne beklædningsgenstand. Der er nok også en ganske god chance for, at hun undtagelsesvis ikke lufter sine holdninger - men man kan dog ikke vide sig sikker.