30 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Katastrofevalg for EU-modstanden

Opgiver ikke kampen

Katastrofevalg for EU-modstanden

Brexit, Enhedslistens opstilling, folketingsvalg og fokus på klimakampen var afgørende for Folkebevægelsen mod EU's dårlige valgresultat, vurderer bevægelsen selv.

Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU på valgaftenen.
FOTO: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
1 af 1

Folkebevægelsen mod EU fik en ordentlig lussing ved søndagens valg til EU-parlamentet.

Vi skal nytænke hele måden at køre vores bevægelse på. Men der vil stadig komme til at være en synlig unionsmodstand.
Karina Rohr Sørensen, Folkebevægelsen mod EU

Specielt i landets største byer fik Folkebevægelsen et katastrofalt dårligt valg.

I København fik bevægelsen i flere valgkredse kun en tredjedel eller en fjerdedel af de stemmer, den opnåede ved det seneste valg i 2014.

Værst ser det ud på Nørrebro, hvor Folkebevægelsen kun fik 3,3 procent af stemmerne denne gang mod 18,3 procent i 2014.

Også i Aarhus er der meget stor tilbagegang på omkring to tredjedel i forhold til 2014. I Aalborg og Odense er der tale om godt en halvering af bevægelsens stemmetal.

På landsplan fik Folkebevægelsen 3,7 procent af stemmerne mod 8,1 procent sidste gang.

– Der er tale om et alvorligt slag for unionsmodstanden, siger Karina Rohr Sørensen, der er medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU og var kandidat ved valget.

Årsager til nederlag

Hun peger på fire afgørende årsager til Folkebevægelsens dårlige valgresultat. Enhedslistens selvstændige opstilling, den uafklarede situation omkring brexit, at valgkampen til folketingsvalg og EU-valg kom til at ligge oven i hinanden, og at den store fokus på klimakampen har fået mange til at sætte deres lid til EU som løsningen.

– Hver enkelt af de faktorer ville i sig selv være nok til at gøre det rigtig svært for Folkebevægelsen, og nu fik vi hele pladen fuld, konstaterer Karina Rohr Sørensen.

Tidligere har Enhedslisten støttet Folkebevægelsen mod EU, men den her gang valgte partiet at stille selvstændigt op og opnåede med 5,5 procent af stemmerne et mandat.

– Det har betydet en splittelse af EU-modstanden. Man kan selvfølgelig sige, at Enhedslisten har fået et godt valg, når de får et mandat, men de 5,5 procent er jo langt fra de omkring ni procent, partiet står til at få ved folketingsvalget, så egentlig har det heller ikke været et særlig godt valg for Enhedslisten, vurderer Karina Rohr Sørensen.

Når man ser på stemmetallene for de enkelte valgkredse, er der en klar tendens til, at der, hvor Folkebevægelsen går mest tilbage, er der, hvor Enhedslisten står stærkest.

Folkebevægelsen er gået tilbage i alle valgkredse over hele landet. Men i mindre byer som for eksempel Hedensted, Assens, Middelfart, Varde, Vejen, Ikast og Greve er tilbagegangen markant mindre end andre steder.

Her er der typisk tale om områder, hvor Enhedslisten ikke står stærkt.

Ramt af brexit

En anden væsentlig faktor for EU-modstandens dårlige valgresultat er den uafklarede situation omkring brexit, der har skræmt mange vælgere fra at støtte en klar EU-modstanderliste, vurderer Karina Rohr Sørensen.

– Det havde været langt bedre for os, at briterne havde forladt EU, og mange af skræmmebillederne var blevet manet i jorden, fordi folk kunne se, at landet stadig fungerede. Men med det forløb, der har været, er mange danskere blevet bekræftet i, at det er rigtig svært at komme ud af EU, siger hun.

Derudover har det ramt Folkebevægelsen i særlig grad, at folketingsvalgkampen er lagt lige oven i EU-valgkampen. Det betyder, at fokus er fjernet fra EU-debatten, samtidig med at de partier, der sidder i Folketinget, har fået langt mere medietid end Folkebevægelsen mod EU.

Som det sidste har den hastigt voksende klimakamp betydet, at mange ser EU som løsningen på klimakrisen. De har valgt at lytte til de mange EU-kandidater, der har lovet, at de nok skal klare klimaproblemerne nede i EU-parlamentet.

– At der er blevet tale om et klimavalg i den grad, har klemt Folkebevægelsen, selvom vores parlamentsmedlem Rina Ronja Kari faktisk er en af de to danske parlamentarikere, der har stemt mest grønt i Parlamentet, siger Karina Rohr Sørensen.

– Vi bliver klemt, fordi vi siger sandheden om EU, nemlig at i valget mellem kloden og industrien vinder industrien altid i EU. EU trækker klimaet i en forkert retning og lægger ikke engang op til at opfylde målene i Parisaftalen om reduktion af CO2-udslip, tilføjer hun og afviser samtidig, at Folkebevægelsens dårlige resultat skyldes en mangelfuld valgkamp.

God valgkamp

– Vi har denne gang ført den bedste valgkamp, jeg har været med til. Aktivister, komiteer, frivillige, kandidater og ansatte har præsteret 100 procent og lidt til.

Folkebevægelsen mod EU går nu i gang med at omorganisere sig og forberede sig på en ny virkelighed uden et medlem af EU-parlamentet og med færre penge.

Onsdag i denne uge mødes forretningsudvalget for at lave en foreløbig plan, og den 8. juni skal landsledelsen diskutere, hvad der skal gøres.

– Vi skal nytænke hele måden at køre vores bevægelse på. Men unionsudviklingen vil fortsætte, og der vil være brug for EU-modstanderne. Den opgave må vi tage på os, uanset om vi har et parlamentsmedlem eller ej. Der vil stadig komme til at være en synlig unionsmodstand, understreger Karina Rohr Sørensen.

Et konkret udtryk for ønsket om at bevare den aktive unionsmodstand fik Folkebevægelsen, da der i løbet af valgnatten kom en hel del nye indmeldelser. Bevægelsen opfordrer andre til at gøre det samme, hvis de vil styrke unionsmodstanden i en svær situation.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2019 - 21:24   28. maj. 2019 - 17:16

EU-valg 2019

ur@arbejderen.dk
EU-valg 2019
  • Venstre: 23,5 procent, 4 mandater
  • Socialdemokratiet: 21,5 procent, 3 mandater
  • SF, 13,2 procent: 2 mandater
  • Dansk Folkeparti: 10,8 procent, 1 mandat
  • Radikale: 10,1 procent, 2 mandater
  • Konservative: 6,2 procent, 1 mandat
  • Enhedslisten: 5,5 procent, 1 mandat
  • Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent, 0 mandat
  • Alternativet: 3,4 procent, 0 mandat
  • Liberal Alliance: 2,2 procent, 0 mandat

Stemmeprocenten var på 66,1, hvilket er dansk rekord. Valgdeltagelse ved danske EU-parlamentsvalg har aldrig været højere end 59,5 procent, og ved det seneste valg i 2014 stemte 56,3 procent.

32.516 stemmer var blanke og 8.658 stemmer var ugyldige.