Den danske tiggerlov bør ændres. Sådan lyder opfordringen fra Kirkens Korshær, efter at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) netop har slået fast, at det var et brud på menneskerettighederne, da en schweizisk domstol idømte en rumænsk kvinde først en bøde og efterfølgende ubetinget fængselsstraf for tiggeri.

Vi bliver nødt til at se i øjnene, at fattigdom ikke er et problem, vi kan løse med straf.
Allan Bærentzen, Kirkens Korshær

– I Danmark straffer vi tiggeri endnu hårdere end i Schweiz og har mulighed for at føre retssagerne gennem en fasttrack-ordning. Det gør det vanskeligt at inddrage den enkelte anklagedes livssituation og sikre deres grundlæggende menneskerettigheder, siger chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.

I 2017 valgte den daværende regering at stramme den danske tiggerlov for at komme såkaldt "utryghedsskabende tiggeri" til livs. Loven åbner op for, at tiggeri kan straffes med bøde, udvisning eller ubetinget fængsel på op til seks måneder uden varsel, hvis det bliver begået i en gågade, ved stationer, ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler.

>> LÆS OGSÅ: Kritik fra sociale vagthunde: Regeringen kriminaliserer udsatte

Nødvendigt for at overleve

Den schweiziske sag handler om en rumænsk kvinde, som blev stillet for en domstol, fordi hun havde tigget på gaden i Genève. Kvinden blev først idømt en bødestraf på 3500 kroner. Men da hun ikke kunne betale bøden, blev hun idømt fem dages fængsel.

Det er den straf, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget stilling til. Konklusionen var klar og enstemmig: Det var et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi det var en krænkelse af hendes ret til at leve værdigt og en krænkelse af hendes privat- og familieliv.

Menneskerettighedsdomstolen begrunder også sin afgørelse med, at kvinden var analfabet, kom fra en ekstremt fattig familie, var arbejdsløs og ikke modtog offentlige ydelser. Derfor var tiggeri en nødvendighed for hendes overlevelse.

Kriminalisering fjerner ikke fattigdom

I Kompasset, som er Kirkens Korshærs rådgivningstjeneste for migranter med lovligt ophold i Danmark, oplever leder Allan Bærentzen, at der siden 2017 er blevet slået hårdt ned på tiggeri. Ikke mindst i forhold til de mennesker som Kompasset møder i deres daglige arbejde.

Ligesom ved sagen i Schweiz er der tale om ekstremt fattige og sårbare mennesker, som ofte er kommet til Danmark for at søge arbejde, men som ender med at være nødsaget til at tigge for at overleve.

– Vi bliver nødt til at se i øjnene, at fattigdom ikke er et problem, vi kan løse med straf. For fattigdommen forsvinder ikke, fordi vi tvinger dem væk fra gaden. I stedet skal vi hjælpe dem socialt, og selvom det er en svær opgave, må vi finde måder at løse og løfte den, siger Allan Bærentzen.

Kompasset er et rådgivningstilbud i det københavnske nordvestkvarter og drives af Kirkens Korshær. Det er et af de eneste steder, som er åbent for og målrettet udenlandske hjemløse.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her