25 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klimaaftale ved COP24 svigter ulande

Rige lande vil ikke stå ved klimagæld

Klimaaftale ved COP24 svigter ulande

De rige landes løfter om 100 milliarder dollar per år til de fattige lande bliver med den nye klimaaftale udhulet af, at de rige lande nu vil have ret til at medregne eksisterende lån, private investeringer og eksportkreditter.

Flere tusinde demonstrerede for en ambitiøs klimaaftale i tirsdags foran verdens ledere, der var samlet til klimatopmøde i Katowice, Polen.
FOTO: Greenpeace
1 af 1

Verdens mest fattige lande bliver svigtet i den COP24-klimaaftale, som verdens lande enedes om i lørdags efter to ugers forhandlinger i den polske by Katowice.

Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent og i samlet flok ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den globale opvarmning.
John Nordbo, Care

Det mener det danske netværk af 24 danske udviklings- og miljø-organisationer, 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling.

Udvander løfte til fattige

De rige lande havde op til klimatopmødet lovet at finde 100 milliarder dollar per år fra 2020 til klimastøtte til ulandene.

– Men nu vil de have lov til at medregne eksisterende lån, private investeringer og eksportkreditter. Medmindre aftalen her fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, og slet ikke til de fattigste lande der i forvejen har stor gæld og få udenlandske investeringer. Aftalen om klimastøtte til ulande er så fleksibel, at den næsten ikke giver mening, siger Mattias Søderberg, fra Folkekirkens Nødhjælp.

>> LÆS OGSÅ: Kulselskaber som sponsor for klimatopmøde

Han bliver bakket op af John Nordbo, fra Care.

– Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent og i samlet flok ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den globale opvarmning. Det er uansvarligt, uværdigt og decideret pinligt.

Hæver ikke mål

Klimatopmødet blev afholdt få måneder efter, at FN’s klimapanel offentliggjorde en omfattende klimarapport, som indeholder en klar advarsel om, at verden står ved en skillevej. Selv hvis alle landene lever op til deres klimamål, er verden på vej mod minimum tre graders temperaturstigning og katastrofale forandringer, forudser Klimapanelet.

– Almindelige mennesker verden over – blandt andet i form af strejkende skolebørn – har krævet handling fra deres politikere. Alligevel ser vi endnu engang en manglende vilje til klart at sige, at man vil gøre, hvad der skal til. Vi ved, at vi har 12 år til at levere drastiske reduktioner i drivhusgasudslippet, og vi har simpelthen ikke tid til at blive ved med at udsætte den nødvendige omstilling eller komme med mere eller mindre vage hensigtserklæringer, konstaterer klimapolitisk rådgiver hos Greenpeace, Jens Mattias Clausen.

Landene har tidligere kun forpligtet sig til at holde den globale temperaturstigning på under to grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grad. Det bliver der ikke ændret på med den nye aftale. 

– Den politiske forpligtelse til at levere, stod simpelthen ikke mål med den alarmerende situation, vi står i. Det er uansvarligt, at man ikke i denne situation klart siger, at man selvfølgelig vil gøre sit til at undgå klimakaos.

>> LÆS OGSÅ: COP24 – der mangler modvækst på dagsordenen

Fælles regelsæt

Landene har indtil nu målt deres CO2-udledning på mange forskellige måder, men med COP24-aftalen er landene blevet en enige om en model, så man kan sammenligne rapporterne på tværs af landene.

– Man er blevet enige om et regelsæt, der binder landene til at fortælle verden, hvad de gør for at leve op til egne klimamål. Men uden øjeblikkelig handling vil selv de stærkeste regler ikke kunne levere det nødvendige. Vi har nu reglerne, vi har teknologien, og videnskaben har udstukket den nødvendige kurs, vi som samfund må følge. Der er ingen undskyldninger tilbage. Alligevel har verdens lande ikke kunnet enes om alle at bidrage mere her og nu, siger Jens Mattias Clausen fra Greenpeace.

De danske ulands- og miljøorganisationer mener, at Danmark nu må se at komme i arbejdstøjet.

>> LÆS OGSÅ: København fører energipolitik som Donald Trump

På klimatopmødet tilkendegav den danske klimaminister, Lars Chr. Lilleholdt , at Danmark går efter en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 grad.

– Det er et vigtigt signal at sende. Men Danmark har i dag ikke selv klimamål, der svarer til dette. Derfor må ministeren og regeringen nu i arbejdstøjet og sikre, at Danmark også selv får klimamål, der lever op til vores ansvar for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, lyder opfordringen fra Troels Dam Christensen fra 92-gruppen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2018 - 12:04   17. dec. 2018 - 15:28

COP24

ml@arbejderen.dk
Her er klimaproblemet
  • Jo mere CO2 vi udleder, des mere stiger temperaturen, hvilket øger risikoen for ukontrollable, katastrofale klimaændringer.
  • CO2 i atmosfæren virker som glasset i et drivhus. Det tillader solens varme at trænge ind og lukker derefter varmen inde.
  • I 2010 udledtes globalt 50 milliarder ton CO2.
  • I 2020 vil verden udlede 59 milliarder ton, hvis de nuværende tendenser fortsætter.
  • I 1997 vedtog landene under Kyotoprotokollen at sænke den samlede CO2-udledning i verden med 5,2 procent (i forhold til udledningen i 1990) mellem 2008 og 2012. Målet blev ikke nået.
  • I december 2015 vedtog knap 200 lande Parisaftalen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

Kilder: COP19, COP21, FN’s miljøprogram UNEP