Regeringens klimaudspil "Sammen om en grønnere fremtid" får en hård medfart fra flere miljø- og klimaorganisationer. De mener slet ikke, at udspillet er ambitiøst nok. Og så undrer det dem, at landbruget går helt fri.

Vi er lamslåede over, at man let og elegant undlader at se på, hvordan landbruget kan bidrage.
Jacob Fjalland,  WWF Verdensnaturfonden

– Vi er lamslåede over, at man let og elegant undlader at se på, hvordan landbruget kan bidrage på den korte bane. Det er jo på ingen måde i overensstemmelse med FN’s opråb fra i går om, at der skal dybe reduktioner til i alle sektorer frem mod 2030, siger Jacob Fjalland, der er international programchef i WWF Verdensnaturfonden.

– Dansk landbrug er udfordret, men man fremtidssikrer det ikke ved at udskyde den klimaomstilling, der er helt nødvendig og fuldstændig uundgåelig. Tværtimod. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er der mange lavthængende frugter i landbrugssektoren, og det giver simpelthen ikke mening, at man ikke også plukker dem, siger han.

Skrivebordsløsninger

I FN’s klimarapport, som udkom mandag, slås det fast, at hvis verden skal nå målet om maksimal 1,5 graders temperaturstigning, haster det med effektive virkemidler. 

– Hvis vi skal nå denne målsætning er det vigtigt, at vi allerede nu lægger det rigtige ambitionsniveau. Desværre er regeringens klimaudspil mere et transportudspil end et egentligt klimaudspil, siger den internationale chef i klimatænketanken Concito, Jarl Krausing, til Arbejderen.

Han påpeger, at regeringen glemmer en af de helt store CO2-udledere – nemlig landbruget – i sit udspil. Og at både landbrug og transport hver især står for cirka tyve procent af CO2-udledningen herhjemme.

Ifølge Concito opnås størstedelen af regeringens ambition om at reducere CO2-udslippet med 32 ton via regnemodeller og ikke tiltag i den virkelige verden.

– En stor del af de danske CO2-reduktioner i klimaudspillet kommer fra regnearksøvelser. Regeringen annullerer CO2-kvoter og udnytter sine CO2-kreditter maksimalt.  Det er utrolig trist. For det, der er brug for, er nye strukturelle tiltag, der sikrer, at det danske CO2-forbrug sænkes ved at stille krav til landbruget og til energieffektivisering i bygninger. Den slags koster penge.

Også Greenpeace er skuffet og kræver langt flere løsninger.

– Hvis Danmark for alvor skal løse klimakrisen og undgå, at den bliver permanent og mere ekstrem, må regeringen indstille sin fredning af landbruget. Der bliver skruet på små møtrikker i klimaplanen for at gøre landbruget klimavenligt, men regeringen lægger op til at bruge kreditter og kreativ bogføring frem for at tage fat i de store håndtag, der reelt skal til for at mindske sektorens pres på klimaet, siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace.

Han påpeger, at vi ikke bare skal af med benzin- og dieselbiler men også omstille til langt færre biler gennem styrket offentligt transport med busser og tog.

Flere elbiler

Regeringens udspil indeholder 38 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan nedsætte sit CO2-udslip. Mens landbruget slipper – så har regeringen sat en konkret målsætning for bilsektoren, nemlig at alle køretøjer i 2035 skal være CO2-fri, og at salget af benzin- og dieselbiler skal stoppes fra år 2030.

Det er dog højst usikkert, hvor meget af dette, regeringen overhovedet kan gennemføre, da det vil stride mod EU's indre marked, påpeger både FDM og Bilbranchen, samt Folkebevægelsen mod EU. 

– Selvom vi ville indføre strammere regler for køretøjers CO2-udledning i Danmark, så må vi ikke på grund af EU’s indre marked. Vi er ganske enkelt magtesløse i vores eget land, siger Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen.