Den USA-ledede koalition – som Danmark er en del af – har 46 gange dræbt civile på sine bombetogter i Irak og Syrien.

Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Peter Christensen til Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

Sandsynligheden for civile tab ved luftangreben på IS i Irak og i Syrien er nok hverken større eller mindre end i Afghanistan.
Frederik Rosén, DIIS

Af svaret fremgår det ikke, hvor mange civile der er dræbt. Det skal forsvarsministeren nu svare på.

Kun toppen af isbjerget

Ifølge ngo'en Airwars, der systematisk opgør de civile ofre for koalitionens bombardementer i Irak og Syrien, er mindst 1612 civile døde i koalitionens bomberegn.

"Det har ikke været muligt at få en egentlig udtalelse fra koalitionen omkring diskrepansen mellem koalitionens opgørelse over civile tab og forskellige NGO’ers opgørelse", oplyser forsvarsministeren.

Af forsvarsministerens svar fremgår det også, at der siden bombekrigens start i 2014 og frem til den 8. august 2016 er fremført 217 beskyldninger om civile tab i Irak og Syrien. 155 af de 217 beskyldninger er blevet afvist af koalitionen, oplyser ministeren.

Ifølge den seneste Mission Update fra Forsvarskommandoen har de danske kampfly i Irak og Syrien fløjet 157 missioner og kastet 225 bomber. I alt har koalitionen foretaget mere end 15.000 bombeangreb siden bombekrigen mod Irak og Syrien startede i august 2014.

Erfaringer fra Afghanistan

På en høring i Forsvarsudvalget om civile tab tidligere på året gjorde seniorforsker Frederik Rosén fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, det klart, at erfaringen fra bombekrigen i Afghanistan var, at hvér tiende gang, der blev bombet fra luften, blev der dræbt en person.

Han henviste til, at FN's mission i Afghanistan, UNAMA, foretog en omfattende registrering af de civile tab fra luftangreb.

– Én af de ting, UNAMA's registrering af civile tab viser, er, at selv når vi passer rigtigt godt på, når vi bomber fra fly, så ser vi civile tab. Statistikken fra Afghanistan siger, at for hver gang vi udførte ti luftangreb så vi én dræbt civil person. Det synes jeg er en vigtig erfaring, forklarede Fredrik Rosén.

I Afghanistan var der efterretninger og måludpegning foretaget af personel tæt på målet. Danmark havde mange folk på jorden, og overvågningskapaciteten fra luften var ret massiv. Og der var en relativt god koordination gennem ISAF.

– I det scenarie var tallet én til ti det bedste vi kunne opnå.

Ud fra erfaringerne i Afghanistan om civile tab og bombning fra luften mener seniorforskeren, at der er en del faktorer i forhold til luftangrebene på IS, som er værd at reflektere over:

– Vi har ringe koordinering i koalitionen. Vi har begrænset støtte på jorden til måludpegning. Vi har mindre overvågningskapacitet, fordi luftrummet er mindre tilgængeligt. Der benyttes i langt højere grad end i Afghanistan såkaldt dynamisk måludpegning, hvilket betyder, at piloterne i en vis grad selv identificerer mål. Der foretages flere angreb i befolkede områder. Selvom vi i dag er blevet bedre til måludpegning, så er sandsynligheden for civile tab ved luftangreben på IS i Irak og i Syrien hverken større eller mindre end i Afghanistan, påpegede Fredrik Rosén.