06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kofoeds Skole rækker ud mod lokalsamfundet

Værdighed og ligeværd er afgørende

Kofoeds Skole rækker ud mod lokalsamfundet

Kofoeds Skole har gennemgået en omfattende forandring, som har åbnet den mod lokalsamfundet. Den er dog stadigvæk et sted, hvor samfundets svageste får hjælp til selvhjælp.

Disse to mænd er elever på Kofoeds Skole, og de har 100 procent styr på, hvordan man laver most af de nedfaldsæbler, som naboerne indleverer til Kofoeds Skole.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

En indbydende café, spændende forretninger med cykler, økologiske grøntsager og delikatesser i dekorative glas, brugskunst fremstillet af genbrugsmaterialer og et kæmpe loppemarked. Sådan tegner billedet sig af Kofoeds Skole på Amager i dag, hvis man går langs skolens langstrakte bygning i Nyrnberggade.

Også den måde, man bliver modtaget på i det offentlige system, er vigtig.
Robert Olsen, forstander

Kofoeds Skole er stadigvæk – som da den blev grundlagt i 1928 – et sted, hvor samfundets svageste, fattigdomsramte, psykisk syge, misbrugere og hjemløse kan få plads og hjælp til at komme videre i livet. Men skolen har siden 2015 været igennem en kæmpe omstilling, som har åbnet den mod lokalområdet.

Hjælp til selvhjælp

Arbejderen har taget en snak med Robert Olsen, som er skolens forstander nu på niende år. Han fortæller:

– På Kofoeds Skole lærer man at få lyst til livet. Vi arbejder helhedsorienteret ud fra den enkeltes behov og efter princippet om hjælp til selvhjælp.

– Man kan for eksempel indgå en aftale med personalet om at tage et bad, og man har måske så optjent retten til et varmt måltid mad. Eller man sidder i sin egen lejlighed og har ikke råd til møbler. Man kan så hente dem på skolens loppemarked, når man har arbejdet et antal timer i et af skolens produktionsværksteder.

Robert Olsen tilføjer:

– Det er ikke længere en ret at få hjælp til at anskaffe sig møbler i det offentlige, sociale system. Hos os prøver vi at finde de løsninger sammen med eleverne, som kan bære dem fremad.

Storbylandsby med socialøkonomi

Forstanderen fortæller, hvad der er hensigten med den enorme omstilling, som skolen har været igennem siden 2015:

– Kofoeds Skole har en vigtig rolle at spille i et samfund og i en storby, hvor uligheden vokser, og hvor der sker en stigende udstødelse og marginalisering af socialt udsatte grupper. Hvor skolen tidligere har lukket sig om sig selv, er vi nu i gang med en bevægelse, hvor den ændrer sig fra at være en institution til at blive en storbylandsby, der i højere grad skal være i samspil med det omgivende samfund.

Robert Olsen forklarer, at det passer godt med skolens social- og beskæftigelsesfaglige pædagogik, at skolen åbner sig og går i en "socialøkonomisk retning" med butikker, som sælger de varer, som eleverne producerer i værkstederne. 

– Eleverne oplever ligeværd, når de snakker med de lokale kunder i butikkerne, og det sker, at det bliver til længere snakke.

Udtjente cykler og nedfaldne æbler

Som eksempel på, hvordan Kofoeds Skole arbejder med kontakten til omverden, har skolen blandt andet annonceret i lokalaviser for at få lokalbefolkningen til at indlevere deres gamle, udtjente cykler eller nedfaldsæbler, som skolen kan bruge i værkstederne.

I cykelværkstedet skilles cyklerne ad, og dele sættes sammen til nye cykler, som kan købes for alt fra 150 kroner til 5000 kroner, afhængigt af kvaliteten. Cykeldele, som bliver til overs, kan måske også sælges, og butikken kan for eksempel tilbyde en bagagebærer, som er renset og rettet ud, for bare 25 kroner.

Æblerne ordnes i skolens mosteri, hvor de bliver til æblemost. Eleverne, som sælger mosten, ved alt om fremstillingsprocessen og kan blandt andet fortælle, at "saften er blevet opvarmet til 60 grader og ikke mere for at kunne holde sig og samtidigt bevare den friske smag."

Det handler om værdighed

Robert Olsen fortæller, at brugerne af skolen benævnes "elever" for at signalere, at de kommer for at lære at udvikle sig.

– I omverdenen bliver de benævnt som narkomaner, substistensløse eller ud fra diagnoser. Den form for stigmatisering bruger vi ikke.

– Det er vigtigt, at eleverne oplever, at skolen også er deres, og at de ved at opsøge skolen opnår indflydelse på deres eget liv. Mange borgere har mistet tiltroen til det offentlige system. Hvis man er udsat eller arbejdsløs, opfatter man nu oftere det offentlige som en kontrolforanstaltning end som en hjælp. Det handler om værdighed. Det er noget, vi bør tage meget alvorligt.

Og det handler ikke kun om penge, understrger Robert Olsen:

– Også den måde, man bliver modtaget på i det offentlige system, er vigtig. Undersøgelser viser, at den måde, man bliver modtaget på, når man har brug for hjælp, kan bevirke, at man ligefrem får det dårligere.

Rundt om i Danmark – og verden 

Kofoeds Skole er en selvejende institution, som har sine primære indtægter fra det offentlige, private fonde og donationer fra privatpersoner. Den har i dag afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Nuuk i Grønland og deltager desuden i projekter rundt omkring i verden.

Eleverne kan selv henvende sig på skolen, eller de kan blive optaget ved henvisning fra kommunen eller via Kofoeds Skoles opsøgende arbejde, for eksempel i forhold til hjemløse unge.

Alle uden for arbejdsmarkedet kan få tilbud på skolen, og det er gratis for borgere i den kommune, hvor skolen ligger, hvis de er på overførselsindkomst (med undtagelse af SU-modtagere).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. okt. 2019 - 07:15   23. okt. 2019 - 11:27

Kofoeds Skole

sb@arbejderen.dk