Efter en årelang kamp mod Københavns Kommune blev Charlotte Pedersen mandag indstillet til førtidspension på et møde i jobcentret på Lærkevej.

Man lytter ikke til fagpersoner og er ligeglade med, om folk bliver mere syge af at være i arbejdsprøvning.
Ulf Harbo, partsrepræsentant

– Jeg tør først tro på det, når jeg har fået den endelige tilkendelse af førtidspension. Jeg har været på pinebænken i så mange år, siger 54-årige Charlotte Pedersen.

Det er Socialforvaltningen, der skal tage stilling til indstillingen til førtidspension. Der kan gå op til tre måneder, før det sker.

Charlotte Pedersen har omfattende helbredsskader efter et færdselsuheld i 2003. Dertil er kommet psykiske skader som følge af den opslidende og langsommelige sagsbehandling.

Charlotte Pedersen har konstant hovedpine, synsproblemer, lider af angst og paranoia samt har stærke kroniske smerter i arme, skuldre, ryg og nakke. Hun har problemer med balancen, kan ikke gå ret langt, er afhængig af en elektrisk kørestol og har hjemmehjælp tre gange om ugen.

Protester hjalp til

Alligevel har Københavns Kommune i 10 år afvist at bevilge førtidspension. I stedet blev Charlotte Pedersen først sendt ud i forskellige arbejdsprøvninger, og for fem år siden blev hun godkendt til fleksjob, selvom hun ikke er i stand til at arbejde. I de fem år har hun skulle klare sig for en ledighedsydelse på niveau med kontanthjælpen.

Charlotte Pedersen er ikke i tvivl om, at indstillingen til førtidspension kun er gået igennem takket være en stor indsats fra hendes partsrepræsentant Ulf Harbo og bisidder Bitten Vivi Jensen samt opbakningen fra Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne, der gennem protester har skabt blæst om hendes sag.

Samtidig med, at Charlotte Petersen var til møde mandag, demonstrerede omkring 150 syge kontanthjælpsmodtagere og deres støtter udenfor jobcentret på Lærkevej. Det var kun en enkelt af mange protester mod sagsbehandlingen på Lærkevej.

– Det har selvfølgelig haft betydning for indstillingen til førtidspension, at der er blevet demonstreret og har været opmærksomhed fra mediernes side, siger Ulf Harbo, der udover at være partsrepræsentant for Charlotte Pedersen også er frivillig bisidder for mange andre, der er kommet i klemme i systemet.

Mishandling af syge

Han betegner jobcentrets behandling af Charlotte Pedersen som mishandling af en svært skadet borger.

– Man har gang på gang ignoreret konklusioner fra egne fagpersoner i udredninger, som man selv har bestilt, for i stedet at sætte fokus på en enkelt detalje. Det er manipulerende og dybt krænkende, erklærer Ulf Harbo.

– Det er også mishandling at stoppe folks sygedagpenge, selvom de ikke er raske, og sende dem på kontanthjælp og siden indstille til et fleksjob, som personen ikke kan klare. Man fattiggør en borger, der ikke har mulighed for selv at tjene penge, tilføjer han.

Ulf Harbo påpeger, at hele forløbet har været med til at gøre Charlotte Pedersen mere syg. I dag viser en helbredsudredning, at hun er paranoid, men det var hun ikke tilbage i 2010, hvor en psykiater kom med sin vurdering.

– Der er mange kommuner, hvor sagsbehandlingen er stort set lige så slem som på Lærkevej. Men Lærkevej er en tand værre. Man lytter ikke til fagpersoner, er ligeglade med om folk bliver mere syge af at være i arbejdsprøvning og giver yderst sjældent førtidspension eller fleksjob, konstaterer han.

Bud på forandring

Ulf Harbo har en række bud på, hvad der skal til for at sikre en menneskelig sagsbehandling i kommunerne.

– For det første er det positivt, at borgmestrene i landets seks største kommuner nu har skrevet til beskæftigelsesministeren om, at loven skal ændres. For den er alt for stram, siger han og peger på, at der også skal ryddes op i Ankestyrelsen, der systematisk fortolker til ugunst for borgerne.

– Derudover skal vi have et tilsyn med kommunerne, der fungerer i praksis. Og kommunalpolitikerne i de enkelte kommuner skal påtage sig ansvaret for, at der sker en ordentlig sagsbehandling på jobcentret. Det sker ikke uden protester fra borgerne, konstaterer han og henviser til de igangværende protester i København.

Resultater i Norddjurs

Ulf Harbo har selv været med til at rejse en protestbevægelse i Norddjurs Kommune, hvor han bor. I 2013 blev han medlem af byrådet for Enhedslisten og gjorde jobcentrets ulovlige og langsommelige behandling af udsatte borgere til sin mærkesag.

Han rejste problemet gang på gang i byrådet, trak konkrete sager frem og påviste fejl og ulovligheder i sagsbehandlingen.

– Hver eneste gang borgmesteren eller andre sagde, at kritikken ikke passede, kom vi med en ny grotesk sag, hvor kommunen ikke havde afklaret folk ordentligt. Vi kunne vise, at sagsbehandlingen kunne være afsluttet for længe siden, fordi der lå masser af faglige vurderinger, siger Ulf Harbo.

Kampen blev ført på mange forskellige fronter. Både i byrådssalen, i de lokale medier, gennem demonstrationer og andre protester. Den lokale fagbevægelse var også aktive i protestbevægelsen.

– Der var tale om et massivt pres gennem to år. I den proces kunne vi også afspille optagelser for borgmesteren med ledere på jobcentret, der sagde ting, som var ulovlige, forklarer Ulf Harbo.

I slutningen af 2014 begyndte kampen at give resultat. Det lykkedes at få flertal i byrådet for en ekstra bevilling til beskæftigelsesområdet på fem millioner kroner. I forhold til kommunens størrelse ville det svare til en bevilling på 75 millioner kroner i København, forklarer Ulf Harbo.

– Det lykkedes også over en periode at få alle de seks ledere i jobcentret udskiftet. Nogle gik på pension eller efterløn, andre fik andet arbejde, blev sygemeldt og vendte ikke tilbage eller blev fyret, siger han.

Der var tale om en lang proces, hvor der hele tiden skulle holdes øje med, at løfter blev overholdt. 

Men i dag er der en meget bedre situation på jobcentret. Langt flere får bevilget førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb og antallet af syge kontanthjælpsmodtagere er bragt markant ned.

Ulf Harbo beskriver det som et stort fremskridt, at jobcentret i dag faktisk lytter til, hvad fagpersoner siger og skriver. 

– Men der er stadig gamle sager, hvor folk har været meget længe på kontanthjælp, som ikke er afklaret endnu. Sidste år havde jeg en sag med en, der havde været på kontanthjælp i 35 år. Vedkommende kom heldigvis videre til en førtidspension.