Efter langvarigt pres fra kommuner og græsrødder blev regeringen og Kommunernes Landsforening fredag enige om en aftale, der betyder flere penge til flygtningeområdet i kommunerne.

Kommunerne får 640 millioner kroner, der kan være med til at betale for opførelsen af nye små og billige almene boliger, som flygtninge på den lave integrationsydelse er i stand til at betale.

Beløbet vil dække 75 procent af kommunernes udgifter til at opføre 10.000 nye boliger på typisk 40 kvadratmeter.

Derudover får kommunerne også 150 millioner kroner til at etablere midlertidige flygtningeboliger som for eksempel pavilloner. 

Aftalen betyder også 225 millioner kroner ekstra til kommunernes flygtningeudgifter i 2016. Men mange kommuner vil ikke få glæde af de ekstra penge, fordi der ikke samtidig sker en udvidelse af det loft, regeringen har sat over kommunernes serviceudgifter i 2016. Overskrides loftet, er der økonomiske sanktioner til kommunerne.

Jesper Kiel, Enhedslistens bestyrelsesmedlem i Kommunernes Landsforening, ser aftalen som en sejr for den bevægelse, der har lagt pres på regeringen for at få flere penge til kommunerne. Men han understreger, at de 225 millioner kroner langt fra er nok til at dække kommunernes stigende udgifter til flygtningeområdet.

– Og de penge, kommunerne nu får, må de ikke engang bruge, fordi serviceloftet ikke bliver hævet, siger Jesper Kiel.

Aftalen giver også kommunerne mulighed for at spare på undervisningen af flygtningebørn. Fremover må der være 15 børn i en modtageklasse mod 12 i dag, og der kan laves alternative undervisningstilbud, der "ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal og lærerkvalifikationer".