Lige inden pinseferien blev der lavet aftaler om kommunernes og regionernes økonomi næste år. Det er gået stærkt. Da aftalerne blev offentliggjort fredag, var det mindre end to uger siden, at regeringen tog fat på forhandlingerne med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Jeg er nervøs for, at en økonomiaftale, der er så langt fra de to milliarder kroner, går ud over både patienter og ansatte.
Helga Schultz, Yngre Læger 

Der har været en del omtale af, at regeringen som led i økonomiaftalen ekstraordinært giver kommunerne 2,6 milliarder kroner og regionerne 3,1 milliarder kroner her i 2020 til at dække de ekstra udgifter på grund af coronaepidemien. Der er tale om udgifter til for eksempel værnemidler, testkits samt ekstra rengøring. 

Regeringen lovede allerede i starten af coronaepidemien at ville kompensere kommuner og regioner for de ekstra udgifter, så det er ingen overraskelse, at det sker.

Derudover har regeringen lovet at dække den såkaldte demografiske udvikling i regioner og kommuner. Det vil sige de ekstra udgifter til sundhed og velfærd, der er en konsekvens af, at der bliver flere ældre og børn.

Det sker også med de 1,3 milliarder kroner, som regionerne får ekstra til sygehusene næste år, og de 1,5 milliarder kroner kommunerne får lov til at bruge ekstra på velfærd. 

Men der er på ingen måde tale om prangende beløb. I budgetaftalerne for 2020 fik regionerne 1,5 milliarder kroner ekstra, mens kommunerne fik 1,7 milliarder ekstra. De får altså lidt mindre i ekstrabeløb til næste år end i år.

>> LÆS OGSÅ: Det kræver markant flere penge blot at fastholde nuværende niveau for velfærd i 2021

Dertil kommer, at regeringen med finansloven for 2020 har afsat 1,1 milliarder kroner til bedre normeringer i daginstitutioner, flere lærere i folkeskolen og bedre omsorg i ældreplejen samt bebudet ansættelse af 1000 ekstra sygeplejersker på sygehusene i 2021.

Samlet set betyder økonomiaftalerne ikke et løft af den nuværende velfærd i kommuner og regioner, konstaterer en række fagfolk og eksperter.

Velfærden vil generelt set blive fastholdt på sit nuværende niveau, og på et område som det specialiserede socialområde, hvor der er en kraftig vækst af mennesker med psykisk sygdom eller handicap, vil det fortsat blive svært at få budgetterne til at hænge sammen.

Aftalen for de fem regioner

Lad os først se nærmere på regionsaftalen. 

Når vi ser på sygehusenes drift, er der tale om en relativt stram aftale. 
Jakob Kjellberg, sundhedsforsker

Når man ser på de penge, der er afsat til driften af landets sygehuse, er der tale om en mager aftale, konstaterer professor og sundhedsforsker Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

– Der er tale om en relativt stram aftale, når vi ser på driften. Vi vurderer, at aldringen af befolkningen vil betyde ekstra udgifter på 1,1 milliard kroner til næste år. Så er der kun 200 millioner kroner tilbage til ny medicin. Det tror jeg er i underkanten. Vi ser pæne stigninger på medicinpriser i øjeblikket, siger Jakob Kjellberg.

– Resten af pengene skal regionerne selv finde, tilføjer han.

Den bemærkning hentyder til, at der i aftalen er lagt op til, at sygehusene selv skal skaffe penge ved at effektivisere og spare på forskellige områder.

Det såkaldte teknologibidrag, der blev indført på 2019-budgettet, videreføres. Det betyder, at regionerne skal spare 400 millioner kroner gennem ny teknologi, billigere administration eller lignende. Pengene skal bruges til forøget behandlingskapacitet.

Derudover skal der findes 276 millioner kroner gennem en bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen. Sådan har det været lige siden økonomiaftalen for 2017. Halvdelen af beløbet kan regionerne bruge på øget behandlingskapacitet. Den anden halvdel prioriterer regeringen til ny sygehusaktivitet.

Og så skal regionerne som noget nyt spare 100 millioner kroner årligt fra 2021 på eksterne konsulenter. Pengene skal bruges til at styrke behandlingskvaliteten.

>> LÆS OGSÅ: Mange sygehuse skal stadig spare trods flere penge

Fagforbundet FOA, der organiserer en lang række faggrupper på sygehusene, er skeptisk overfor, om det er muligt at finde de effektiviseringer, aftalen lægger op til.

– Der er skåret helt ind til benet, og der er ingen ekstra ressourcer, man lige kan flytte rundt på, uden at det med det samme kan mærkes negativt. Det lyder som en meget svær opgave for regionerne, siger FOA's formand Mona Striib.

– Og så har vi slet ikke tænkt på de mange nye udfordringer til hygiejne og rengøring, som vi alle kommer til at opleve efter corona. De seneste måneder har vist os alle, at det er helt afgørende, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen. Og hvor farligt det er, når hele systemet opererer lige omkring nødberedskabsniveau, konstaterer Mona Striib.

Danske Regioner har beregnet sig frem til, at der er brug for yderligere to milliarder kroner til sundhedsvæsenet i 2021. Det er, hvad der skal til for at dække den store stigning i antallet af ældre, antallet af kronisk syge og de store ekstraudgifter, der både er til medicin, nye behandlinger og ekstra udstyr.

– Vi står i en situation, hvor vi får markant flere ældre og kronisk syge borgere, og det giver et ekstra pres på sundhedsvæsenet. Samtidig er priserne på medicin steget over de senere år, og det samme er udgifterne til nye behandlingsformer. Jeg er derfor nervøs for, at en økonomiaftale, der er så langt fra de to milliarder kroner, går ud over både patienter og ansatte, siger Yngre Lægers formand Helga Schultz.

– Med en økonomiaftale på 1,3 milliarder kroner er der dermed tale om en fortsat underfinansiering af sundhedsvæsenet. Når pengene ikke rækker til både den demografiske udvikling og til stigende medicinudgifter og nye behandlinger, frygter jeg, at det bliver personalet, der endnu engang kommer til at holde for. Det har vi set mange gange før, tilføjer hun.

Dansk Sygeplejeråd ser aftalen som et fornuftigt resultat i en meget vanskelig økonomisk situation. Fagforbundet glæder sig over beslutningen om at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker i 2021. 

Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd, peger dog på, at det er afgørende, at afviklingen af puklen af opgaver som følge af coronakrisen finansieres af yderligere penge fra regeringen.

Enhedslisten stemte nej til aftalen i Danske Regioners ledelse. 

– I stedet for at dække demografien og de stigende medicinudgifter vil regeringen lade forskellige effektiviseringsprogrammer i regionerne selv betale regningen. Det er uacceptabelt, og det varsler en udhuling af den såkaldte velfærdslov, som skulle sikre en bund under velfærden, i takt med at udgifterne stiger, siger Tormod Olsen, Enhedslistens medlem af bestyrelsen i Danske Regioner.

Aftalen for de 98 kommuner

Enhedslisten stemte også nej til den aftale, der lægger rammen for økonomien i landets 98 kommuner til næste år. 

Aftalen betyder, at kommunerne ikke får tilført de midler, der skal til for at fastholde og udvikle velfærden. 
Mona Striib, FOA

– Reelt får kommunerne 1,5 milliarder kroner til at dække ekstra udgifter på mindst to milliarder til flere ældre og børn, det specialiserede socialområde og sundhedsområdet. Dermed er der lagt op til nedskæringer og forringelser i mange kommuner i budgetterne for 2021, siger Per Clausen, Enhedslistens medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening. 

Regeringen mener selv, at aftalen betyder, at der er penge til at udvikle den kommunale kernevelfærd. Det kan fagforbundet FOA ikke nikke genkendende til.

– Når man renser aftalen for såkaldte effektiviseringer og andre tiltag, hvor man fodrer hunden med dens egen hale, så er det, der står tilbage, 1,5 milliard kroner mere til velfærden, og det dækker ikke udgifterne, siger FOA's formand Mona Striib.

Hun henviser til, at hvis kommunerne skal fastholde det nuværende niveau for velfærd med et stigende antal børn og ældre, lyder regningen på mindst 1,31 milliarder kroner. Det viser beregninger ud fra nye tal fra Danmarks Statistik. Dertil kommer de ekstra udgifter til det specialiserede område, hvor behovet allerede i år er på 800 millioner kroner.

>> LÆS OGSÅ: Vrede pårørende: København overtræder handicapkonvention

– Vi er desværre et stykke vej fra de over to milliarder, der skulle til. Aftalen betyder, at kommunerne ikke får tilført de midler, der skal til for at fastholde og udvikle velfærden. Vi bliver ved med at halte bagud, og konsekvensen er, at der ikke bliver passet ordentligt på blandt andre de ældre og på vores børn. Vi har brug for en reel genopretning af velfærden efter 10 års smalhals. Men det sikrer denne aftale ikke, fastslår Mona Striib.

Ligesom regionerne skal kommunerne også spare på eksterne konsulenter. En halv milliard kroner skal kommunerne finde på den konto i 2021. Yderligere 250 millioner kroner skal hentes til veje gennem såkaldte omprioriteringer. Det vil sige nedskæringer på andre områder.

Regeringen lægger de to beløb sammen med de 1,5 milliarder kroner, som servicerammen er løftet med, og vupti er der 2,25 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2021.

Fagbevægelsens Hovedorganisation er generelt set positiv overfor kommuneaftalen, men advarer mod at regne med gevinsterne for effektivisering på forhånd.

– Gevinster fra effektiviseringer er usikre penge til velfærd. Gevinsten bør først regnes med, når de er høstet, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Elisa Rimpler, formand for fagforbundet BUPL, er til gengæld dybt skuffet over kommuneaftalen. 

– Børneområdet har været udsultet i en lang årrække, og både forældre, pædagoger og børn er blevet stillet i udsigt, at forholdene skal forbedres. Den nye aftale rækker kun lige til at forhindre en yderligere udhuling af dag- og fritidsinstitutionerne, siger Elisa Rimpler.

>> LÆS OGSÅ: Forældre går igen på gaden for bedre normeringer i daginstitutioner

Hun henviser til økonomers meldinger om, at det økonomiske råderum er intakt, og opfordrer regeringen til at sparke gang i økonomien igen ved at investere i velfærden, fremrykke minimumsnormeringerne og løfte servicerammen markant, så kommunerne selv kan sætte fart på indfasningen af minimumsnormeringer.

Budgetloven er intakt

At servicerammen kun bliver hævet med 1,5 milliarder kroner betyder, at mange kommuner ikke vil kunne bruge de ekstra penge, de har fået gennem den nye udligningsreform, på bedre velfærd. 

>> LÆS OGSÅ: Efter udligningsreform følger kampen for at få hævet serviceloftet

Opfordringer fra flere faglige organisationer og en række kommuner til at suspendere budgetloven eller i det mindste lofterne over anlægsudgifter og serviceudgifter i 2021 har regeringen valgt at overhøre.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner og fagforeninger kræver budgetlov suspenderet

– Håbet om, at finansministeren ville suspendere budgetloven og serviceloftet og investere massivt i genopretning af velfærden, viste sig at være et velfærdsfatamorgana, siger Jan Hoby, næstformand i fagforeningen LFS. 

Budgetloven med dens skrappe økonomiske sanktioner, hvis de økonomiske rammer ikke overholdes, er fortsat gældende for 2021, som udmeldingerne er lige nu. Men regeringen lover, at den længe ventede evaluering af budgetloven skal finde sted til efteråret, så der er en mulighed for en opblødning af nogle af lovens bestemmelser.

>> LÆS OGSÅ: Stigende pres på regeringen for at ændre budgetlov

Nye initiativer på vej

I det hele taget lægger regeringen op til en strøm af nye love og udspil på velfærdsområdet i den kommende tid. 

I økonomiaftalerne for regeringen og kommunerne nævnes det, at der vil komme udspil på følgende områder: En sundhedsaftale, nærhedsreform, 10-års plan for psykiatrien, udspil om anbringelser på børneområdet samt en hovedlov om en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her