– Hvor lang tid bruger du egentlig, når du skal på toilettet, spørger kommunens sagsbehandler en kvinde med muskelsvind. Da hun er usikker på svaret, hiver han hende ud på toilettet og stiller sig op udenfor døren med et stopur i hånden.

Det hele skal vurderes og beregnes ned i mindste detalje, hvor man tidligere troede på borgerne.
Lisbeth Koed Doktor, Muskelsvindfonden

Episoden kan ses i en film lavet af Muskelsvindfonden, som led i kampagnen "Du tror, det er løgn". Kampagnen stiller skarpt på den behandling, mennesker med handicap bliver udsat for i det kommunale system.

Situationen er kraftigt inspireret af virkeligheden, selvom den er sat lidt på spidsen, forklarer Lisbeth Koed Doktor, der er formand for Muskelsvindfonden.

– Vi oplever, at sagsbehandlere overværer bad og toiletbesøg for at tjekke, om de kan skære nogle minutter af borgerens hjælp. Og det er gennem de sidste år blevet praksis i nogle kommuner at lave tidsmålinger i forhold til alle mulige opgaver, som der er behov for hjælp til. Meget skal i dag vurderes og beregnes ned i mindste detalje, hvor man tidligere havde tillid til borgeren, siger Lisbeth Koed Doktor. 

Skal spare

– Nogle kommuner har mere travlt med at finde steder, hvor der kan spares, end at hjælpe det enkelte menneske med handicap, tilføjer hun.

Det sker for eksempel ved, at nogle unge med muskelsvind får afslag på en såkaldt BPA-ordning, hvor de selv kan ansætte deres personlige handicaphjælpere og få en hjælp skræddersyet til deres konkrete behov. I stedet bevilger kommunen hjemmehjælp, som er en langt billigere løsning.

>> LÆS OGSÅ: Kronjuvelen i dansk socialpolitik har mistet nogle karat

En af de unge er 25-årige Julie Skjønnemann Strube, der har muskelsvind. Hun er plaget af kroniske smerter og har derudover en svær depression og angst.

Julie Skjønnemann Strube har netop fået afslag på sin ansøgning om en BPA-ordning. Kommunen mener, at hun fortsat kan klare sig med hjemmehjælp. Indtil nu har hun fået 8,5 timers hjemmehjælp om ugen.

Alt er målt ud til mindste detalje og nøje beskrevet. Julie kan få hjælp til at opvarme færdigkøbt mad, få vasket en enkelt maskine tøj om ugen, komme i bad fire gange om ugen og så videre. Og der er afsat et vist antal minutter til hver enkelt opgave. 

Mister frihed

Et af problemerne med det system er, at Julies kræfter og overskud er meget svingende, så det er umuligt at planlægge et fast tidspunkt, hvor hun er sikker på at være frisk nok til at kunne klare for eksempel et bad.

"Som 25-årig skal jeg give afkald på min frihed og selvstændighed. Jeg kan ikke bare lige være impulsiv, besøge en veninde eller tage en shoppetur, da hele mit liv skal passes ind i skemaer og tidspunkter, hvor hjemmehjælperne kan", skriver Julie Skjønnemann Strube på sin Instagramprofil Strube10.

>> LÆS OGSÅ: Kun to weekendture om året

– Vi oplever, at BPA-ordningen er sat under pres. Efter førtidspensionsreformen giver man ikke længere mennesker med muskelsvind en automatisk førtidspension, og det er som om, man heller ikke længere automatisk giver en BPA, selvom der er behov for det, siger Lisbeth Koed Doktor.

– Det er jo ikke uden grund, at man som 25-årig beder om så omfattende hjælp, som en BPA indebærer. Det er afgørende for, at man kan leve et liv på lige fod med andre unge, tilføjer hun.

Med kampagnen håber Muskelsvindfonden at skabe opmærksomhed om, at mange kommuner i deres iver for at spare penge på handicapområdet er kommet ret langt væk fra en menneskelig sagsbehandling.