De affaldssorteringsanlæg, som kommuner over hele landet har investeret milliarder af kroner i, skal sælges til private. Kommunerne må nemlig ikke længere eje og drive anlæggene.

Aftalen betyder, at behandlingen af danskernes genanvendelige affald skal tvangsudbydes.
Mads Jakobsen, Dansk Affaldsforening

Det er konsekvensen af den aftale om affaldssektoren, som regeringen har indgået med SF, Enhedslisten, Venstre, Konservative, Alternativet og Radikale Venstre.

Helt præcist betyder aftalen, at de kommunale anlæg i løbet af fem år skal omdannes til selvstændige virksomheder og sælges til private.

Kun hvis der ikke er private, der vil købe selskabet, eller hvis der er "væsentlige argumenter" for fortsat kommunal tilstedeværelse, kan aftalepartierne give dispensation til, at kommunerne fortsat må være en del af affaldsselskabet.

Kommuner kan dog fortsat indsamle og behandle genanvendeligt affald på ikke-brofaste øer.

Profit på affald

Når kommunerne med aftalen bliver tvunget til at udbyde al håndtering og behandling af danskernes genanvendelige affald til private affaldsfirmaer, er det fordi, affald kan være mange penge værd:

"Heldigvis er affald gået fra at være et problem til at være en værdifuld ressource, som virksomheder i hele Europa efterspørger for at genanvende det i nye produkter. Det åbner nye muligheder og kalder på forandring", hedder det blandt andet i aftalen.

Kommunernes Landsforening (KL) og affaldsselskabernes brancheorganisation Dansk Affaldsforening er dybt bekymrede over kravet om salg og tvangsliberalisering.

– Vi er dybt bekymrede, siger formand for Dansk Affaldsforening Mads Jakobsen.

– Aftalen betyder, at behandlingen af danskernes genanvendelige affald skal tvangsudbydes. Samtidig forbydes kommunerne at drive og bruge sorteringsanlæg og pladser til kompostering af haveaffald. Det virker som om, privatisering har været målet fremfor midlet.

I dag bliver danskernes genanvendelige affald sorteret – først ude i de enkelte husstande i plastik, metal, glas og papir – og herefter ude på de kommunale sorteringsanlæg, der kan finsortere de enkelte plastiktyper og metaltyper.

– Den slags anlæg må kommunerne ikke eje og drive fremover. I fremtiden må kommunerne ikke længere røre den slags affald. Det er vi kede af. For det fratager os muligheden for at styre affaldet de rigtige steder hen og sikre, at affaldet bliver afsat optimalt, så samfundet får den bedste nytte af affaldet, siger Mads Jakobsen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Man fratager kommunerne deres eneste redskab til at sikre, at affaldet bliver ordentligt genanvendt – nemlig de kommunale sorteringsanlæg. Det eneste redskab, vi nu har tilbage, er udbud. Det skal være "markedet", der har ansvaret for at sortere og håndtere affaldet.

Bedst til affaldshåndtering

Danmark ligger i dag i toppen af EU, når det gælder om at genanvende mest affald og deponere mindst. Det viser tal fra Eurostat. Mange lande i EU deponerer fortsat meget store dele af deres affald.

– Vi skal blive endnu bedre til at genanvende affaldet. Men vi gør det faktisk rigtigt godt i dag. Vi brænder kun det affald af, som vi ikke kan genanvende. Alligevel bliver kommunerne og de offentlige affaldsselskaber nu kørt ud på et sidespor i klimakampen, konstaterer Mads Jakobsen.

Men løsningen er ikke at privatisere affaldsbehandlingen, mener han:

– Affaldsmarkedet er et særligt marked. Man skal ofte betale for at komme af med affaldet. Eksempelvis står der flere tusinde ton affald plastikaffald på en lagerplads i København, som der ikke er nogen, der vil have. Der er skrækkelige historier om, at plastikaffald bliver dumpet i Malaysia. Derfor er det vigtigt, at vi har sikkerhed for, at private affaldsselskaber ikke bare sender eksempelvis plastikaffald til Malaysia. I dag har vi sikkerhed for, at affaldet bliver ordentligt sorteret og behandlet. Men den sikkerhed har vi kun, fordi kommunerne ejer og driver sorteringsanlæggene og står for at sende det sorterede affald videre.

– Og hvad hvis der ikke er noget privat firma, der vil stå for affaldet i eksempelvis Nordvestjylland, hvor jeg kommer fra? Eller hvad hvis et privat firma går konkurs eller ikke længere mener, de kan tjene nok penge på at håndtere affaldet? Hvad skal kommunerne så stille op med affaldet? spørger Mads Jakobsen.

Også Kommunernes Landsforening (KL) vender sig imod aftalen.

– Vi er alvorligt bange for, at vi ender samme sted, som regeringen startede – nemlig en liberalisering af vores kritiske infrastruktur på forsyningsområdet, som affaldsområdet også er en del af, siger næstformand i KL Martin Damm.

Aftale binder politikere til liberalisering

Også alt det affald, der ikke kan genanvendes – det såkaldt forbrændringsegnede affald – risikerer at ende på private hænder.

Det forbrændingsegnede affald – især madaffald – bliver i dag kørt på såkaldte affaldsenergianlæg, der producerer næsten en fjerdedel af al fjernvarme i Danmark. Men i takt med at danskerne bliver bedre og bedre til at sortere affaldet, og mere og mere affald bliver genanvendt, bliver mindre og mindre affald kørt til forbrændingsanlæggene.

Kommunernes Landsforening (KL) skal inden 1. januar aflevere en dødsliste over de kommunale forbrændingsværker, som skal lukkes ned. De værker, som forurener mest og er mindst effektive, skal lukkes. 

Herefter skal Energistyrelsen tage stilling til, om KL's liste skal godkendes: "Vurderingen vil være rent administrativ og kan ikke omgøres af aftalepartierne eller de relevante ministre", hedder det i aftalen. 

Hvis ikke Energistyrelsen godkender KL's plan, så skal kommunerne tvinges til at udbyde behandlingen af det forbrændingsegnede husholdningsaffald.

Det vil få vidtrækkende konsekvenser for især varmeforsyningen, advarer KL og Dansk Affaldsforening.

– Hvis det forbrændingsegnede affald skal sælges til højestbydende, er de lokale kommunale forbrændingsanlæg ikke længere sikre på at få den mængde affald, der er nødvendig for at kunne opretholde den lokale varmeforsyning. Så risikerer vi at skulle importere affald fra udlandet, som skal køres mange kilometer over grænserne, mener Mads Jakobsen.

Han uddyber:

– Affaldshåndteringen er tæt forbundet med fjernvarmeforsyningen. Det er en farlig vej at gå at slippe markedskræfterne løs. Affald er kritisk infrastruktur. Det løser en miljøopgave og leverer samtidig en masse varme til tusindvis af borgere. 

– I Danmark er vi gode til at genbruge affaldet. Og det affald, der ikke kan genbruges, bliver udnyttet til at lave fjernvarme og producere el. Derfor har den her aftale ikke kun konsekvenser for affaldet – den har også konsekvenser for vores varme- og elforsyning, advarer KL's næstformand Mads Jakobsen.

Hvis ikke KL's plan bliver godkendt, skal de kommunale affaldsforbrændingsanlæg også udskilles fra kommunerne og "selskabsgøres".

Det betyder blandt andet, at selskaberne ikke længere har adgang til billige lån via KommuneKredit, og at "nye lån optages på markedsmæssige vilkår". Selskabernes eksisterende lån skal godkendes af EU-kommissionen, der tidligere har kendt den slags lån for ulovlig statsstøtte.

LÆS OGSÅ: Dyre private lån kan ramme udkantsområder

Enhedslisten, SF og de øvrige partier bag aftalen har forpligtet sig til at stemme for alle disse liberaliseringstiltag, hvis KL's plan ikke bliver godkendt.

Dansk Affaldsforening så hellere, at der blev lavet en langsigtet plan med en kontrolleret tilpasning af forbrændingsværkerne til en fremtid med mindre forbrænding af affald. 

– Vi er helt med på, at mere affald skal genanvendes i stedet for bare at blive brændt af. Men det skal ske kontrolleret, så der ikke er en masse kommuner, der står tilbage med store, dyre anlæg, de ikke kan bruge og med en masse omkostninger. Hvorfor kører man kommunerne og de lokale anlæg ud på et sidespor i kampen for et bedre klima? Hvorfor ser politikerne os ikke som en del af løsningen? siger Mads Jakobsen.

Det er KL enig i.

– Vi så hellere, at man lavede en plan for, hvilke anlæg der skal tages ud, hvornår så de får en chance for at oprette nye varmekilder til erstatning for affaldet. I stedet for at liberalisere markedet og udbyde affaldet til højestbydende, siger næstformand i KL Martin Damm.

Koster millioner at nedlægge anlæg

Det vil koste flere hundrede millioner kroner at nedlægge de kommunale forbrændingsanlæg.

Affaldsselskabet REFA på Lolland-Falster har regnet på, hvor meget det vil koste, hvis anlægget skal nedlægges. REFA's beregninger viser, at det vil koste op mod 285 millioner kroner at rydde op og fjerne anlægget på miljømæssig forsvarlig vis.

– Aftalen afsætter 200 millioner kroner i alt til den slags omkostninger. Det hænger jo slet ikke sammen, konstaterer Mads Jakobsen.

Han uddyber:

– Herudover skal der også regnes på, hvordan de så vil få varmen, hvis de ikke længere har et anlæg. Affaldshåndtering og varmeforsyning hænger sammen. Hvis man begynder at pille ved affaldshåndteringen, så har det konsekvenser for varmeforsyningen. Det betyder, at en række kommuner skal tage stilling til, hvordan de fremover vil holde varme, hvis de ikke længere har affald at brænde af, eller det bliver dyrere at få affald, fordi de skal købe affaldet på det frie marked.

Samtidig har de kommunale forbrændingsanlæg i øjeblikket en gæld på cirka otte milliarder kroner. Hvis forbrændingsanlæggene fremover bliver udskilt fra kommunerne og skal "selskabsgøres", skal lånene indfries af de kommuner, der har garanteret for lånene.

Ikke længere kritisk infrastruktur

Aftalen gør samtidig op med affaldsbehandlingen som kritisk infrastruktur. Aftalen slår fast, at "offentlige affaldshåndteringsvirksomheder ikke er kritiske for håndteringen af vores affald".

Regeringen og støttepartierne har ellers hidtil været enige om at "sikre demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur", som det hedder i forståelsespapiret, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Men med den nye politiske aftale er de fire partier enige om, at offentlige affaldsvirksomheder godt kan privatiseres, og at affaldet dermed ikke længere er kritisk infrastruktur.

Danskernes holdning er derimod klar: I en ny måling, som Kantar/Gallup har foretaget for Dansk Affaldsforening, svarer 69 procent af danskerne, at den kommunale affaldsforsyning er kritisk infrastruktur. 64 procent af danskerne, at affaldsforbrændingsanlæg ikke må kunne sælges til kommercielle virksomheder.

Jubel hos DI, V og LA

De borgerlige partier og industrien er derimod glade for aftalen og fremhæver, at den liberaliserer og skaber et mere frit marked for affald. 

– Aftalen lægger op til en grønnere affaldssektor gennem mere udbud, mere liberalisering og mere konkurrenceudsættelse – det er jo kolde ord, der går lige ind i det liberalistiske hjerte, siger Alex Vanopslagh, klimaordfører og politisk leder i Liberal Alliance.

– Med aftalen nedbringer vi CO2-udledningen og skaber et mere frit marked for affald. Nu kommer vi til at genanvende mere og afbrænde mindre, og samtidig bliver det muligt at opbygge et privat marked for genanvendelse, siger Venstres klimaordfører Tommy Ahlers.

Også arbejsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) jubler over aftalen.

Især aftalens krav om at sende det genanvendelige husholdningsaffald i udbud vækker glæde hos DI.

"Ifølge aftalen vil det genanvendelige husholdningsaffald blive udbudt. Dermed bliver der skabt grundlag for investeringer i sorterings- og genanvendelsesanlæg. Der er allerede virksomheder, som er klar med penge til at investere", skriver DI blandt andet på sin hjemmeside.

Også plastikindustrien ser muligheder for at lave en god forretning på affaldet. 

– Med aftalen bliver affaldsmarkedet nu lukket mere op, og det gør det væsentligt mere attraktivt for private aktører at foretage de nødvendige teknologiske investeringer, hvilket vi selvsagt hilser velkommen, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Enhedslistens og SF's ordførere.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her