Kommunerne forventer at spare et rekordhøjt beløb i år - 3,2 milliarder kroner - ved at effektivisere. Pengene skal blandt andet hentes gennem udliciteringer, øget brug af velfærdsteknologi og sammenlægning af skoler og daginstitutioner.
Det fremgår af en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) offentliggør i morgen i forbindelse med konferencen Kommunaløkonomisk Forum.
Det er slut med at råbe efter flere penge.
Erik Nielsen, KL-formand
- Kommunerne bliver nødt til at køre længere på literen i fremtiden. Det er slut med at råbe efter flere penge, siger formand for Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen, til Jyllands-Posten. Han ser det ikke alene som en spareøvelse, det handler også om at finde nye smarte løsninger.
FOA's formand, Dennis Kristensen, oplever mange af effektiviseringerne i ældreplejen som forringelser for de ældre.
- "Længst muligt i eget liv" er et godt slogan, men i øjeblikket tvinger man de ældre til at lære at klare sig selv i stedet for at gøre det til et tilbud, siger han til Jyllands-Posten.
Effektiviseringerne har stået på i årevis. Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, har landets 98 kommuner samlet effektiviseret for mere end 12 milliarder kroner. Det viser en rundspørge, som Kommunernes Landsforening har lavet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278