09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommunister peger på Enhedslisten

Kommunister peger på Enhedslisten

Stem på Enhedslisten den 18. juni, lyder opfordringen fra Kommunistisk Parti.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Kommunistisk Parti opfordrer alle til at stemme på Enhedslisten. Det er det eneste opstillede parti, som støtter arbejderklassens centrale krav, lyder det fra partiets formand, Jørgen Petersen.

Vi kræver, at regningen for krisen betales af storkapitalen og de økonomisk bedst stillede.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

Partiet peger samtidig på en række fælles krav for arbejderklassen i valgkampen.

– Vi opfordrer alle til at bruge valgkampen til at diskutere politik på deres arbejdsplads og uddannelsessted. Det er nødvendigt, at der skabes enhed om sådanne fælles krav, siger Jørgen Petersen.

Det er Kommunistisk Partis opfattelse, at det kapitalistiske Danmark stadig er ramt af krisen, selv om flertallet af de politiske partier påstår det modsatte.

– Vi kræver, at regningen for krisen betales af storkapitalen og de økonomisk bedst stillede. Vi vil arbejde for, at arbejderklassen og fagbevægelsen udvikler aktiviteter, som sætter en dagsorden for de fælles krav – både under og efter folketingsvalget, understreger Jørgen Petersen.

Kommunistisk Parti mener, at de vigtigste spørgsmål for arbejderklassen i valgkampen er:

  • Et nyt dagpengesystem der sikrer de arbejdsløse tryghed.
  • Gennemførelse af effektive initiativer der stopper den sociale dumping og styrker den danske model.
  • En plan der sikrer praktikpladser til de unge.
  • Et brud med EU's finanspagt så den offentlige sektor kan dække det stigende behov for kollektiv velfærd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2015 - 14:10   28. maj. 2015 - 14:12

Valg

red@arbejderen.dk
Folketingsvalg 2015

Helle Thorning-Schmidt har udskrevet folketingsvalg til den 18. juni 2015.

Her skal danskerne tage stilling til, om Socialdemokraterne skal fastholde regeringsmagten sammen med de Radikale, eller om Venstre og Konservative skal overtage med Lars Løkke Rasmussen i spidsen.

>> Se alle artikler om valget her