"Boligen er en menneskeret, og boligudgifterne for jævne mennesker skal være til at betale".

Sådan indleder Kommunistisk Parti deres nye boligpolitiske udspil: En boligpolitik for arbejderklassen.

Overalt i landet må folk bruge en større og større del af deres indtægt på bare at have tag over hovedet.

Partiet mener, at boligen som en menneskeret i Danmark i dag er under pres, og henviser til, at FN sidste år kritiserede Danmark for at tillade massive huslejestigninger.

>> LÆS OGSÅ: FN anklager Danmarks regering for at tillade huslejestigninger

Med det politiske udspil vil Kommunistisk Parti sætte udviklingen til debat og komme med sine bud på, hvordan boligmarkedet kan indrettes, så almindelige mennesker har råd til at bo i en god bolig.

Det siger Arne Lennartz, som er pensioneret arkitekt og har studeret byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole. Han er medlem af den arbejdsgruppe, som landsledelsen i Kommunistisk Parti har nedsat for at udarbejde boligudspillet.

– Boligspørgsmålet er brændende netop nu. Mange boliger i dagens Danmark er blevet alt for dyre for almindelige mennesker – især i de større byer, forklarer Arne Lennartz til Arbejderen.

Færre billige boliger

Han peger på, at kapitalfonde som Blackstone opkøber ejendomme og sætter huslejen i vejret. Samtidig er det blevet sværere for almindelige mennesker at få en almen bolig, der er til at betale, fordi flere og flere kommuner stiller krav om fast fuldtidsarbejde og en ren straffeattest for at få adgang til en almen bolig.

Og med ghettolovgivningen rives gode, almene boliger ned eller sælges til private investorer.

Alt i alt betyder det, at det bliver sværere og sværere for almindelige mennesker at finde et sted et bo uden at skulle bruge en stor del af deres indtægt på boligen.

– Det skyldes især, at der kun bygges få nye almene boliger. Andelen af den samlede boligmasse er faldende, og tusindvis af billige almene boliger bliver solgt eller revet ned som følge af ghettolovgivningen. Samtidig stiger huslejerne i de private udlejningsboliger og priserne på andelsboliger, ejerlejligheder og små enfamiliehuse, fortæller Arne Lennartz.

– Det næsten helt uregulerede marked bærer også skylden for de stigende boligudgifter – også i den private udlejningssektor, i andelssektoren og blandt børnefamilier og andre, der har været nødt til at spænde sig økonomisk hårdt op for at skaffe en bolig overhovedet, for eksempel en ejerlejlighed eller et énfamilieshus.

Han uddyber:

– Alle disse faktorer gør det stort set ubetaleligt for almindelige mennesker at bo i de større byer. Overalt i landet må folk bruge en større og større del af deres indtægt på bare at have tag over hovedet. Mennesker uden en stor pengepung har ikke længere råd til at bo i de store byer og tvinges ud i ofte forarmede landdistrikter med få arbejdspladser, børnehaver og skoler.

Meget tyder på, at udviklingen fortsætter, og at endnu flere almene boligområder vil blive sat på ghettolisten og på sigt risikerer at blive tvunget til at nedlægge almene boliger.

BL – Danmarks Almene Boliger udgav for nylig analysen Flere ghettoer som følge af coronakrisen?, der advarer om, at coronakrisens arbejdsløshed og faldende indtægter kan betyde, at fire nye boligområder kommer på ghettolisten i år, og yderligere syv boligområder kommer på listen i 2021, hvis ikke ghettokriterierne bliver lempet.

– Coronakrisen har skærpet boligproblematikken. De almene boligområder huser blandt andet en stor del af de ufaglærte, der især er blevet arbejdsløse under krisen. Nu risikerer de at blive straffet dobbelt: Ud over at miste deres arbejde, risikerer de – og deres naboer – også at miste deres hjem på grund af ghettolovgivningen, mener Arne Lennartz.

Byg mere alment

Han mener, at der er brug for at bygge flere almene boliger, og/eller at kommunerne opkøber eller eksproprierer private ejendomskomplekser, som de kan leje ud til fair huslejer, som almindelige mennesker har råd til.

– Den massive bolignød skal ikke gøres til genstand for privat spekulation. Det private boligmarked er ikke i stand til at løse bolignøden. I Aarhus kunne man ikke udleje alle boligerne i et privat boligspekulationsprojekt ved havnen. Flere boliger står tomme overalt i de større byer, fordi de er alt for dyre for almindelige mennesker. Andre boliger er blot blevet opkøbt med spekulation for øje, uden at der bor nogen i dem, siger Arne Lennartz.

Staten og kommunerne ejer kun syv procent af jorden i de bebyggede områder. Samtidig er jordpriserne steget eksplosivt – især i de store byer. Det gør det dyrt for kommunerne at bygge nye almene boliger til en husleje, som almindelige arbejdere har råd til.

Byggeri af flere almene boliger skal derfor løses ved, at staten sikrer billige nonprofit-lån, så byggeriet bliver så billigt som muligt, og huslejen kan holdes i ro. Og så skal staten og kommunerne have ret til at bygge billige boliger på deres jord under markedsprisen til billige almene boligprojekter.

Pengene til at bygge mere alment har Arne Lennartz også gjort sig tanker om:

– En statsfinansiering af boligbyggeriet fremfor optagelse af bank- eller realkreditlån vil også betyde store besparelser, som kan bruges som tilskud til eller nonprofit-lån til boligsociale formål, til forbedringer og grøn omstilling i både mindre ejerboliger og i andels- og almene boliger.