Kontanthjælpsloftet gør mange psykisk syge endnu mere syge og spænder ben både for behandling og muligheden for at komme i arbejde, oplever mange fagfolk på jobcentre og i psykiatrien.

Unge i psykiatriske forløb får tilbageslag på grund af økonomiske problemer.
Julie Handberg, socialrådgiver

En af dem er socialrådgiver Julie Handberg, der arbejder i Unge & Uddannelse i Aarhus Kommune. Her kommer de mest udsatte unge, der er langt fra arbejdsmarkedet og slås med mange forskellige problemer som for eksempel psykisk sygdom.

– Vi oplever, at unge i psykiatriske forløb, som ellers har gjort fremskridt, får tilbageslag på grund af de økonomiske problemer, der følger med kontanthjælpsloftet, siger Julie Handberg.

Tilbageslag

Hun nævner et konkret eksempel med en ung kvinde i 20'erne, der er enlig mor til to børn.

– Hun har været i et langvarigt behandlingsforløb for angst og depression, og var nået så langt, at vi kunne begynde at arbejde uddannelsesrelateret. Det kunne være at starte med et enkelt fag på VUC. Men det økonomiske pres har fået hendes angst til at blusse op igen, og vejen derhen er pludselig blevet enormt lang, forklarer Julie Handberg.

Samme problemstilling oplever Bent Kim Nielsen, der er socialrådgiver og arbejder med kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Aarhus Kommune.

– Vi oplever, at mennesker med psykisk sårbarhed får det dårligere, når de presses på økonomien. Det betyder, at det bliver sværere at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Socialrådgiverforeningen har gennemført en rundspørge blandt 137 socialrådgivere, der arbejder med mennesker på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. 

Hele 67 procent oplever, at kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har en negativ effekt på det igangværende forløb med borgeren. Flere nævner eksempler på forværring af psykisk sygdom. 

"Ung mor, der har været inde i en god udvikling, bliver nu nødt til at bruge alt sit overskud på at finde en anden bolig, hvilket er næsten umuligt. Den gode udvikling er faldet helt til jorden. Vi arbejder i stedet nu på at stabilisere hende", skriver en socialrådgiver for eksempel i undersøgelsen.

Pres og utryghed

Simon Heide Petersen, der er fællestillidsrepræsentant for psykologerne i hovedstadens psykiatri, genkender problemet.

– Rigtig mange borgere føler sig så pressede økonomisk af kontanthjælpsloftet, at en god behandling med en i udgangspunktet god prognose bliver sat tilbage. Der er i konkrete sager en tydelig sammenhæng mellem stramninger i ydelser og tilbagefald, forklarer Simon Heide Petersen.

– Når økonomien er så dårlig, at der ikke er penge til mad eller bolig, kan det ikke lade sig gøre at arbejde med for eksempel angst eller depression. Indtrykket er også, at vores patienter bliver meget stressede over høje krav fra kommunernes side hvad angår arbejdsprøvning og jobafklaringsforløb, hvor der i for lidt omfang bliver taget højde for den psykiatriske problemstilling, tilføjer han.

I foreningen SIND's landsdækkende telefonrådgivning mærker man tydeligt, hvordan kontanthjælpsloft og 225-timers-regel presser mange psykisk syge.

– Vi oplever en desperation over, at økonomien bliver så presset. Jeg kan ikke sige, at folk ligefrem bliver mere syge af det. Men de bliver utrygge og pressede og får sværere ved at overskue situationen og komme ud på arbejdsmarkedet, siger Niels Anders Poulsen, formand for styregruppen i telefonrådgivningen.