Dansk Arbejdsgiverforenings nye udspil med markante forringelser for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre på overførselsindkomster er kun det seneste af en række angreb på levevilkårene for de fattigste grupper i samfundet. 

Der tegner sig et billede af en valgkamp, hvor borgerlige politikere i tæt samspil med arbejdsgiverne og godt hjulpet på vej af medierne vil sætte fuld turbo på kravet om nedsættelse af kontanthjælpen og andre overførselsindkomster. 

SR-regeringen har selv ført en politik, der har øget uligheden og forringet forholdene for syge og udsatte. 

Udspillet fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er meget vidtgående med sine forslag om at sænke førtidspensionen med 4500 kroner om måneden og beskære kontanthjælpen med 900-1800 kroner om måneden. 

Selvom andre ikke lægger op til at gå lige så langt som DA, har der gennem de seneste uger været en række forslag fremme om forringelser for kontanthjælpsmodtagere og andre udenfor arbejdsmarkedet. 

De borgerlige partier var i påsken ude med at krav om flere sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere efter, at det er kommet frem, at færre kontanthjælpsmodtagere sidste år fik en sanktion for ikke at møde op til samtale, aktivering eller jobtilbud. 

I kontanthjælpsreformen, der er vedtaget af regeringen og de borgerlige partier i fællesskab og trådte i kraft 1. januar sidste år, lægges op til en skærpelse af sanktionerne overfor kontanthjælpsmodtagere. 

- Hvordan kan der være tale om en skærpelse, når de faktiske tal viser, at antallet af sanktioner falder, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen til Jyllands-Posten. 

Venstres valgkamp

Venstre kører valgkamp med et konkret krav om et loft over kontanthjælpen. For få uger siden var bybilledet præget af kæmpestore reklamer, hvor Venstre fremstillede kontanthjælpsmodtagere, som nogle der lever i sus og dus på det offentliges regning. 

Forslag om lavere kontanthjælp er i løbet af den seneste måned også kommet fra regeringens ekspertgruppe, det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Midt i marts kom udvalget med sine bud på, hvordan flere kontanthjælpsmodtagere kan komme i arbejde. 

Eksperterne foreslår en økonomisk præmie på 250 kroner om ugen til kontanthjælpsmodtagere, der er i virksomhedspraktik eller nyttejob. Pengene skal findes ved at tage 110 kroner om måneden fra alle de kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som ikke er i aktivering. 

- Det vil presse de ledige, som har de alvorligste sociale problemer og ikke har ressourcer til at tage et nyttejob, sagde Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, da udvalget offentliggjorde sin rapport. 

Hele debatten om kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst er præget af påstanden om, at hvis bare ydelserne bliver lave nok, vil det presse folk i arbejde. 

Medierne bidrager til dette billede. Blandt andet DR gennem sin kampagne om arbejdsløse, der siger nej til job med en løn lavere end dagpengene.

- Men det at skære i ydelserne bringer jo ikke mennesker i arbejde, det gør kun rigtige jobåbninger og et rummeligt arbejdsmarked, hvor der kan blive plads til socialt udsatte, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte til Berlingske i en kommentar til udspillet fra DA.

DA argumenterer med, at de lavere ydelser er nødvendige for at sikre, at velfærdssamfundet kan hænge sammen på længere sigt. 

Samme argument har regeringen brugt for at gennemføre reformerne af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp, sygedagpenge og SU. 

Rød tråd gennem reformer

Det går som en rød tråd gennem alle reformerne, at de sociale ydelser er blevet sat ned, perioden, man kan få dem i, er blevet kortere, og det er blevet sværere at opnå ret til at få ydelserne. 

Socialdemokraterne forsøger at lægge afstand til udspillet fra DA.

- Det vil betyde, at syge og udsatte mennesker kommer i en endnu mere vanskelig situation. Vi vil få et samfund med mere social utryghed, siger partiets finansordfører Jesper Petersen til Berlingske.

Mens SR-regeringen har selv ført en politik, der har øget uligheden og forringet forholdene for syge og udsatte. 

Radikale erklærer sig enige med DA i, at der er et problem, men understreger, at reformer skal være socialt balancerede.

Enhedslisten og SF har som de eneste folketingspartier taget klar afstand fra DA's udspil. Dansk Folkeparti, forsøger at balancere på en knivsæg ved at betegne kravet om lavere ydelser som "ikke sympatisk", mens de øvrige borgerlige partier viser begejstring i forskellige grader for arbejdsgivernes udspil.