16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kontanthjælpsloft giver kun 100 job

Venstre-forslag ligner en fuser

Kontanthjælpsloft giver kun 100 job

Beregninger viser, at det vil give en besparelse på 80 millioner kroner om året at genindføre kontanthjælpsloftet.

Kommer Venstre igennem med sit forslag om at genindføre kontanthjælpsloftet, risikerer det at ramme børnefamilierne
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Hvis det lykkes for Venstre at skaffe flertal for at genindføre et kontanthjælpsloft, vil det kun give 100 ekstra job, skriver Information.

En række børnefamilier få et mindre rådighedsbeløb, fordi det er dem, man rammer med et kontanthjælpsloft.
Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister

Ifølge beregninger fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet vil besparelsen ved en genindførelse blot være på 80 millioner kroner om året.

Loftet er ellers centralt i Venstres udspil til en finanslov som del af en besparelse på 600 millioner kroner på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at "Venstres såkaldte jobreform er uden job"

De svageste betaler prisen

– Til gengæld vil nogle af de mest udsatte i vores samfund komme til at betale en høj pris. Hvis Venstre får held til at genindføre et kontanthjælpsloft, vil kun meget få komme i arbejde. Til gengæld vil en række børnefamilier få et mindre rådighedsbeløb, fordi det er dem, man rammer med et kontanthjælpsloft, siger Mette Frederiksen til Information.

I 2005 offentliggjorde seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Brian Krogh Graversen en undersøgelse af effekterne ved den daværende VK-regerings indførelse af kontanthjælpsloftet, og konklusionen var klar:

"Det ser ifølge vores undersøgelser ikke ud til, at et kontanthjælpsloft har den store effekt på at få folk i arbejde. Det er generelt nogle af de mest ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, som vil blive ramt af et loft. De har det i forvejen svært, og derfor vil en ringere økonomi ikke få dem til at søge ind på arbejdsmarkedet", skriver Information.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. sep. 2014 - 17:05   19. sep. 2014 - 11:58

Finanslov 2015

noc@arbejderen.dk