De danske terorloves indvirkning på menneskerettighederne og retssikkerheden i Danmark skal evalueres.

Der skal ske en systematisk kortlægning af kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det er tolv år siden, de første terrorlove blev indført. Det er på høje tid, at lave en samlet evaluering.
Rikke Frank Jørgensen, seniorrådgiver hos Institut for Menneskerettigheder.

Sådan lyder et par af anbefalingerne til regeringen i den årsrapport, som Institut for Menneskerettigheder netop har fremlagt.

900 milliarder oplysninger

De danske terrorpakker blev indført i 2002 og 2006. Det har betydet en række nye magtmidler til politiet og PET:

Terrorlovene har givet staten mulighed for at udvise udlændinge administrativt, hvis PET mistænker udlændingen for at være farlig, for eksempel i forbindelse med terror.

Politiet kan lettere benytte telefonaflytninger, ransagninger og overvågning af internetbrug uden på forhånd at få domstolenes tilladelse.

Tele- og internetudbydere skal registrere alle telefonopkald, sms-beskeder og hjemmesidebesøg. Oplysningerne skal gemmes i et år og kan udleveres til politiet.

- Med terrorpakkerne fra 2002 og 2006 har efterretningstjenesten fået nye magtmidler og lettere ved at bruge dem. Det er tolv år siden, de første terrorlove blev indført. Det er på høje tid, at lave en samlet evaluering af de steder, hvor lovgivningen griber ind i grundlæggende rettigheder som retten til privatliv og retten til ytringsfrihed, siger seniorrådgiver hos Institut for Menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen, til Arbejderen. 

- Derfor anbefaler vi, at der laves en gennemgang af det danske terrorberedskabs indvirken på menneskerettigeder og retssikkerhed i Danmark. Det er vigtigt, at vi sikrer os, at vi ikke har udstedt en blankocheck til PET i terrorbekæmpelsens navn, fortsætter hun.

Rettigheder udvandes

Terrorlovene pålægger blandt andet teleselskaberne at registrere brugernes internet- og teletrafik. 

Siden 2008 er mængden af registreringer per dansker vokset fra 15.000 til 145.000 om året. Ifølge tele- og internetselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien i Danmark, gemmer selskaberne hvért eneste år 900 milliarder forskellige informationer om danskerne. Det svarer til 397 registreringer om dagen per dansker - året rundt.

Justitsministeriet har i et svar til Folketingets Retsudvalg bekræftet, at den den massive overvågning af borgernes surfen på internettet, kun bliver brugt i meget begrænset omfang til at efterforske og opklare sager.

- Risikoen er, at vores demokratiske rettigheder reelt bliver udvandet, fordi terrorlovene og den teknologiske udvikling åbner op for en omfattende registrering af den enkelte borger. Et eksempel på et skred i vores retssikkerhed er, at tele- og internetselskaberne med den første terrorpakke blev pålagt at registrere milliarder af oplysninger om borgerne. Denne registrering er ikke baseret på en konkret mistanke mod en borger, men alene fordi det er teknisk muligt at opsamle og gemme oplysninger til brug for senere efterforskning, uddyber Rikke Frank Jørgensen.

Børn og torturofre i fængsel

Terrorlovene er ikke den eneste trussel mod menneskerettighederne i Danmark.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler også, at man overvejer alternativer til isolation i de danske fængsler, fordi isolation kan medføre "alvorlige skadevirkninger".

Samtidig bliver børn under 18 fortsat sat i fængsel med voksne. Næsten én fjerdedel af alle de børn og unge under 18 år, der bliver varetægtsfængslet, bliver sat i arresthus, hvor der også er voksne kriminelle.

Frihedsberøvelse af børn og unge er særlig voldsom, fordi børn og unge er meget modtagelige for påvirkninger fra omgivelserne. Derfor skal unge holdes adskilt fra voksne i en sikret institution for unge, lyder opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder.

Også fængslingerne af de afviste fysisk og psykisk sårbare asylansøgere skal begrænses.