20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kræver forklaring på overvågning

Søvndal kræver svar efter afsløring

Kræver forklaring på overvågning

Udenrigsminister Villy Søvndal forventer at USA kommer med en forklaring på, hvorfor man har overvåget en række EU-ambassader.

FOTO: Bjarke Ørsted/Udenrigsministeriet
1 af 1

Udenrigsminister Villy Søvndal kræver en forklaring på USA's spionage mod flere EU-ambassader.

Det tyske magasin Der Spiegel kunne lørdag citere et hemmeligt stemplet sikkerhedsdokument, der peger på, at USA har spioneret mod EU-ambassader i Washington og New York. Magasinet har angiveligt fået dokumenterne fra den eftersøgte Edward Snowden, som har arbejdet for USA's nationale sikkerhedstjeneste, NSA.

- Der er tale om meget seriøse anklager, der er blevet fremsat i tysk presse. Det er noget, vi ser på med stor alvor - ikke mindst i lyset af det nære forhold mellem EU og USA. Fra EU's side må vi derfor nu have en forklaring hos de amerikanske myndigheder, siger Søvndal til DR.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jul. 2013 - 14:15   02. jul. 2013 - 14:15

overvågning

ml@arbejderen.dk