Mere end 800 forskere og akademikere fra 19 EU-lande opfordrer EU til at droppe sine planer om at øgen støtten til forskning i våben og andet militært materiel.

EU's investeringer i militær forskning øger våbenkapløbet og underminerer sikkerheden i Europa og resten af verden.
Dr Stuart Parkinson, Forskere for Global Ansvarlighed

EU bør koncentrere sig om at stoppe årsagerne til verdens konflikter i stedet for at udløse et våbenkapløb, advarer forskerne blandt andet om i deres fælles appel, der er oversat til fem forskellige sprog.

Initiativet til underskriftsindsamlingen er taget af kampagnen "Forskere for fred", der består af otte fredsorganisationer fra Italien, Spanien, Belgien, Storbritannien og Frankrig. Det er fortsat muligt at skrive under på appellen.

Øger våbenkapløbet

– EU's investeringer i militær forskning vil ikke bare flytte penge fra fredelig forskning, men vil også øge våbenkapløbet og underminere sikkerheden i Europa og resten af verden, siger Dr Stuart Parkinson, talsperson for netværket Forskere for Global Ansvarlighed, der er blandt initiativtagerne til underskriftsindsamlingen.

Forskernetværket følger nøje EU's øgede militarisering og EU's planer om at omlægge sin forskning fra civile til militære formål.

Forskernes opråb kommer, efter at EU-kommissionen i sidste måned foreslog at øge støtten til militær forskning fra i dag 4,5 milliarder kroner til 97,5 milliarder kroner i 2027.

Forskerne er især bekymrede for, at EU vil støtte udviklingen af såkaldt autonome våben, som eksempelvis bevæbnede droner. 

I maj enedes EU-kommissionen, EU-parlamentet og EU's regeringschefer om, hvilke våbentyper, EU vil støtte forskning i. Aftalen åbner op for, at EU kan støtte netop udvikling af dødbringende autonome våben.

>> LÆS OGSÅ: EU's militærbudget eksploderer

– EU må vælge, hvilken type forskning man vil støtte. Hver euro kan kun blive brugt en gang. EU bør fokusere sin forskningsstøtte på civile områder, der forbedrer livskvalitet og hjælper med til at løse miljøproblemer og øger ligheden i samfundet, mener Jordi Rufanges fra det spanske forskningsinstitut Centre Delas.

Skærer i sociale fonde

Tirsdag i denne uge tog EU-parlamentet det første skridt mod militariseringen af sit budget og godkendte, at der på EU's budget fra år 2019 til år 2020 bliver afsat 3,75 milliarder kroner til at forbedre våbenindustriens konkurrenceevne ved blandt andet at støtte industriens udvikling af nye våbensystemer.

Til gengæld bliver der skåret 2,25 milliarder kroner af en række sociale programmer. Beslutningen mødte modstand fra blandt andre GUE/NGL gruppen, som Folkebevægelsen mod EU er en del af i EU-parlamentet.

– Det er uacceptabelt at øge investeringerne i militær forskning fremfor sociale programmer. EU's forskningsfonde bør tjene behovene hos de almindelige mennesker, der oplever øget fattigdom og arbejdsløshed på grund af den økonomiske krise og neoliberale politikker. Vi kræver stop for krige og våbenindustrien. Der er brug for at investere i fred og skabe jobs, siger Neoklis Sylikiotis fra det cypriotiske kommunistparti AKEL, som også er medlem af GUE/NGL-gruppen.

EU's øgede militærbudget skal angiveligt være med til at gøre EU mere uafhængig af USA. Torsdag i sidste uge var EU's ledere samlet til topmøde og besluttede, at "EU må tage større ansvar for sin egen sikkerhed og understøtte sin rolle som en troværdig aktør og partner indenfor sikkerhed og forsvar".