01 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krav om straksforbud og samråd efter fund af forurenet grundvand

Sprøjtegift i vandhanen

Krav om straksforbud og samråd efter fund af forurenet grundvand

Rester fra sprøjtegift mod svampe og ukrudt spreder sig til grundvandet. Nu kræver både Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening straksforbud for at beskytte grundvandet.

Det rene drikkevand er truet. Nu viser endnu en rapport, at rester fra sprøjtegifte siver ned i grundvandet.
FOTO: Danmarks Naturfredningsforening
1 af 1

Enhedslisten stiller nu krav om et straksforbud mod flere sprøjtegifte og hiver miljøministeren i samråd efter endnu en drikkevandsskandale.

Hensynet til landbrugets sprøjtemidler må ikke komme før folkesundheden.
Mai Villadsen, Enhedslisten

En ny rapport fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) viser, at rester efter sprøjtegifte, der i dag fuldt lovligt kan bruges til bekæmpelse af svamp på markerne, ender i det danske grundvand.

Forskerne har på fem testmarker undersøgt en række godkendte sprøjtemidlers rejse fra marksprøjten, ned gennem jordlagene og til de finder vej helt ned til grundvandet.

Ifølge den nye rapport er der fundet resten fra azol, der anvendes i svampegift, i 434 ud af 719 grundvandsprøver fra testmarkerne. Det svarer til 60,4 procent af prøverne. I 23 af disse prøver var grænseværdien overskredet.

Azol er mistænkt for at være hormonforstyrrende og skabe resistens hos mennesker over for behandling af svampeinfektioner.

GEUS påviser også, at triazol kan sive ned i grundvandet, selvom der ikke er blevet sprøjtet med giften i flere år. Svampegiften bindes og ophobes nemlig mere og mere i rodzonen for hver sprøjtning. Ophobning af svampegiftene i rodzonen betyder, at der udvaskes stadig større koncentrationer, for hver gang der sprøjtes med gift på markerne. Disse koncentrationer kan nå helt ned til grundvandet.

Ud over svampegiftrester er der også fundet propyzamid i høje koncentrationer i grundvandet på flere af testmarkerne. Dette stof anvendes som plantegift i raps og andre frøafgrøder. Sprøjtegiftresten propyzamid er fundet i 17 grundvandsprøver – heraf var grænseværdien overskredet i fire tilfælde.

Enhedslisten kræver straksforbud

Nu kræver Enhedslisten et straksforbud mod sprøjtegifte med azol og propyzamid og har kaldt miljøminister Lea Wermelin i samråd.

– Jeg er chokeret over at se endnu en skandalerapport om vores grundvand. Vi kræver et straksforbud mod disse pesticider. Vi er simpelthen nødt til at stoppe brugen af de her giftstoffer i landbruget med det samme. Hensynet til landbrugets sprøjtemidler må ikke komme før folkesundheden, siger Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen.

Hun fortsætter:

– Igen og igen bliver der opdaget sprøjtegifte i vores grundvand og drikkevand. Det er et alt for stort gamble med folkesundheden, og derfor bør miljøministeren agere prompte. Det bør forbydes at bruge sprøjtegifte i sårbare grundvandsområder. De her eksperimenter med alle borgeres drikkevand skal være fortid. Det kræver politisk handling fra miljøministeren omgående.

GEUS-rapporten er en del af Miljøstyrelsens såkaldte "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand" (VAP), der har til formål at afklare, om sprøjtegifte skal forbydes, hvis de spreder sig til grundvandet.

"Forbyd sprøjtegifte"

Også Danmarks Naturfredningsforening kræver, at miljøminister Lea Wermelin forbyder de såkaldte azoler, der bliver brugt som svampemidler i korn og raps i Danmark.

– Giftrester bliver fundet alt for hyppigt i det danske grundvand. Gifte som er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Det er en fuldstændig uholdbar situation, og derfor bør miljøministeren indføre et straksforbud, siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Hun fortsætter:

– Det er ikke nyt, at undersøgelser viser, at vores grundvand er forurenet. Vi har haft denne viden i årevis, og alligevel tøver ministeren med at gøre noget. Det er ikke godt nok. Vi er nødt til at forbyde azol, så også kommende generationer kan få rent drikkevand.

– Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget, siger Maria Reumert Gjerding.

Kommuner dropper sprøjtegifte

Hver fjerde danske kommune har droppet sprøjtegift for at beskytte drikkevandet og passe på naturen. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

I stedet for sprøjtegift dampes og brændes, rødder hakkes over, får slippes løs, og stauder, der tager ukrudtets plads, plantes ud. 

Danmarks Naturfredningsforening har lavet et Danmarkskort over alle landets kommuner, hvor du kan se, om din kommune bruger sprøjtemiddel.

Naturfredningsforeningen har også oprettet hjemmesiden Giftfritdanmark.dk, hvor borgere kan skrive direkte til deres borgmester og opfordre til at udfase brugen af sprøjtegift. Og de lokale byråd kan læse, hvordan deres kommune kan blive giftfri.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jan. 2021 - 11:12   15. jan. 2021 - 15:17

Drikkevand

ml@arbejderen.dk
Hvad er VAP?
  • HVAD ER VAP?
  • VAP står for "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand".

  • VAP er et overvågningsprogram, der undersøger, om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter siver til grundvandet i koncentrationer over den tilladte grænse.

  • Forskerne overvåger en række forsøgsmarker forskellige steder i Danmark.

  • Markerne bliver drevet som almindeligt landbrug og bliver sprøjtet med godkendte pesticider efter gældende regler. Markerne repræsenterer jordbunds- og klimaforhold typisk for Danmark.

  • Forskerne følger pesticidernes vej fra overfladen, gennem jordsøjlen og til de eventuelt ender i dræn og grundvand.

  • VAP er et samarbejde mellem GEUS, Miljøstyrelsen samt Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience – begge ved Aarhus Universitet.

Kilde: De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)