I dag førstebehandler Folketinget et forslag om at sende et dansk krigsskib med en besætning på 150 mand til Det Indiske Ocean, hvor det skal deltage i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak.

Den danske fregat Peter Willemoes skal indgå i den USA-ledte maritime koalitionsstyrke Combined Maritime Forces.

Vi risikerer i værste fald at hjælpe andre terroristiske grupper til magten. Og så ender vi med at blive part i borgerkrigen.
Sune Haugbøll, lektor i Globale Studier på Roskilde Universitet

Krigsskibet kommer til at "udgøre en væsentlig del af koalitionens samlede luftoperationer", skriver udenrigsminister Anders Samuelsen i sit beslutningsforslag. Den danske fregat får ret til at anvende magt. USA's militær vil få den operative kontrol over fregatten, der skal afsted fra midten af februar til slutningen af marts.

>> LÆS: Regeringens beslutningsforslag

Investering i USA-forhold

"Deltagelse i hangarskibsgruppen ventes at udvikle Søværnets evne til at indgå i fælles operationer med amerikanske enheder og udgør dermed en væsentlig investering i forsvarssamarbejdet med USA", hedder det videre i beslutningsforslaget.

Beslutningen om det danske krigsskib kommer få dage efter at regeringen orienterede Udenrigspolitisk Nævn om, at danske specialstyrker har grønt lys til at gå ind i Syrien.

Hverken de danske elitesoldater eller det danske krigsskib har et FN-mandat i ryggen. De er heller ikke blevet inviteret af den syriske regering.

>> LÆS OGSÅ: Danske elitesoldater til Syrien

Lektor i Globale Studier på Roskilde Universitet, Sune Haugbøll, advarer om, at Danmark med regeringens militære optrapning risikerer at blive en del af borgerkrigen i Syrien.

– Det er en illusion at tro, at man kun kan bekæmpe Islamisk Stat. Hvis det lykkedes at fordrive Islamisk Stat fra et område, vil "nogle andre" tage over. Vi risikerer altså i værste fald at hjælpe nogle andre terroristiske grupper til magten i stedet for IS. Og så ender vi med at blive part i borgerkrigen, siger Sune Haugbøll til Arbejderen.

Han har forsket i Syrien og selv boet i landet. Og han undrer sig over, hvad regeringens strategi er i Syrien.

– Hvem støtter vi egentligt? Det er mildest talt noget uklart. Det er et problem. For når vi griber militært ind i et andet land på den måde - med styrker på landjorden og med en fregat, der skal understøtter luftangreb, så har det nogle kosekvenser. Vi forrykker nogle magtbalancer. Vi ændrer på situationen i Syrien. Det kan få uoverskuelige konsekvenser, som regeringen ikke har gjort sig klar.

– Situationen på landjorden er meget kompleks med en række grupper. Og risikoen for at begå fejl er stor. Det har vi allerede set, da danske bombefly kom til at bombe den syriske hær, påpeger Sune Haugbøll.

Støt op om fredsforhandlinger

Den norske regering har sendt elitesoldater til Jordan for at træne syriske oprørere. Beslutningen har vakt debat i Norge, fortæller informationsrådgiver i Norges Fredsråd, Tuva Grimsgaard, til Arbejderen.

– FN siger selv, at militær magt ikke er løsningen, og at vi må fokusere på diplomatiske og politiske løsninger i Syrien. Det eneste reelle alternativ er at satse på forhandlinger og diplomati, og støtte op om våbenhvilen og de FN-ledte forhandlinger i Geneve og Astana, siger hun.

– Der findes også eksempler på lokale og regionale fredsaftaler i landet, som viser, at forhandlinger fungerer. En politisk forhandlet løsning på konflikten er ikke naiv ønsketænkning, det er hardcore realpolitik, og sandsynligvis den bedste mulighed vi har for at stoppe på konflikten, 

– Det vigtigste, Danmark kan gøre, er at trække sine bidrag til koalitionen tilbage, og hjælpe til med at standse våbenstrømmen til Syrien. Her kan Danmark bruge sin rolle som NATO-land til at påvirke sine allierede. Der findes ikke nogen voldelig løsning på Syriens problemer, understreger Tuva Grimsgaard.

Norges Fredsråd er en paraplyorganisation bestående af 20 fredsorganisationer.