I sidste weekend skulle Tribunalforeningen have afholdt en omfattende høring, der skulle sætte fokus på, om de danske krige i Irak og Afghanistan var i strid med dansk og international ret.
Det er meget beklageligt, at der ikke er tilstrækkelig vilje, mod og fremsyn hos de centrale personer til at deltage i et folkeligt projekt som det planlagte.
Bjørn Elmquist, advokat
Men det er ikke lykkedes at samle nok centrale vidner med fornøden indsigt og erfaring. Kun ganske få politikere ønskede at deltage i høringen. Ingen embedsfolk og ingen fra den militære ledelse ønskede at stille op. Tribunalet har også været stækket af, at det ikke har adgang til fortrolige dokumenter.
Derfor bliver høringen nu aflyst. Samtidig indstiller det fem mand store tribunal, der har arbedet med høringen, sit arbejde.
Skader samfundet
Tribunalforeningens bestyrelse fortsætter dog og vil forsøge at få kontakt til vidner og indhente dokumentationsmateriale om Danmarks krige i Afghanistan og Irak og fremlægge resultatet for offentligheden under andre former.
– Det er meget beklageligt, at der ikke er tilstrækkelig vilje, mod og fremsyn hos de centrale personer for Danmarks aktivistiske udenrigspolitik til at deltage i gennemførelsen af et folkeligt, nærdemokratisk projekt som det planlagte. Sådan en holdning er – uanset om man er positivt eller negativt stemt over for de militære aktioner – ikke til gavn, men til skade for samfundet, siger advokat Bjørn Elmquist til Arbejderen.
Han er blandt initiativtagerne til Tribunalforeningen og en del af det tribunal, som blev dannet i februar af privatpersoner, advokater og menneskeretsaktivister og for at undersøge, om krigene i Irak og Afghanistan var lovlige i forhold til international og national ret. Og om dansk militær overholdt krigens love.
Officiel kommission nedlagt
Tribunalet skulle også have vurderet, om resultatet af undersøgelsen bør få retlige konsekvenser for danske ministre, embedsfolk, militært personel og andre.
Tribunalet bestod af fem medlemmer: Advokat Bjørn Elmquist, overlæge Ole Hartling, speciallæge Bente Rich, jurist Preben Søegaard Hansen og professor Christen Sørensen.
Tribunalet blev nedsat efter at Venstre-regeringen – som en af sine første handlinger – i 2015 nedlagde den officielle kommission, som Folketinget tidligere havde nedsat for at undersøge krigene. Det skete kort før kommissionen skulle til at afhøre de vidner, den havde indkaldt, heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278