Arbejdsskadestyrelsen giver afslag på stribe til danske krigsveteraner, der forsøger at få anerkendt, at deres psykiske lidelser skyldes, at de har været sendt i krig.
I perioden 1997-2009 har 1725 tidligere udsendte soldater søgt om at få deres postraumatiske stress (PTSD) godkendt som en arbejdsskade. I alt er 72 procent af alle sagerne blevet afvist, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Siden dansk militær for alvor begyndte at sende soldater i krig udenfor Danmarks grænser - i det tidligere Jugoslavien i starten af 1990'erne - har cirka 26.000 unge danskere været udsendt.
Ifølge SFI får hver sjette veteran større eller mindre psykiske mén efter at have været sendt i krig.
Nogle veteraner har mareridt og kan ikke sove i årevis efter, de er kommet hjem. Nogle bliver skilt fra en kone, som de føler ikke forstår dem. Andre får en depression eller har svært ved at finde et arbejde, der kan rumme dem. Andre flygter ud i skoven for at finde fred eller begynder at drikke, og nogle får et arbejde og forsøger at starte på en frisk.
Veteranerne organiserer sig
Nu er veteranerne begyndt at organisere sig for at stå stærkere i kampen for deres rettigheder, udveksle erfaringer og støtte op om hinanden, når det er svært.
De har oprettet netværket "Veteran… afslag fra ASK… Hvad så". Netværket samler godt 700 veteraner i en gruppe på Facebook.
Ideen til netværket opstod i sommerferien sidste år midt under en tur til Kroatien for tidligere veteraner og deres familier.
Politikerne kan godt regne ud, hvor meget det koster at sende tanks og helikoptere afsted. Men det har også nogle menneskelige omkostninger, at føre krig i fjerne dele af verden. Lige nu betaler veteranerne en høj pris for politikernes krige. De omkostninger har politikerne ikke regnet på.
- Vi sad og snakkede om, hvor mange af os, der havde posttraumatisk stress og hvor mange, der havde forsøgt at få det anerkendt som en arbejdsskade. Pludselig gik det op for os, at vi stort set allesammen havde forsøgt at søge arbejdsskadeerstatning hos Arbejdsskadestyrelsen. Og vi var alle blevet afvist med den samme begrundelse - nemlig at vi ikke havde fået en lægeerklæring på vores PTSD senest seks måneder efter, vi var kommet hjem, forklarer Christian Ring til Arbejderen.
Han var Kroatien i 1994. I dag har han PTSD. Efter han vendte hjem, blev han skilt og levede på gaden i et års tid.
I dag er han talsperson og med i netværkets arbejdsgruppe. Han er glad for, at - for første gang nogensinde - er lykkedes at samle de danske veteraner om en fælles sag:
- Vi fandt hurtigt ud af, at alle vores afslag var begrundet med den samme uretfærdige regel. Og vi erkendte, at der ikke var andre, der kæmpede vores sag - så vi måtte selv organisere os, hvis vi ville ændre noget.
I Kroatien fandt han ud af, at han ikke var den eneste, der havde det svært.
- Mange af veteranerne havde reageret på deres PTSD med at få en depression, eller nogen var begyndt at drikke. Det var jo sådan noget, man gik rundt og skammede sig lidt over og gik og skjulte. Det var ikke noget, vi skiltede med. Men da vi fandt sammen, fandt vi ud af, at vi ikke var alene. Der var andre, der havde samme problemer - og dem skulle vi gøre noget ved sammen.
Veteranerne vil have ændret Arbejdsskadestyrelsens såkaldte seksmånedersregel. Reglen betyder, at udsendte soldater ikke kan få arbejdsskadeerstatning, hvis de ikke inden et halvt år efter deres hjemkomst, har fået en lægeerklæring på, at de er ramt af PTSD.
- Vi ved, at PTSD er noget, der udvikler sig langsomt. Den seneste undersøgelse fra Afghanistan ISAF-hold 7 viser da også, at PTSD udvikler sig over tid. Veteranerne kan bære rundt på den byrde i flere år, før der kommer den dråbe, der får bægeret til at flyde over.
Krigens pris
Og så vil veteranerne fortælle resten af Danmark, at krig har en pris:
- Politikerne kan godt regne ud, hvor meget det koster at sende tanks og helikoptere afsted. Men det har også nogle menneskelige omkostninger, at føre krig i fjerne dele af verden. Lige nu betaler veteranerne en høj pris for politikernes krige. De omkostninger har politikerne ikke regnet på.
Da veteranerne kom hjem fra Kroatien begyndte de straks at kontakte deres tidligere soldaterkammerater, og de oprettede Facebooksiden "Veteran… afslag fra ASK… Hvad så". På få måneder havde de samlet cirka 700 krigsveteraner.
Den 23. oktober 2012 demonstrerede de danske krigsveteranerne - for første gang nogensinde - på Christiansborg Slotsplads.
Nu er veteranerne gået igang med at samle underskrifter for at få Folketinget til at ændre den forhadte seksmånedersregel, som betyder, at Arbejdsskadestyrelsen kan afvise veteranerne på stribe.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278