I dag starter Landsforeningen KRIM som blogger i Arbejderens retspolitiske panel. 

>> LÆS OGSÅ: Følelser som argument for strafskærpelser

KRIM ser det som sin opgave – via sin gratis retshjælp og deltagelse i den offentlige debat – at bidrage til, at politi, fængselsmyndigheder og domstole overholder samfundets spilleregler.

Danmark var et foregangsland frem til 1980'erne og havde et krimnalforsorg, der var forholdsvist humant og resocialiserende.
Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

KRIM's retshjælp får tilskud til at lønne en leder. Men retshjælpen bliver drevet af tre frivillige advokater og 30 jurastuderende fra hele landet, som jævnligt tager på besøg i landets lukkede fængsler.

– Vores kerneområder er indespærring, politi, retsvæsen og strafferet. Vi hjælper med at formulere klager over kriminalforsorgen og hjælper sager videre til ombudsmanden og andre advokater, fortæller KRIM's formand, Claus Bonnez, til Arbejderen.

– Klagerne handler især om den behandling, de indsatte får i fængslerne. Det kan eksempelvis være en indsat, der klager over at være blevet flyttet fra et åbent til et lukket fængsel eller nægtelse af udgange og prøveløsladelse. 

Risiko for magtmisbrug bag murene

Udover at være formand for KRIM er Claus Bonnez advokat i Aarhus med møderet for Højesteret og fører sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Han mener, at det er vigtigt, at der findes en landsdækkende retshjælp, der holder øje med de indsattes rettigheder og taler deres sag.

– Mennesker, der sidder i fængsel, har oftest ikke overskud til at klage over deres situation. Mange af dem er knækkede og har rigeligt at gøre med at forsøge at holde sammen på deres liv. Fængslerne er blandt de steder, hvor der er stor risiko for magtmisbrug fra statsmagtens side, uden at det bliver opdaget, siger Claus Bonnez.

Blander sig i debatten

Retshjælpen fylder 90 procent af KRIM's arbejde. Men KRIM blander sig også i den retspolitiske debat:

"KRIM tror på, at kriminalitet (i hvert tilfælde den type kriminalitet, som politiet tager sig af) begås af mennesker med ringere adgang til uddannelse, arbejde og andre goder end deres medmennesker", hedder det på foreningens hjemmeside.

KRIM tror også på, at samfundet "kan blive mere trygt og mindre råt, hvis vi i stedet for at putte de dårligst stillede i fængsel, giver disse mere indflydelse, bedre adgang til uddannelse og mere rimelige livsvilkår". 

– Vi forsøger at påvirke den offentlige debat i retning af en mere humanistisk straffepolitik, siger Claus Bonnez.

– Danmark var et foregangsland frem til 1980'erne og havde et krimnalforsorg, der var forholdsvist humant og resocialiserende. Men de seneste år er danske politikere blevet markant mere straforienterede. 

Det er blandt andet også takket være KRIM, at indsatte i år og fremover reelt har mulighed for at stemme på lokallister til valgene til byråds- og regionalvalgene. Hidtil har indsatte alene haft mulighed for at orientere sig om de partier, der var opstillingsberettigede til folketingsvalg.

Forringelser

KRIM mente i mange år, at det danske fængselsvæsen var så langt fremme, at de internationale konventioner ikke kunne bruges. I dag ser Claus Bonnez anderledes på det.

– For 10-15 år siden blev der indført en række forringelser i vores kriminalforsorg – blandt andet at en indsat kan overføres fra et åbent til et lukket fængsel og kan sættes i isolationsfængsel mod sin vilje uden at få en begrundelse. Vi fandt ud af, at det er i strid med de internationale konventioner.

Han sidder netop nu og arbejder på en rapport om forholdene i det danske fængselsvæsen til Europarådets Torturkomité, der skal have Danmark til "eksamen" i menneskerettighederne i andet kvartal i år. 

– De seneste 15 år er de internationale konventioner og menneskerettighederne begyndt at fylde mere og mere i vores arbejde for at sikre de indsattes rettigheder. Indtil da havde vi taget for givet, at det danske fængselsvæsen ligger i top, og der ikke er noget at komme efter i forhold til konventionerne. Men sådan er det ikke længere, lyder det fra Claus Bonnez.