Søndag den 1. december offentliggjorde boligminister Kaare Dybvad de nye ghettolister over, hvilke almene boligområder der skal stemples som "udsatte boligområder", "ghettoområder" og "hårde ghettoområder".

Jeg er sikker på, at hvis ministeriet brugte nyere tal, der ligger tættere på 1. december, så ville vi ikke stå på ghettolisten.
Helge Andersen, formand for boligselskabet AAB i Vejle

De almene boligselskaber mener ikke, at boligministerens ghettolister tager højde for den gode udvikling, som boligselskaberne er inde i.

Der er nemlig – traditionen tro – brugt gamle tal fra 2017 og 2018 til at udregne, hvilke boligområder der i år er blevet stemplet som "ghettoområder" og "hårde ghettoområder".

Et af de områder, der ærgrer sig over at være blevet stemplet som "hård ghetto", er Finlandsparken i Vejle.

Her har boligselskabet AAB sammen med kommunen gjort en massiv indsats for få en større del af beboerne i boligområdet Finlandsparken i arbejde, hvilket er lykkedes med 27 personer. Det betyder, at Finlandsparken ikke ville ramme ghettolistens kriterie om arbejdsløshed, hvis der blev brugt friske tal i beregningerne, som Transport- og Boligministeriet laver.

– Jeg talte for nylig med kommunens arbejdsmarkedschef, der kunne fortælle, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Finlandsparken er faldet med otte procent i år. Jeg er sikker på, at hvis ministeriet brugte nyere tal, der ligger tættere på 1. december, så ville vi ikke stå på ghettolisten, siger formand for boligselskabet AAB i Vejle Helge Andersen til Arbejderen.

Problemet er, at Transport- og Boligministeriet opgør ghettokriterierne for kriminalitet og beskæftigelse på baggrund af tal for en to-årig periode. Ministeriet vil nemlig kun bruge tal fra Danmarks Statistik, når ghettolisten skal udarbejdes.

Ifølge de tal, som ministeriet har fra Danmarks Statistik, så er arbejdsløsheden i Finlandsparken på 40,5 procent. Det er lige nøjagtig nok til, at Finlandsparken ryger over de 40 procent og dermed ender på den hårde ghettoliste.

– Vi står kun på ghettolisten, fordi vi falder på beskæftigelseskravet og på grundskolekravet. Det betyder altså meget for os, hvilke tal der bliver brugt, når ministeriet regner sig frem til antallet af arbejdsløse, forklarer Helge Andersen.

Han uddyber:

– Det er et problem, at ministeriet bruger gamle tal. Vi lever i en moderne EDB-tidsalder, hvor alt bliver registreret. Det må være muligt for ministeriet at få nogle nyere tal, som de kan bruge, når de skal opdatere ghettolisterne. Lokalt har kommunen et register, der kaldes Boligsocial Monitorering, der løbende følger de lokale flyttemønstre og beboerne. Ministeriet kan bare bede kommunen om at få et dataudtræk, så de kan få nogle mere up to date-data – eksempelvis frem til 30. juni i år. Det vil give et meget bedre og mere aktuelt grundlag at beslutte sig på.

LLO: Skrot listen

Lejernes Landsorganisation (LLO) opfordrer ministeren til at skrotte ghettolisten fuldstændigt.

– LLO synes, listen skal skrottes. Det synes vi, fordi listen virker imod hensigterne. Staten gør det sværere for de almene boligorganisationer at tiltrække ressourcestærke beboere til boligområder, når man kalder dem “ghettoer”. Dette har boligministeren tidligere nævnt og erkendt, men lovens ordlyd er stadigvæk “ghetto”, da det er det ordvalg, der bruges i loven, siger chefjurist i LLO Anders Svendsen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Der er tale om helt almindelige mennesker, som betaler deres husleje og ikke gør nogen fortræd, som får “ghetto”-stemplet, hvis naboen er kriminel eller har mistet sit arbejde. Det er ganske enkelt ikke en værdig behandling af beboerne. Vi synes, regeringen bør lytte til den kritik, som FN’s komite for sociale og økonomiske rettigheder har givet ghettopakken, som komitéen kalder "diskriminerende".

Han advarer mod at tro, at ghettopakken og ghettolisten er "et overstået kapitel".

– Det er noget, som stadigvæk udvikler sig og kan omfatte flere boligafdelinger i fremtiden. Selvom der ikke er kommet flere boligafdelinger på den hårde ghettoliste i denne omgang, så er flere boligområder i farezonen for at komme på senere, advarer Anders Svendsen.

Parti: Renovér boligerne

Står det til Enhedslisten, skal ghettolisten også afskaffes øjeblikkeligt.

Den forværrer blot de sociale problemer ved at stigmatisere hele boligområder. Listen gør det samtidig sværere for mennesker med lav indkomst at få et sted at bo, fordi kommuner og boligselskaber har vedtaget skrappe adgangskrav, der udelukker mennesker på overførselsindkomster fra de lokale almene boligområder.

– Den såkaldte “ghettoliste” skal droppes hurtigst muligt. Listens stigmatisering gør kun problemerne større i de udsatte boligområder. Kommunerne bliver så desperate for at komme af sortlisten, at de forhindrer mennesker med lav indkomst i at få en bolig i områderne. Man gør det blot sværere for mennesker, der er ramt af lave indtægter eller fattigdom, at få et sted at bo, som er til at betale, mener Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen.

Han uddyber:

– Man løser ikke de sociale problemer i udsatte boligområder ved at hænge områderne ud på en liste. Hvis vi for alvor skal løse problemerne, kræver det en omfattende pædagogisk indsats i daginstitutionerne og en social indsats over for de unge. Regeringen mangler stadig at give svar på, hvor mennesker med lave indtægter skal bo, når de ikke må bo i områderne på listerne.

Han kalder ghettolisten for "en alvorlig trussel" mod beboerne i de almene boliger.

– Ghettolovene betyder, at 60 procent af de almene familieboliger kan blive solgt eller nedrevet. Vi har i stedet brug for, at de almene boliger bliver forbedret. Der står 60.000 boliger på venteliste til renoveringer med støtte fra Landsbyggefonden. Enhedslisten vil prioritere, at beløbet til renoveringer bliver markant øget i næste boligaftale. Det kan sikre en positiv udvikling for flere boligområder, mener Søren Egge Rasmussen.

Få ændringer på listen

Der er ikke ændret på listen over såkaldt "hårde ghettoer". Her står der fortsat 15 boligområder, der skal skære 60 procent af de almene familieboliger ned.

– Der er som forventet ingen forandringer for de 15 boligområder, som i lovgivningen betegnes hårde ghettoer. Jeg har godkendt deres udviklingsplaner og er sikker på, at omdannelsen af områderne om få år også vil kunne måles, når ghettolisterne gøres op, siger boligminister Kaare Dybvad.

Kommuner og boligorganisationer har indsendt deres såkaldte udviklingsplaner for samtlige de 15 såkaldt “hårde ghettoer”. Planerne anviser, hvordan de vil skære de almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030, sådan som ghettoloven kræver. Alle udviklingsplaner er godkendt af ministeren.

Ud over de 15 “hårde ghettoer” er der i år opført 13 almene boligområder på ghettolisten.

Det er ét område færre end sidste år. Det skyldes, at der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye “ghetto”-områder på listen.

De tre boligområder, der ikke længere er på den “almindelige ghettoliste”, er: Gadelandet/Husumgård i København, der udgår på grund af stigende indkomstniveau, Charlotteager i Høje Taastrup, der udgår, fordi andelen af dømte er faldet, og Ellekonebakken i Viborg, som udgår, fordi andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet. Korskærparken i Fredericia er tilbage på listen, fordi andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund er steget. I Karlemoseparken i Køge er andelen af dømte steget.

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og det afgørende kriterium: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde.

Herudover har boligministeren også offentliggjort listen over udsatte boligområder. Her er i år opført 40 udsatte boligområder mod 43 i 2018.