LO: valgflæsk

Med finanslovsudspillet fortsætter regeringen med at udhule kvaliteten af den offentlige service. Det mener LO-formand Lizette Risgaard.

– Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk. 

– Regeringen drøner i den forkerte retning! Vi skal investere i vores fælles velfærd, så lønmodtagerne og alle andre trygt kan overlade deres børn til gode daginstitutioner og skoler, og deres gamle forældre i en tryg ældrepleje, siger Lizette Risgaard  og påpeger, at der gøres for lidt i forhold til kontrol af social dumping og forbedring af arbejdsmiljøet. Hun påpeger blandt andet, at Arbejdstilsynet som minimum har brug for 100 millinoer kroner ekstra årligt for at klare opgaven.

FTF: for lille plaster på såret

– Regeringens finanslovsudspil er et plaster på såret, der slet ikke dækker de stigende udgifter til flere ældre og børn de kommende år, fastslår Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

– Politikerne bør fjerne omprioriteringsbidraget på hele uddannelsesområdet allerede fra 2019. Det glæder mig at både DF, Socialdemokraterne og den nye minister har meldt ud, at besparelserne ikke kan fortsætte, siger Bente Sorgenfrey.

Enhedslisten: regeringen spiller hasard

– Med det her finanslovsudspil spiller regeringen simpelthen hasard med hele vores uddannelsessystem. For ikke alene vil regeringen fortsætte besparelserne. Regeringen vil også fra 2022 detailregulere, hvor mange penge de enkelte uddannelser skal have. Flere uddannelsinstitutioner er nu så pressede, at de risikerer at gå konkurs, længe før vi når 2022, hvis regeringen får lov til at fortsætte deres besparelser. Det vil være en katastrofe, siger Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører for Enhedslisten.

Og finansordfører Rune Lind påpeger, at historien om, at finansloven er en gavebod, er ren fup.

– Fakta er, at regeringen ikke engang afsætter penge nok til at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre. Bliver det her til virkelighed, så vil det betyde endnu mere stress for sygeplejerskerne, endnu mindre tid i ældreplejen og endnu flere børn pr. pædagog i børnehaverne, siger Rune Lund.

Dansk Metal: hvad pokker nytter det

Også Dask Metal hæfter sig ved, at regeringen fastholder det såkaldte omprioriteringsbidrag, der hvert år fjerner cirka 200 millioner kroner fra uddannelserne.

– Stort set alle partier er enige med arbejdsmarkedets parter om, at vores samfund har brug for flere faglærte. Arbejdsmarkedets parter investerer mange penge i at udvikle uddannelserne til samfundets bedste. Det er helt sort, at regeringen ikke også vil investere i de uddannelser, som vi har allermest brug for, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.

– Regeringen har nedsat Disruptionråd, indgået teknologipagter og lavet trepartsaftaler om efteruddannelse, fordi man erkender, at arbejdsmarkedet er i hastig forandring. Men hvad pokker nytter alle de tiltag, hvis man samtidig vælger at save den gren over, som alle de gode initiativer sidder på? Virksomhederne skriger efter faglært arbejdskraft og i flere områder af Danmark, har vi i Dansk Metal stort set ingen ledige medlemmer. Den eneste løsning på den mangel er altså at styrke erhvervsuddannelserne – ikke at svække dem, som regeringen gør, siger Claus Jensen.

Dansk Industri: godt at holde igen

Dansk Industri, DI, er tilfreds med, at regeringen lægger op til at holde igen med at øge de offentlige udgifter i finansloven for 2019.

– Vi er glade for, at regeringen understreger så klart, at den vil tage ansvar for dansk økonomi ved at holde igen med de offentlige udgifter. Den absolut største udfordring i dag for danske virksomheder er manglen på medarbejdere over hele landet. Så det sidste, vi har brug for lige nu, er en finanslov, der øger de offentlige udgifter markant og dermed trækker arbejdskraft væk fra virksomhederne, siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

DI’s virksomheder ser dog gerne, at regeringen og Folketingets partier inden for den økonomiske ramme i endnu højere grad prioriterer flere penge til ikke mindst uddannelsesområdet.

- Det er klart positivt, at regeringen helt vil afskaffe besparelserne på uddannelsesområdet fra 2022 og samtidig sætter en pulje af til at styrke uddannelserne. Men fra virksomhedernes side håber vi, at regeringen og resten af Folketinget vil stå sammen om at finde pengene til at stoppe besparelserne på uddannelserne allerede fra næste år, siger Karsten Dybvad.

Dansk Erhverv: erhvervslivet får vitaminer

Dansk Erhverv mener, at finanslovsforslaget giver erhvervslivet vitaminer. Det vil nemlig blive lettere at drive virksomhed i Danmark, hvis regeringens erhvervsrettede forslag til finanslov gennemføres.

Konkret er Dansk Erhverv tilfredse med fokus på forslag om at afskaffe affaldsafgift, elvarmeafgift, tiltag, som skal forhindre grænsehandel samt fokus på arbejdskraft.

– Det er rigtigt, at have fokus på afgiftsniveauet for danske virksomheder. Mange af disse afgifter giver ikke de store indtægter til stat og kommuner, men de er dyre at administrere og tager vigtig tid, som kan bruges på at sikre vækst og arbejdspladser i Danmark. Derudover betyder danske afgifter, at forbrugere og virksomheder i stedet køber ind i udlandet. Derfor virker de mange afgifter som en håndbremse - ikke kun for virksomhederne, men også for dansk økonomi, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

3F: vælgerne føres bag lyset

3Fs formand Per Christensen er oprigtig nervøs over regeringens udspil til finanslov for 2019:

– Regeringen synes mere optaget af et taktisk spil frem mod folketingsvalget, end af at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet for virksomhederne og lønmodtagerne. Finanslovsforslaget leverer absolut intet på de felter, der er afgørende for 3Fs medlemmer: En målrettet satsning på erhvervs- og efteruddannelser, imod social dumping og for et bedre arbejdsmiljø samt et økonomisk løft på dagpengene.

– I forhold til de ledige må mange års gentagne forringelser af dagpengedækningen høre op; senest et langvarigt opholdskrav, som helt uanstændigt skal gennemtrumfes med tilbagevirkende kraft. Regeringen må erkende behovet for at øge dækningsgraden gennem et løft i den maksimale dagpengesats. Hvis regeringens udspil til finanslov står til troende, vidner det mere om evnen til at føre vælgerne bag lyset med mange pæne ord, end om konkret politisk vilje til at sætte handling og finansiering bag en indsats til gavn for lønmodtagerne, siger Per Christensen.

SF: velfærdsfatamorgana

Når regeringen hævder, at løfte psykiatri, ældre- og sundhedsområdet, så dækker det i virkeligheden over gentagne besparelser på velfærden og at man har gjort rekordmange børnefamilier fattige, lyder det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr:

– Regeringens udspil minder mest af alt om et velfærdsfatamorgana. Det ser rart ud på lang afstand, men når man kommer helt tæt på, så er billedet et andet. Det lyder jo rart med tiltrængte penge til psykiatri og børn, men regeringen har jo hentet pengene fra uddannelserne, kulturen, de fattigste børnefamilier og fra en stram økonomisk styring af kommunerne. Det betyder altså mindre – ikke mere – tryghed og nærhed, som regeringen ellers sælger sit forslag på.

Pia Olsen Dyhr kalder også finanslovsudspillet for fyldt med varm grøn luft.

– Der er jo stort set ikke flere penge til de fuldstændig nødvendige grønne investeringer, end regeringen vil bruge på skattelettelser til ejere af luksussommerhuse. Det er helt sort. Vi venter stadig på regeringens klimaplan. Den ser ud til at blive temmelig fesen, hvis man skal vurdere den på de penge, der er sat af, siger Pia Olsen Dyhr.