Aarhus Universitets Forskningsfond vil nu alligevel samarbejde med Region Midtjylland om at rense op i kemikaliegiganten Cheminovas giftdepot. Det kom frem på Cheminovas ekstraordinære generalforsamling tirsdag.

Det var et positivt budskab og en foreløbig sejr. Nu har vi bare til gode at se, om universitetet også er klar til at lægge penge på bordet.
Martin Hartvig

Det var Martin Hartvig fra foreningen Kritiske Aktionærer, der bragte spørgsmålet om, hvem der skal betale for oprydningen af Cheminovas giftdepot, på banen på generalforsamlingen.

Giftdepotet fylder et areal på størrelse med fire fodboldbaner og er forurenet med 100 ton giftige kemikalier.

- Vi mener, at forskningsfonden har et moralsk ansvar for at rydde op på giftgrunden - især efter at fonden står til at få udbetalt et milliardbeløb i anledning af salget af Cheminova, siger Martin Hartvig til Arbejderen.

Derfor havde Kritiske Aktionærer ønsket at stille et konkret forslag til generalforsamlingen om, at aktionærerne, der nu har solgt Cheminova, afsætter en del af milliardoverskuddet til at rydde op på giftgrunden. Cheminoves ledelse tillod ikke, at forslaget blev stillet. Men Kritiske Aktionærer fik alligevel ordet og fik dermed rejst spørgsmålet.

Vil samarbejde

På den ekstraordinære generalforsamling fik rektor på Aarhus Universitet og formand for Aarhus Universitets Forskningsfond, Brian Bech Nielsen ordet. Og han lovede, at fonden vil samarbejde med Region Midtjylland om at få renset op på giftgrunden.

- En oprensning vil i dag skulle løses af Region Midtjylland, men som regionen tidligere har meldt ud, er det ikke sandsynligt, at den kan løfte opgaven alene inden for en overskuelig tidshorisont. Regionen har tilkendegivet, at den er indstillet på at indgå i et eventuelt samarbejde om at finansiere en oprensning, sagde Brian Bech Nielsen på generalforsamlingen.

Formanden for fonden vil dog ikke ud med, præcist hvordan fonden vil samarbejde om at få ryddet op på giftgrunden - men han bekræfter, at fonden vil sikre økonomisk støtte til oprydningen. Han oplyser via en sms til Arbejderen, at han ikke har mere at sige.

Men hos Kritiske Aktionærer vækker udmeldingen glæde:

- Det var et positivt budskab og en foreløbig sejr. Nu har vi bare til gode at se, om universitetet også er klar til at lægge penge på bordet, siger Martin Hartvig.

250 millioner for oprydning

For en måned siden lød der andre toner fra fonden:

- Jeg mener ikke, at der er en moralsk forpligtelse til at rydde op. Staten godkendte deponeringen og brugte også selv området til at deponere sit giftige affald, sagde direktøren for fonden, Jørgen Lang, i Politiken.

Men nu er han også kommet på bedre tanker.

- Jeg har ikke ændret holdning. Fonden er bundet af sin fundats. Men i dag tror og håber jeg på, at der alligevel er nogle muligheder for, at vi kan bidrage til at få renset op. Det troede jeg ikke dengang. Jeg kan ikke komme det nærmere, hvad det præcist er for nogle muligheder, vi mener, der er for at finde nogle midler. Det går vi nu i gang med at undersøge nærmere, siger Jørgen Lang til Arbejderen.

Det ventes at koste op mod 250 millioner kroner at rydde op efter forureningen. 

På generalforsamlingen blev det besluttet at sælge Cheminova for 10,5 milliarder kroner til amerikanske FMC Corporation. Aktionærerne deler pengene og opløser selskabet Auriga, som hidtil har ejet Cheminova.

Den dominerende ejer i Auriga er Aarhus Universitets Forskningsfond med 39 procent af aktierne. Universitetsfonden har udsigt til at få udbetalt cirka tre milliarder kroner. 

Region Midtjylland udskød i august beslutningen om, hvad der skal ske med giftdepotet, til 2019, fordi regionen ikke har råd til at rydde op.