Hvis danskerne stemmer ja ved folkeafstemningen den 3. december, og Danmark bliver en del af EU's overnationale politi- og retssamarbejde, vil det rejse en række retssikkerhedsmæssige spørgsmål.

Sådan lyder advarslen fra Institut for Menneskerettigheder.

Herhjemme ønsker vi at begrænse brugen af hemmelige agenter.
Sysette Vinding Kruse, Advokatrådet

I et bilag til lovforslaget opremser ja-partierne 26 konkrete retsakter og aftaler, som de - i første omgang - vil gøre Danmark til en del af. Blandt de mange direktiver og forordninger er Den Europæiske Efterforskningskendelse. Blandt retsakterne er en forordning, der omdanner Europol til et overstatsligt EU-agentur.

- Europol handler blandt andet om at udveksle oplysninger om sine borgere med andre EU-lande. Der vil altid være en risiko for misbrug, når man deler personoplysninger, og jo flere oplysninger man indsamler og deler, jo større er risikoen for misbrug. Oplysninger kan eksempelvis blive brugt til et andet formål, end de oprindeligt var indsamlet til. Når oplysninger deles i Europol, er det ikke længere de danske myndigheder, som kontrollerer, hvad oplysninger anvendes til, siger jurist hos Institut for Menneskerettigheder, Martin Ryding Rosenkilde, til Arbejderen.

Institut for Menneskerettigheder er blandt de mange organisationer, der netop har afleveret et høringssvar til regeringens lovforslag om at afskaffe retsforbeholdet og i stedet indføre en tilvalgsordning, der giver ja-partierne ret til, til enhver tid, at tilslutte Danmark EU's overnationale rets- og politisamarbejde.

- Grundlaget for EU's overnationale politi- og retssamarbejde bygger på en gensidig anerkendelse af landenes retssystemer. Man stoler på, at alle EU-lande kan sikre borgernes retssikkerhed, fordi de har underskrevet Menneskeretskonventionen. Når vi udleverer en dansk borger til retsforfølgelse eller afsoning i en anden medlemsstat, overlader vi det til den medlemsstat at sikre borgerens retssikkerhed, og de danske domstole får begrænsede muligheder for at sikre det, uddyber Martin Ryding Rosenkilde.

disse retsakter gennem en parallelaftale

Hemmelige undersøgelser

Advokatrådet advarer i sit høringssvar mod EU-forordningen om efterforskningskendelsen. Den åbner nemlig op for, at embedsmænd under dækker eller falsk identitet skal kunne indlede "diskrete undersøgelser" mod borgere.

- Hvis civile agenter ikke kun omfatter politiets arbejde, men også embedsmænd i ministerier, styrelser og så videre, så er vi ude på en farlig glidebane. Når du optræder anonymt, kan du jo have et hævnmotiv og skade den, du skal undersøge. Og der er eksempler på, at civile agenter er med til at fremprovokere forbrydelser, forklarer Sysette Vinding Kruse til Arbejderen og nævner eksemplet med PET-agenten Morten Storm, der gik til pressen og røbede, hvad han havde arbejdet med .

Sysette Vinding Kruse er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, og kalder forslaget for dybt betænkeligt.

- Herhjemme ønsker vi at begrænse brugen af hemmelige agenter. Hvis du bliver udsat for en "diskret undersøgelse" af en anonym embedsmand, aner du ikke, at det sker. Du har ikke mulighed for at forsvare dig. Det er retsikkerhedsmæssigt meget betænkeligt. Det kan have store konsekvenser. Allerede i dag kan vi jo se, at helt almindelige borgere er blevet nægtet indrejse i USA, fordi de er blevet hemmeligt overvåget og registreret. Og så må de gætte sig til, hvorfor de har fået frataget deres rejsefrihed.

Tavst tilsyn

Langt fra alle har lyst til at komme med deres kommentarer til, hvad de mener om at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning.

Datatilsynet oplyser, at man ikke har "foretaget en gennemgang af de enkelte retsakter, der med udkastet foreslås tilvalgt."

Datatilsynet udgør ellers en del af tilsynet med Europols behandling af personoplysninger. Men tilsynet ønsker ikke at kommentere regeringens forslag om at indlemme Danmark i en EU-forordning, der udvider Europols muligheder for at overvåge og registrere borgerne.

Dommerforeningen kalder forslaget "politisk" og ønsker derfor heller ikke at kommentere det. Heller ikke Østre Landsret og Vestre Landsret ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Både Forbrugerrådet Tænk og fagforbundet FOA efterlyser mere viden om de direktiver, som vi siger ja til, hvis retsforbeholdet bliver afskaffet.

Høringssvarene giver ikke anledning til at ændre i lovforslaget, oplyser Udenrigsministeriet.