For første gang nogensinde skal danske radio- og fjernsynsstationer underlægges en terrorparagraf, der regulerer hvordan mediers programmer skal udformes.

Trods en række dybt kritiske høringssvar har kulturminister Marianne Jelved netop fremlagt et lovforslag, der gør det muligt at lukke ned for medier, der "fremmer terror".

Ifølge lovforslaget skal Radio- og tv-nævnet kunne fratage sendetilladelser fra radio- og fjernsynsstationer, der "groft eller gentagne gange har lavet programmer, der fremmer terrorisme". Som eksempel på fremme af terrorisme nævner kulturministeren "gentagne visninger af en terrorleders video" eller en "forherligende dækning af terrorisme".

Kulturministerens medieterrorlov kommer i kølvandet på retssagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, der i januar sidste år i Københavns Byret blev dømt for at være for ensidig i sin dækning af den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU's og USA's terrorliste. Roj TV blev altså ikke dømt for at fremme terorisme. Dommen anket og kører lige nu ved Østre Landsret.

Indgreb i ytringsfriheden

En række medier advarer mod at skrive ind i Radio- og fjernsynsloven, at medier ikke må fremme terror.

Ens for de kritiske høringssvar er, at de advarer mod at begrebet "terror" er et vidt begreb, og at de frygter for mediernes ytringsfrihed.

DR og TV2 advarer mod, at forslaget kan føre til, at et samfundsrelevant dokumentarprogrammer, som sagligt behandler terrorisme samt dens bevæggrunde, kan blive ramt af ministerens forbud. Det er et "alvorligt indgreb i ytrings- og informationsfriheden", advarer TV2.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) henviser til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, der flere gange har slået fast, at man ikke kan pålægge journalister at skulle redigere i udsendelser og tage afstand fra udtalelser fra de kilder, de interviewer.

Ude af proportioner

Danske Medier, der er interesseorganisation for over 1000 danske medier, opfordrer "kraftigt" ministeren til at tage lovforslaget af bordet, og understreger at "det ikke er i et demokratisk samfunds interesse, at medierne afholder sig fra at lave undersøgende, kritisk journalistik om ømtålelige emner af frygt for at miste deres sendetilladelse".

Dansk Journalistforbund kalder den nye terrorparagraf for "stærkt kritisk", "ude af proportioner" og "et skridt mod mere kontrol over frie medier".

Hvor præcist går grænsen mellem en lovlig sympatitilkendegivelse og ulovlig fremme af terrorisme, spørger Institut for Menneskerettigheder - og advarer mod at det vil være vanskeligt at forudse, om et program om eksempelvis gruppen Fighters+Lovers, der blev dømt for at støtte den colombianske oprørsbevægelse FARC, der står på EU's terrorliste, kan føre til at et medie risikerer at få inddraget sin sendetilladelse.

Medieterrorloven førstebehandles tirsdag den 2. april.