Der er ikke mange nye penge i det forslag til udligningsreform, som regeringen fremlagde i sidste uge. 

Nogle kommuner har det helt utvetydigt værre end andre. Derfor er der brug for en mere retfærdig udligningsordning.
Thomas Enghausen, FOA

Kun 500 millioner kroner, der målrettes til ø- og yderkommuner, er nye penge i reformen. De øvrige 700 millioner kroner, der skal tilføres til de fattigste kommuner, bliver taget fra de bedst stillede bykommuner, især i hovedstadsområdet og de store byer omkring Aarhus. 

Enhedslistens medlemmer af by- og regionsråd har netop været samlet til partiets årlige kommunalpolitiske konference og blandt andet diskuteret forslaget til udligningsreform.

"Uanset, at der er enkelte elementer i udspillet, vi hilser velkommen, betragter vi udspillet som utilstrækkeligt til at imødegå de udfordringer, kommunerne har. De 500 millioner kroner, regeringens udspil tilfører udligningsordningerne, er langt fra nok til at dække kommunernes stigende udgifter til eksempelvis det specialiserede socialområde, sundhedsområdet og ikke mindst klima- og miljøindsatser", hedder det i en udtalelse fra konferencen.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten kræver flere penge til kommunal udligning

Der skal langt flere nye penge på bordet, hvis det ikke bare skal handle om at fordele elendigheden, understreger Enhedslistens lokalpolitikere.

Også Venstre kræver flere penge til en ny udligningsordning.

– Det er altid svært at ændre på udligningssystemet. Og hvis det skal blive en god aftale, så er det nødvendigt, at vi ikke bare flytter penge rundt i et nulsumsspil, men også får flere penge ind i udligningen, siger Jakob Ellemann-Jensen, Venstres formand, i en pressemeddelelse. 

Han kritiserer samtidig regeringens udspil for at favorisere de socialdemokratiske kommuner på Vestegnen og understreger, at det for Venstre er vigtigt, at en udligningsreform ikke fører til skattestigninger. 

Socialdemokratiet har i deres udspil åbnet op for, at de kommuner, der skal bidrage mest til udligningsreformen, godt må lade skatten stige og selv beholde de ekstra penge, der kommer ind.

Uklarhed om 3,5 milliarder

Enhedslisten peger på et andet problem i forhold til kommunernes økonomi efter udligningsreformen. Det er uklart, om regeringen vil fortsætte med at give kommunerne det årlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner, som de har fået i en årrække. To milliarder kroner af tilskuddet fordeles til de økonomisk sværest stillede kommuner.

Regeringen skylder et svar på finansieringstilskuddets fremtid, fastslår Enhedslistens lokalpolitikere.

"Såfremt finansieringstilskuddet bortfalder, er det helt uacceptabelt", hedder det i deres udtalelse.

Arbejderen har spurgt Social- og Indenrigsministeriet om finansieringstilskuddet fortsætter med den nye udligningsreform.

"De 3,5 milliarder kroner i ekstraordinært finansieringstilskud er ydet som led i de årlige økonomiforhandlinger igennem en række år – de er altså som sådan ikke en del af udligningsreformen. Kommunernes Landsforening vil kunne rejse spørgsmålet om kommunernes likviditet i økonomiforhandlingerne for 2021", hedder det i svaret fra ministeriet.

Sagt med andre ord, partierne skal nu til at forhandle om en ny udligningsreform uden at vide, om kommunerne vil miste 3,5 milliarder kroner i forbindelse med økonomiforhandlingerne senere på året.

Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening, KL, har tidligere i NB-Økonomi krævet, at regeringen skyder 3,5 milliarder kroner ekstra ind i kommunernes økonomi ved at gøre finansieringstilskuddet permanent som led i en udligningsreform og samtidig hæver kommunernes anlægs- og serviceramme. 

For og imod udspillet

Københavns Kommune er med en ekstra udgift på næsten 550 millioner kroner til udligning en af de kommuner, der skal betale mest til udligningsreformen.

I forhold til indbyggertal kommer kommuner som for eksempel Gentofte, Rudersdal og Hørsholm dog til at bidrage langt mere.

Københavns overborgmester Frank Jensen betegner udspillet som et hårdt slag for København, der i dag sender knap 1,8 milliarder kroner om året til andre kommuner som led i den nuværende udligningsordning. 

Hvis udspillet bliver til virkelighed, må Christiansborg holde op med at straffe København på alle mulige andre måder, siger overborgmesteren i en pressemeddelelse.

– Min opfordring vil være, at man begynder at behandle København som alle andre byer i Danmark. Det betyder, at Christiansborg skal medvirke til at løse vores udfordringer, som især skyldes, at byen vokser, det vil sige, at vi har behov for skoler, daginstitutioner, cykelstier og især for kostbar infrastruktur og kollektiv trafik, hvis hovedstaden skal blive ved med at fungere, siger Frank Jensen.

Udspillet får ikke overraskende en mere positiv modtagelse i de yderområder, der får flere penge tilført.

– Jeg synes overordnet set, at der er en række positive elementer i regeringens udspil. Vores udgangspunkt er, at udligningssystemet skal sikre et Danmark, der hænger sammen. Hvor der er adgang til velfærd uanset postnummer, og hvor der er en fair og stabil bund i den kommunale økonomi i hele landet, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, i en pressemeddelelse. 

Han glæder sig over den øgede omfordeling mellem rige og fattige kommuner, men er samtidig bekymret over, at kommuner som for eksempel Silkeborg, Favrskov, Lemvig og Fanø også står til at skulle betale en større andel til udligningen.

Fagforbundet FOA, der har mange medlemmer, som arbejder indenfor de kommunale velfærdsområder, er umiddelbart positiv overfor regeringens udspil.

– Vores tillidsrepræsentanter har i årevis fortalt den ene historie efter den anden om, hvor svært netop deres kommune har det. De har ikke kunnet få kolleger nok til at yde en god service til borgerne inden for en rimelig trækprocent. Og nogle kommuner har det helt utvetydigt værre end andre. Derfor er der brug for en mere retfærdig udligningsordning, siger FOA's næstformand Thomas Enghausen.

En del af regeringens plan er at flytte penge til kommuner med mange svage ældre. De seneste ti år er der især kommet flere ældre i yderområder og på landet. 

Nu skal partierne forhandle

FOA mener, at alderskriteriet bør suppleres med et særligt helbredskriterium. Forbundet peger på, at i Gentofte lever de ældre i gennemsnit seks år længere end på Lolland. Der er stor forskel på, hvor svage de ældre borgere er.

– Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt regeringens forslag gør nok for at rette på ulighederne i danskernes pleje- og sundhedsydelser. Det vil vi se nærmere på og eventuelt komme med konstruktive ideer og forslag til de politiske partier, der skal i gang med forhandlingerne om udligningsreformen, erklærer Thomas Enghausen.

I fredags var Folketingets partier inviteret til et opstartsmøde i forbindelse med de kommende forhandlinger om forslaget til udligningsreform.