Det var sgu en kold omgang!

De tre kandidater for Kommunisterne, der opstiller til regionsrådet i Nordjylland, er lige kommet indenfor i Socialisternes Hus i Aalborg efter at have deltaget i LO og FTF's markering af Velfærdens Dag. De røde faner bliver rullet sammen, og der bliver sat en kande kaffe over til at varme sig på.

Det skal være tillidsfolkene og de fagligt aktive, der tager ansvar for og sætter gang i aktiviteterne. 
Emil Olsen

– Fremmødet var skuffende, men jeg er ikke overrasket. Programmet er kommet sent ud, selv om det er over en måned siden, at 3500 tillidsrepræsentanter på stormødet i Odense besluttede at gøre dagen til en landsdækkende velfærdsdag, siger yngste manden på Liste R Emil Olsen, mens han smider frakken.

Han er 28 år, og lige for tiden svinger han rundt med en murerske på en byggeplads nord for Aalborg.

Emil Olsen taler sig hurtigt varm.

– Det er på tide, at fagbevægelsen sætter sig i bevægelse for at skabe politisk mobilisering, men skal den her velfærdsbevægelse flytte noget politisk, så skal den bredes ud på arbejdspladserne. Det skal være tillidsfolkene og de fagligt aktive, der tager ansvar for og sætter gang i aktiviteterne. Hvis det overlades til dem i forbundshusene eller på kontorerne i de lokale fagforeninger, så dør det igen, mener Emil Olsen.

Bremseklodsen EU

Emil Olsen er flasket op med politik, og er også opstillet til byrådet i Vesthimmerland Kommune for Kommunisterne - i øvrigt sammen med sin far, der også er murer.

Faget er fysisk hårdt og de færreste kan holde i faget frem til pensionsalderen, hvilket understreger betydningen af at have et velfungerende velfærdssystem. Velfærd er da også én af de nordjyske kommunisters mærkesager - vel at mærke en kollektiv skattebetalt velfærd, men her er EU en direkte bremseklods.

– Forringelserne i den offentlige sektor hænger snævert sammen med EU's Finanspagt og den Budgetlov, som det danske Folketing har vedtaget. Vi vil bruge flere penge på velfærd, men det kræver et brud med EU's Finanspagt. Ja, vi skal ud af EU, mener Emil Olsen.

Der bliver nikket fra medkandidaterne Connie Trudslev og Jonathan Zacho Bruun.

29-årige Jonathan Zacho Bruun bemærker, at de seneste par års udvikling, især i forbindelse med flygtningekrisen, har båret ved til hans opfattelse af EU som "et pseudo-demokratisk system", hvor storkapitalens interesser er det eneste, der reelt betyder noget.

Internationalist

– Jeg er internationalist, mens EU lukker sig om sig selv, udtaler Jonathan Zacho Bruun, der lægger politisk aktivitet i  solidaritetsarbejde med Vestsahara og Palæstina.

Når han ikke fører valgkamp for Kommunisterne, er han dybt engageret i Internationalt Forum Aalborg, Stay Human-netværket og kulturhuset 1000Fryd.

Udover sit arbejde som socialpædagog hos Center for Døvblindhed og Høretab ved Region Nordjylland har Jonathan en kandidatgrad i 'Anvendt Filosofi'. Han siger selv, at han har viet sit arbejdsliv til mennesker med udviklingshæmning, som han ser som en af de mest ignorerede udsatte grupper i Danmark.

– De kan jo ikke tale for dem selv, så er det nemt at gemme dem væk i et hjørne, siger han, mens han trækker vejret igennem en cigarillos.

Med en baggrund som faglig aktiv - både i sin tid som socialpædagog og senere som bygningsarbejder - er kampen for ordentlige løn og arbejdsvilkår og mod social dumping vigtige spørgsmål for Connie Trudslev.

– Social dumping er samfundsundergravende og amoralsk. Det gælder også den, som regionen selv bidrager til. Her tænker jeg flexkørsel. Jeg vil ikke klandre chaufførerne, men blot minde om, at 3F gentagne gange har advaret om, at regionen siger ja til vognmandstilbud, der betyder, at borgere bliver tranporteret rundt af chauffører, der må nøjes med dumpinglønninger, lange vagter og elendige arbejdsvilkår, siger Connie Trudslev.

Kæmp for forandringer

I modsætning til de to mandlige kampfæller, der er vokset op i en tid, hvor arbejderklassen konstant har været i defensiven, har hun i sit 60-årige liv oplevet, at det har givet succes at kæmpe. Og så er vi tilbage ved start. 

– Det lykkedes gennem udbredte protester at skabe det politiske pres, der førte til afskaffelse af to procents kravet. Men dermed er nye krav om offentlige nedskæringer ikke undgået, og det er afgørende at fastholde og udbygge velfærdsaktiviteterne. Kun når vi står sammen og kæmper, kan vi skabe politiske forandringer, mener Connie Trudslev.

De nordjyske kommunister mener, det er nødvendigt at gøre op med privatiseringer på sundhedsområdet. De ønsker, at de offentlige hospitaler skal overtage alle de behandlinger, som privathospitalerne i dag profiterer på.

Det samme gælder ambulancekørslen i regionen. Den skal ikke sendes i nyt udbud, men hjemtages af regionen.

– Kun på den måde kan man sikre en fornuftig dækning i hele regionen og sikre responstider, der ikke bliver styret af bundlinjen på regnskabet i en multinational koncern som Falck, siger Connie Trudslev.