Ti herboende kurdere blev onsdag pure frikendt for at have samlet penge ind til den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU's terrorliste.

Retssamfundet har sat en stopper for den politiske sag, der gik ud på at kriminalisere kurdere.
Erbil Kaya

En efter en frikendte Københavns Byret onsdag eftermiddag de ti kurdere.

En af de tiltaltes forsvarere i sagen – advokat Erbil Kaya – er yderst tilfreds på kurdernes vegne.

- Jeg er meget glad for afgørelsen. Alle os forsvarere har hele tiden betragtet sagen som en politisk sag, der gik ud på at kriminalisere kurderne i Danmark. Heldigvis har retssamfundet i dag sat en stopper for sagen, siger Erbil Kaya til Arbejderen.

Han uddyber:

- Retten har slået fast, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem herboende kurdere og deres foreninger og deres indsamlinger og PKK. Bare fordi man er aktiv og samlet ind til fordel for den kurdiske sag, sker det ikke nødvendigvis under PKK's faner og pengene går ikke til PKK.

De ti tiltalte har under hele det lange retsopgør fastholdt, at de ikke har støttet PKK med op mod 140 millioner kroner. De har derimod støttet den kurdiske tv-station Roj TV og forskellige kulturelle og humanitære kurdiske projekter.

Flag og billeder er ikke forbudt

Anklagemyndigheden har under retssagen forsøgt at mistænkeliggøre kurdernes foreninger og fremlagde blandt andet billeder af PKK's leder Öcelan og af PKK-martyrer og PKK-flag, der blev beslaglagt under ransagningen af Dansk-Kurdisk Kulturcenter.

Men de fundne flag og andre ting udgør ikke i sig selv en overtrædelse af terrorloven, understregede dommeren.

På trods af omfattende telefon- og rumaflytninger, ransagninger og beslaglæggelse af fotos og dokumenter, er det ”ikke godtgjort, at der er sammenfald mellem de tiltalte kurdere og PKK”, understregede dommeren.

Anklagemyndigheden har også forsøgt at mistænkeliggøre kurderne, fordi de har i 2012 stiftede oprettet en såkaldt Folkeforsamling, der blandt andet skulle samle penge ind til den kurdiske sag.

Men retten slog fast, at det ikke i sig selv er ulovligt at kurdere organiserer sig: "Kurdere i og uden for Tyrkiet har en historisk og kulturelt forankret tradition for at forene sig i fællesskaber og folkeforsamlinger, der har til formål at bevare og styrke den kurdiske identitet, herunder sprog og religion", hedder det i dommen.

Dommen henviser til, at der i mange europæiske lande er etableret kurdiske foreninger. Og at der på Dansk-Kurdisk Kulturcenters hjemmeside står, at foreningens formål er at ”skabe netværk og dialog mellem kurdere og det danske samfund”.

>> Læs hele kendelsen fra Københavns Byret her

Vigtig dom

Forsvarer Bjørn Elmquist er også glad for afgørelsen.

- Nu har vi en dom, der slår fast, at alt hvad der er kurdisk – herunder kurdiske forsamlinger og kurdiske indsamlinger – ikke nødvendigvis har noget med PKK at gøre, sådan som anklagemyndigheden har forsøgt at påstå. Det var vigtigt at få slået fast – både for de tiltalte kurdere og for fremtidige sager, siger advokat Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Han uddyber:

- Det var en rigtig afgørelse. Hvis ikke byretten havde frikendt kurderne, havde vi stået tilbage med en terrorbestemmelse, der rammer i flæng. Kurderne har samlet ind til humanitære og kulturelle formål og til deres foreninger. Det er så langt fra terror, som noget kan være.

Bjørn Elmquist havde dog håbet på, at dommen ville slå fast, at PKK ikke er en terrororganisation. Men byretten betegner PKK som en terrororganisation. Dog mente en enkelt nævning, at PKK er en modstandsbevægelse.

Udenfor retten blev de frifundne mødt af jubelråb ”Længe leve ytringsfriheden”, klapsalver og knus af op mod 100 fremmødte herboende kurdere og danskere.

Nu overvejer Statsadvokaten, om sagen skal ankes.

Hvis sagen ikke bliver anket, eller hvis kurderne også bliver frifundet ved en eventuel sag i Østre Landsret, forudser advokat Bjørn Elmquist, at kurderne vil søge erstatning. Kurderne sad varetægtsfængslet i op til fire måneder – heraf op til to måneder i isolation. Flere af kurderne og deres familier har mistet deres arbejde og har mistet kunder – både under fængslingen, men også under retssagen, der har varet cirka 70 dage. I ugevis har de tiltalte mødt troligt op i retten tre gange om ugen for at forsvare sig.

Tre repræsentanter fra den tyrkiske ambassade var til stede i det propfyldte retslokale ved domsafsigelsen.