Herhjemme tjener kvinder gennemsnitligt 18 procent mindre i løn en mænd med samme type job. På verdensplan oplever 70 procent af alle kvinder fysiske eller seksuel vold i deres livstid.
Helt ind i den private sfære bliver vi bombarderet med urealistiske og seksualiserede kvindeidealer som aldrig før, samtidig med at vi ikke må amme vores spædbørn på caféerne og spørgsmålet om fri abort igen er til debat.
Handler det om at sætte dagsorden på de sociale medier, organisere sig i fagforeningen eller insistere på sin ret til ikke at ligne en barbiedukke?
Der er nok at slås for, når vi på lørdag den 8. marts fejrer Kvindernes Internationale Kampdag.
Men hvad er kvindekamp i 2014? Hvor foregår den og hvad er målet?
Handler det om at sætte dagsorden på de sociale medier, organisere sig i fagforeningen eller insistere på sin ret til ikke at ligne en barbiedukke?
Det er emnet for en livechat her på Arbejderen.dk på fredag, hvor vi varmer op til kampdagen med debattør og forfatter Charlotte Lund, redaktør på sidste års succesfulde nyudgivelse af klassikeren "Kvinde Kend Din Krop" og koordinator på Nordisk Forum, den største ligestillingspolitiske begivenhed i 20 år, som finder sted i Malmø til sommer.
Dagen efter kan du møde Charlotte Lund in real life til Feministisk Heldagsevent på Vesterbro i København.
>> FACEBOOK: LÆS MERE OM 8. MARTS HER
Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet efter opfordring fra den tyske kommunist Clara Zetkin på den internationale kvindekongres arrangeret af socialistisk internationale i København den 26. og 27. august 1910. Kongressen blev i øvrigt afholdt i Folkets Hus på Jagtvej 69, den bygning som siden blev til Ungdomshuset.
Datoen 8. marts blev nogle år senere valgt for at mindes den demonstration for kvinders rettigheder som socialistiske kvinder afholdt i New York 8. marts 1908.
Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.
Livechat
Kvindekamp i 2014
Ligeløn, sexkøb og retten til at bestemme over egen krop - hvad er kvindekamp i dag og hvor foregår den? Chat med Charlotte Lund, redaktør på sidste års nyudgivelse af "Kvinde Kend Din Krop" og koordinator på det ligestillingspolitiske Nordisk Forum i Malmø.
Fredag 7. marts klokken 17-19 på arbejderen.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278