20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kvoteflygtninge skal måles på kvalifikationer

Skærpede krav

Kvoteflygtninge skal måles på kvalifikationer

Integrationsminister Inger Støjberg vil stramme kravene til verdens svageste flygtninge, de såkaldte kvoteflygtninge.

Kvoteflygtninge regnes for at være blandt verdens svageste og bliver udvalgt i flygtningelejre.
FOTO: ALKIS KONSTANTINIDIS/Scanpix
1 af 1

Regeringen vil stramme kravene til såkaldte kvoteflygtninge, som Danmark efter aftale med FN, modtager omkring 500 af om året. Det oplyser Jyllands-Posten.

Der skal i højere grad lægges vægt på kvalifikationer i retning af, om man kan lære sproget, tage en uddannelse og få et arbejde.
Inger Støjberg integrationsminister
 

Det vil betyde, at folk på flugt i fremtiden skal vælges efter en vurdering af, hvor let eller svært det vil være at integrere dem. 

- Det er tudetosset ikke at tage de flygtninge, som har de største chancer for at falde til i Danmark. Der skal i højere grad lægges vægt på kvalifikationer i retning af, om man kan lære sproget, tage en uddannelse og få et arbejde, siger integrationsministeren Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Kvoteflygtninge er folk, der er blevet anerkendt som flygtninge af FNs flygtningeorganisation UNHCR. De regnes for at være blandt verdens svageste flygtninge og udpeges blandt andet på såkaldte kvoteudvælgelsesrejser, hvor Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp interviewer dem i deres opholdsland.

Kritik af R og Ø

Politisk ordfører i Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, siger, at det strider mod hele tanken med kvoteflygtningesystemet. Og udlændingeordfører i Radikale Venstre, Zenia Stampe, kalder stramningen for "absurd".

- Inger Støjberg har lige besøgt flygtningelejre, så hun må vide, at chancen for en bedre tilværelse der end her er stort set nul, siger Zenia Stampe til Jyllands-Posten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. aug. 2015 - 15:15   19. aug. 2015 - 15:20

Asylstramninger

kkp@arbejderen.dk