Venstre støtter regeringens lovindgreb i lægekonflikten efter de seneste ændringer. Dermed er regeringen sikret et flertal.

Lovforslag L227 omkring almen lægepraksis blev førstebehandlet i Folketinget i mandags.

- Regeringen er gået så langt, som det overhovedet er muligt, for at imødekomme de bekymringer og kritikpunkter, som blandt andet Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er kommet med, sagde sundhedsminister Astrid Krag (SF) under førstebehandlingen.

Loven risikerer, at undergrave patientunderlaget for læger i yderområder.

Lene Unnerup, læge

Den mest afgørende ændring i lovforslaget er, at de praktiserende læger nu får plads i de regionale praksisplanudvalg, der skal fastlægge hvilke opgaver, de praktiserende læger skal udføre. 

I første udkast til lov skulle udvalgene udelukkende består af kommunale og regionale politikere. Nu får lægerne tre ud af 11 pladser. Men det slås fast, at kan der ikke opnås enighed, er det regionerne, som bestemmer.

Kritik fra Sønderjylland

Langt væk fra Christiansborg sidder læge Lene Unnerup i sin lægepraksis i Rødding i Sønderjylland. Hun er ikke begejstret for loven.

- Regeringen har givet en lille indrømmelse omkring praksisplanudvalgene, men i den sidste ende er det medlemmerne fra regionsrådet, der bestemmer. Det er problematisk, og det er resten af lovforslaget også, siger Lene Unnerup til Arbejderen.

Hun har været praktiserende læge i næsten 20 år i lægehuset i Rødding. Her er ialt seks praktiserende læger og 11 ansatte blandt andet sygeplejersker, bioanalytikere og sekretærer. 

Lene Unnerup er en blandt de tusindvis af læger, der har sagt ja til at aflevere deres ydernummer og dermed opsige samarbejdet med det offentlige. 

Hun er utilfreds med, at lovforslaget åbner op for, at lægerne kan blive pålagt ekstra opgaver, uden at de får flere penge for det. Og at sundhedsministeren med loven får en række bemyndigelser, der i dag er forhandlingsstof.

- Ministeren får ret til at fastsætte regler omkring for eksempel lægevalg, skift af læge, mulighed for at vælge læge et andet sted og hvilke data vi skal give videre, siger Lene Unnerup.

Det beroliger hende ikke, at sundhedsministeren understreger, at loven ikke skal bruges til at styre almen praksis ned i detaljen.

Et af stridspunkterne er, at sundhedsministeren vil gøre det muligt for folk at vælge læge mere end 15 km fra deres bopæl. I lovforslaget understreges, at patienten i så fald ikke kan kræve sygebesøg i hjemmet.

Lene Unnerup forudser et andet problem. At mange beboere i yderområder vil vælge læge i den by, de arbejder, fordi det er lettede i hverdagen.

- På den måde risikerer vi at undergrave patientunderlaget for lægerne i yderområderne, stik mod regeringens erklærede formål, siger Lene Unnerup.

20 patienter om dagen

Et af regeringens argumenter for lovindgrebet er, at de praktiserende læger skal effektivisere, ligesom sygehusene har gjort. De kommende år vil almen praksis skulle løse en række nye opgaver i takt med, at befolkningen bliver ældre og der kommer flere kronisk syge.

- Men vi er allerede meget effektive, mener Lene Unnerup.

Hun møder omkring 20 patienter hver dag i sin klinik. Derudover kommer telefonsamtaler med patienter, pårørende, sygehuse og socialrådgivere. Samt undervisning, supervision af personale og de ledelsesmæssige opgaver.

- Jeg har tænkt meget over, hvor jeg kan skære ned, hvis jeg skal lave mere. Jeg kunne holde op med psykoterapeutiske samtaler med patienter, der lider af angst eller er i krise. Hvor skal de så gå hen? Måske til en psykolog, hvis de altså har råd, det har mange ikke. Eller jeg kunne skære ned på samarbejdet med sygehuse og andre instanser, siger Lene Unnerup.

Efter hendes mening er de praktiserende læger en meget billig løsning med en årlig udgift på 1500 kroner per borger inklusiv lægevagt.

Lene Unnerup frygter konsekvenserne af en konflikt, hvor patienterne skal til at betale for lægebehandling fra den 1. september.

- Men jeg er mindst lige så bekymret over udsigten til at skulle leve med den her lov.

Lovforslaget forventes endeligt vedtaget den 27. juni. To dage efter mødes PLO's repræsentantskab for at tage stilling til, om konflikten skal sættes i værk.