30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Læger kræver ny kurs efter kritik fra Rigsrevision

Sundhedsplatform i skudlinjen

Læger kræver ny kurs efter kritik fra Rigsrevision

Overlæger og Yngre Læger forlanger, at Region Hovedstaden får løst problemerne med Sundhedsplatformen nu. Regionsformand lover, at politikerne følger op på kritik.

Her er det lægesekretærer, der i september sidste år protesterer over Sundhedsplatformen, hvor lægerne skal lave sekretærarbejde, mens de bliver fyret.
FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

Overlæger og yngre læger kræver handling efter, at Rigsrevisionen har rejst massiv kritik af processen bag indførelsen af it-systemet Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden.

Kan regionen ikke løse problemerne, må konsekvensen blive at skrotte sundhedsplatformen.
Lisbeth Lintz, Overlægerne

Rigsrevisionen er Folketingets uafhængige revisionsmyndighed, der aflægger beretning til de seks statsrevisorer, der er udpeget af de største politiske partier.

Statsrevisorerne slår på baggrund af beretningen fast, at forberedelsen af indførelsen af Sundhedsplatformen har været "uprofessionel og kritisabel". Systemet var ufærdigt og havde mange fejl, der blev ikke gennemført tilstrækkeligt med tests, de ansatte blev ikke uddannet godt nok i brugen af systemet, og der var alt for optimistiske vurderinger i forhold til konsekvenserne for sygehusenes aktivitet.

"Regionen forventede en aktivitetsnedgang i tre uger, men halvandet år efter ibrugtagningen var der fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler", fastslår statsrevisorerne.

>> LÆS OGSÅ: Stigende protester mod Sundhedsplatformen

– Et stort antal overlæger på hovedstadens hospitaler har i flere år kritiseret den måde, Sundhedsplatformen blev indført på, men vores kritik er blevet bagatelliseret og affærdiget af regionen. Vi er naturligvis glade for Rigsrevisionens anerkendelse af vores kritik, men det afgørende er, at Region Hovedstaden løser problemerne nu. Hvis den ikke kan det, må konsekvensen blive at skrotte sundhedsplatformen, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

Mindre tid til patienter

Hun kritiserer især, at lægerne stadig skal lave sekretæropgaver, og derfor har mindre tid til patienterne, samt problemer med medicinmodulet i Sundhedsplatformen. Det fungerer ikke, som det skal, hvilket øger risikoen for fejlmedicinering. 

Indførelsen af Sundhedsplatformen har haft store konsekvenser for et sundhedsvæsen, der i forvejen er voldsomt presset, understreger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.

>> LÆS OGSÅ: Chefer på Rigshospitalet afviser nye sparekrav

– Lægerne har i årevis råbt op om manglende ressourcer, og så kommer Sundhedsplatformen de facto ind og virker stik modsat og presser sundhedsvæsenet endnu mere. Når vi hele tiden har anfægtet, at vi som læger ikke bør taste og klikke rundt i Sundhedsplatformen i et væk, så handler det jo netop om, at tiden går fra patienterne, siger Camilla Rathcke.

– Rapporten skal være starten på en ny og bedre kurs, der ikke kun har sigte på en optimering af systemet, men i lige så høj grad fokuserer på en optimal anvendelse og inddragelse af de enkelte faggrupper. Vi kan ikke læne os tilbage og alene sætte lid til en ny version af Sundhedsplatformen, som kommer til november, tilføjer hun.

Sundhedsplatformen har fået en række læger til at sige deres job op. En af dem er Ulf Helgstrand, karkirurg og overlæge på Rigshospitalet, der sagde op sidste år. 

Han fortalte, at mens han tidligere brugte 90 procent af sin tid på patienten og 10 procent på at tale i en diktafon, der blev afleveret til en sekretær, brugte han med Sundhedsplatformen 80 procent af sin tid på at indtaste oplysninger på computeren.

Følger udviklingen

Formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, anerkender, at der har været problemer med indførelsen af Sundhedsplatformen. 

– Vi har jo kendt til udfordringerne i noget tid, og vi har fra politisk side forsøgt at imødekomme dem ved at styrke uddannelsesindsatsen, afsætte midler til at gøre systemet mere enkelt for brugerne, og afsat midler til flere lægesekretærer, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I november sidste år vedtog regionsrådet at bevilge 22 millioner kroner til at ansætte 55 lægesekretærer, efter at der var gennemført omfattende fyringsrunder blandt sekretærer på alle hospitaler.

>> LÆS OGSÅ: Pæne piger siger stop

Beslutningen blev taget på baggrund af en opgørelse, der viste, at aktiviteten på hospitalerne i Region Hovedstaden var faldet syv procent fra 2015 til 2017, blandt andet fordi lægerne ikke længere har tid til at behandle så mange patienter. 

Måneden før havde et flertal i regionsrådet ellers afvist et forslag fra Enhedslisten om at afsætte penge til at ansætte flere lægesekretærer.

>> LÆS OGSÅ: Sygehuse skal spare 343 millioner

Ansættelsen af de 55 sekretærer er først faldet helt på plads i maj måned, og en del af stillingerne er midlertidige.

Sophie Hæstorp Andersen lover, at forretningsudvalget i Region Hovedstaden følger udviklingen omkring Sundhedsplatformen nøje. I dag torsdag er der møde i forretningsudvalget, som skal diskutere Rigsrevisionens beretning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jun. 2018 - 08:15   28. jun. 2018 - 08:20

Sygehuse

ur@arbejderen.dk
Sundhedsplatformen
  • I 2013 indgik Region Hovedstaden og Region Sjælland aftale med det amerikanske firma Epic om at levere it-systemet Sundhedsplatformen.
  • I 2016 og 2017 blev Sundhedsplatformen ad flere omgange indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden. Den 25. november 2017 blev systemet indført på alle hospitaler i Region Sjælland.
  • Der har været massiv kritik blandt ansatte over systemet, ikke mindst fordi lægerne nu skal bruge en stor del af deres arbejdstid på at taste ind i systemet, arbejde der før blev lavet af lægesekretærer.
  • Det koster 2,8 milliarder kroner at indføre systemet i de to regioner.
  • En beretning fra Rigsrevisionen fra 20. juni 2018 slår fast, at Region Hovedstadens forberedelse inden indførelsen af Sundhedsplatformen har været uprofessionel og kritisabel.
  • Efterfølgende har de to regioner sat penge af til en række tiltag, der skal rette op på problemerne. Begge regioner fastholder, at Sundhedsplatformen kan bringes til at fungere, og afviser at overveje helt at droppe systemet.