Der er stor utilfredshed med den lægelov, som regeringen og Venstre vedtog torsdag.

- Den lov er fuldstændig uacceptabel, erklærer Niels Ulrich Holm, formand for de praktiserende læger i Region Sjælland.

Han nævner tre hovedårsager til sin utilfredshed. For det første, at regeringen med sit lovindgreb sætter lægernes aftaleret ud af spil.

Løsningen på, at der mangler læger nogle steder, er ikke, at det er private koncerner, som skal drive almen praksis.

Stine Brix, Enhedslisten

- De ophøjer de ting, vi er uenige om, til lov og siger, at så kan vi lave en aftale om resten, siger Niels Ulrich Holm til Arbejderen.

Han er også utilfreds med, at lægerne kommer i mindretal i de praksisplanudvalg, som skal definere opgaverne for lægepraksisser. Her får regionerne den besluttende myndighed, hvis der ikke kan opnås enighed. 

- Og som punkt tre er jeg utilfreds med, at vi med loven bliver tvunget til at indrapportere fortrolige data som kan spores tilbage til patienterne. Der er risiko for, at de data bliver solgt videre til medicinalindustrien, siger Niels Ulrich Holm.

Tavshed inden møde

I dag beslutter de 51 medlemmer af praktiserende lægers repræsentantskab, om utilfredsheden med loven er så stor, at landets lægepraksisser skal kastes ud i konflikt fra den 1. september.

Niels Ulrich Holm skal være med til at tage beslutningen. Men ingen fra repræsentantskabet ønsker at melde ud, hvad de stemmer, inden mødet. 

- Det er på mødet, beslutningen skal tages, efter en lang og grundig debat, siger Karsten Rejkjær Svendsen, formand for de praktiserende læger i Region Midjylland til Arbejderen.

De praktiserende lægers landsformand Henrik Dibbern sagde inden vedtagelsen i Folketinget til Arbejderen, at det ville "se noget lysere ud", hvis to ændringsforslag fra Konservative og Dansk Folkeparti blev vedtaget.

Det ene forslag slog fast, at der skulle være enighed i praksisudvalget om alle spørgsmål bortset fra placering af lægepraksis. Det andet forslag sikrede 108 millioner kroner ekstra til de praktiserende læger udover den løbende pris- og lønregulering.

Ændringsforslag forkastet

De to forslag blev forkastet ved afstemningen i Folketinget. Kun Konservative og Dansk Folkeparti stemte for. De to partier stemte derefter imod den samlede lov.

Det samme gjorde Enhedslisten, men med en helt anden argumentation. 

- Når vi stemmer nej, er det, fordi vi er helt uenige i, at løsningen på, at der mangler læger nogle steder i landet, er, at det er private hospitaler og koncerner, som fremover skal drive almen praksis. Vi ønsker ikke at se almen praksis drevet af Aleris-Hamlet, Falck, Tryg eller andre større private selskaber, sagde Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix under tredje behandlingen af loven.

Loven giver regionerne mulighed for at udbyde lægepraksisser til private firmaer i yderområder, hvor det er svært at få læger. Er der ingen private, som byder ind, kan regionerne selv drive et lægehus. Enhedslisten havde forslået, at regionerne fik mulighed for selv at etablere en praksis uden krav om først at gennemføre et udbud. Kun Enhedslisten selv stemte for forslaget.

Bortset fra det punkt bakker Enhedslisten op om de øvrige elementer i lovforslaget.