10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Læger stemmer ja til overenskomst

Efter regeringsindgreb

Læger stemmer ja til overenskomst

57 procent af de praktiserende læger har stemt ja til ny overenskomst.

Bruno Meldgaard Jensen
1 af 1

Efter næsten to års forløb med forhandlinger, regeringsindgreb og trusler om konflikt er der nu indgået overenskomst mellem de praktiserende læser og regionerne.

Vi har i bestyrelsen givet hinanden håndslag på, at vi nu lægger uenighederne bag os.
Bruno Meldgaard Jensen, lægeformand

57 procent af lægerne stemte ja til overenskomstforslaget i den urafstemning, som sluttede i mandags. 40 procent stemte imod. 94,2 procent af de stemmeberettigede deltog i afstemningen.

- Jeg er tilfreds med, at der er medlemsopbakning til forhandlingsaftalen. Vi har i bestyrelsen givet hinanden håndslag på, at vi nu lægger uenighederne bag os og arbejder loyalt videre ud fra det mandat, som medlemmerne har givet os, siger Bruno Melgaard Jensen, formand for de praktiserende lægers organisation, PLO.

Sidste år var en stor del af de praktiserende læser parat til at gå i konflikt. De mente, at regionerne og regeringen, som lavede lovindgreb i overenskomstforhandlingerne, lagde op til, at lægerne kunne pålægges ekstra arbejdsopgaver uden ekstra betaling, og at de mistede en del af indflydelsen på deres eget arbejde.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. apr. 2014 - 11:24   02. apr. 2014 - 11:28

Lægekonflikt

ur@arbejderen.dk