På stort set alle folkeskoler over landet bliver der i disse uger holdt faglige møder om lærernes krav til den nye folkeskolereform. Den helt store mødedag var torsdag i sidste uge, men skoler, som var forhindrede den dag, indhenter det forsømte i disse uger.

På møderne diskuteres den kampagne, Danmarks Lærerforening har lanceret med blandt andet helsides annoncer i de største dagblade.

Her sættes fokus på fire krav til folkeskolereformen. Blandt andet, at der højest må være 24 elever i klasserne, at lærere skal være uddannet indenfor de fag, de underviser i, og at der skal sikres tilstrækkeligt med støtte til inklusion af elever med særlige behov i de almindelige klasser.

Jeg har en en klasse, hvor to elever går i selvmordstanker og andre skærer i sig selv.

Sara Middelhede, lærer

- Vi har naturligvis mange flere bud på forbedringer af folkeskolen, men vi har valgt at koncentrere os om disse fire i kampagnen. Det er den tredje reform af folkeskolen, der bliver gennemført, mens jeg er formand. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange på syv år. Denne gang må vi sikre, at reformen betyder noget for elevernes udbytte af undervisningen og forældrenes opbakning til folkeskolen, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen. 

Opbakning til krav

Formanden for Aalborg Lærerforening, Dorthe Kamp, mener, at det er de helt rigtige krav forbundet stillet op.

- Der er stor opbakning til kampagnen blandt medlemmerne. Det viser de møder, der er blevet holdt indtil nu, siger Dorthe Kamp til Arbejderen.

For hende er det allervigtigste, at den nye reform giver lærerne mulighed for at lave et godt stykke arbejde og levere den kvalitet, de gerne vil, så de kan sende de unge ud i livet med de nødvendige kompetencer.

- Det er vigtigt, at læreren har mulighed for selv at vurdere, hvad der er bedst for den enkelte elev og for den enkelte klasse og kan handle derefter. Der skal være et professionelt råderum. Arbejdstidsaftalen sikrer i dag et sådant råderum, hvor lærerne selv kan prioritere deres tid. Det er vigtigt at holde fast i. Det må ikke blive for firkantet, understreger Aalborg-formanden. 

Dorthe Kamp er bekymret over udmeldinger fra blandt andet Kommunernes Landsforening og politikere om, at lærerne skal undervise mere.

- Jeg frygter, at vi får så stor en undervisningsbyrde, at vi ikke kan sikre ordentlig kvalitet og sikre inklusion af alle elever, så de hver især får det optimale ud af undervisningen, siger hun.

Argumentet for mere undervisning er jo, at der ikke behøves lige så meget undervisning til en gymnastiktime som en dansktime?

- Det er noget vås. Man skal huske, at de fag er utroligt brede og kræver en stor viden. For eksempel indenfor idræt handler det ikke bare om at spille fodbold i alle timerne, hvis det er det, læreren er god til. Der skal arbejdes med alle områder indenfor idræt som for eksempel springgymnastik, dans og orienteringsløb. Der skal undervises bredt i alle fag. Det har lærerne en forpligtigelse til og det kræver forberedelse og ajourføring, erklærer Dorthe Kamp. 

Sara Middelhede er lærer på Rundhøjskolen i Aarhus. Hun er også dybt bekymret for, at politikerne vil gå ind og skære i lærernes tid til forberedelse.

- Det kommer til at gå ud over de svageste elever. Det tager jo længere tid at arbejde med undervisningsdifferentiering, så du kan målrette undervisningen til elever på forskellige niveauer. Hvis der bliver mindre tid, må du koncentrere dig om basisundervisningen, siger Sara Middelhede.

- Lige nu har jeg en 7. klasse, hvor to elever går i selvmordstanker og andre skærer i sig selv. Det har taget sindssygt meget af min tid. Samtaler med de elever, møder med deres forældre og socialrådgivere - det bruger jeg også min forberedelsestid til. Hvis der bliver skåret i den tid, går det fra den slags opgaver, for den almindelige undervisning skal jeg jo forberede, tilføjer hun.

Større krav til lærere

Den 1. maj i år trådte den såkaldte inklusionslov i kraft. Den betyder, at 49.000 elever, der tidligere har fået specialundervisning i op til ni timer om ugen, nu skal rummes i de almindelige klasser. 

- Her mærker vi, at kommunerne er økonomisk trængte. Der er steder, hvor man ikke får de nødvendige ressourcer til at inkludere elever med særlige behov i de almindelige klasser, forklarer Dorthe Kamp.

I Aalborg kommer pengene, der tidligere blev brugt på specialundervisningen, ud på skolerne. 

- Men det er ikke altid, at de lige bliver brugt i de klasser, som skal inkludere eleverne, måske bruges de til at lukke et andet hul, siger Dorthe Kamp. 

Hun håber, at folkeskolereformen bliver brugt til at sikre en større opbakning til folkeskolen. 

- Blandt lærerne er der frustration over, hvordan folkeskolen bliver omtalt af mange politikere og i medierne. Den bliver virkelig talt ned. Der mangler at blive sagt, at der bliver lavet et rigtig godt stykke arbejde i folkeskolen, siger Dorthe Kamp.

Læs mere på enbedrefolkeskole.dk