Det var vælgerbedrag, da Bent Bendtsen (C) og Ulla Tørnæs (V), Jeppe Kofod (S) og Morten Helveg Petersen (R) under valgkampen til EU-parlamentet pludselig gjorde sig til de danske chaufførers venner og lovede, at det skulle være slut med underbetalte chauffører på landevejene.
Under valgkampen var der ingen grænser for, hvor meget alle partierne ville sætte ind over for social dumping på vores landeveje.
Henning Hyllested, Enhedslisten
Det mener Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, fordi kun SF, DF og Uffe Elbæk fra Alternativet stemte for EL's beslutningsforslag om, at udenlandske vognmandsfirmaer, der vil køre cabotage i Danmark, skal lade sig registrere i RUT-registret, da det kom op i Folketinget den 3. juni.
- Der skulle altså kun gå godt en uge efter EU-parlamentsvalget, før alle partierne løber fra deres valgløfter. Under valgkampen var der ingen grænser for, hvor meget alle partierne ville sætte ind over for social dumping på vores landeveje. Nu skulle den ulovlige cabotage stoppes. Ingen chauffører til bulgarske og rumænske lønninger på landevejene. Effektiv kontrol blev der råbt, lyder det fra Hyllested.
Han mener, at et så "forholdsvist beskedent" redskab, som tilmelding til RUT-registret, ville lette politiets arbejde, når de kontrollerer for ulovlig cabotagekørsel på landvejene.
- Det vil samtidig sikre, at det er seriøse udenlandske vognmandsfirmaer, der drøner rundt på landevejene. Så meget desto mere mærkeligt er det, at partierne ikke vil være med til at forbedre kontrollen med cabotagekørslen, idet udenlandske vognmænd i forvejen skal registrere sig RUT, hvis de udfører såkaldt kombitransport, slutter trafikordføreren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278