Lønnen er et af de afgørende punkter i de nu strandede overenskomstforhandlinger på det offentlige område.
Hvis de offentlige arbejdsgivere får deres krav igennem, vil lønningerne i den offentlige sektor halte endnu længere efter privatansattes lønninger.
De offentligt ansatte er blandt andet parat til at gå i konflikt på kravet om, at lønudviklingen skal afspejle de aftalte lønstigninger på det private arbejdsmarked, og det opsving den danske økonomi, ifølge arbejdsgiverne, befinder sig i.
På den anden side står de offentlige arbejdsgivere med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen. De hævder, at de offentligt ansatte allerede har fået for meget i løn.
Arbejdsgiverne henviser til, at de offentligt ansatte under ét fra 2008 til nu har fået en større lønstigning end de privat ansatte under ét, ifølge tal, Finansministeriet har hentet fra Danmarks Statistik.
I en fælles kronik, der også kan læses på KL's hjemmeside, har de tre chefforhandlere for de offentlige arbejdsgivere i stat, amter og kommuner gjort det klart, at det for dem er "vigtigt, at lønudviklingen i den offentlige sektor ikke løber foran lønudviklingen i den private sektor."
"Desværre har den offentlige lønudvikling i alle sektorer været højere end i den private sektor i perioden siden 2008. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved," skriver de.
Men hvad skete der egentlig før 2008? Og er de offentligt ansattes løn virkelig stukket af fra de privatansattes?
Manipuleret udgangspunkt
Hvis man ser på perioden fra før 2008, havde de offentligt ansatte et lønefterslæb, der den dag i dag betyder, at gennemsnitslønnen i det offentlige er lavere end gennemsnitslønnen på det private arbejdsmarked.
Når de offentlige arbejdsgivere vælger netop 2008 som udgangspunkt, er det fordi dette år er et helt særligt år.
Det var nemlig i efteråret 2008, at finanskrisen slog igennem i Danmark og derefter medførte et ekstremt nedadgående lønpres på de ansatte i den private sektor, hvor meget af lønnen forhandles lokalt.
Samtidig havde de offentligt ansatte samme forår fået forhandlet nogle lønstigninger på plads for de kommende år. De skulle kompensere for det efterslæb, der var opstået i de foregående år, hvor de privatansatte havde fået forhandlet pæne lønstigninger igennem.
Forhandlerne af de offentlige overenskomster forsøgte derfor at tage bestik af den fremtidige lønudvikling i den private sektor, og skød altså i 2008 over målet. Så ja, det er rigtigt, at de offentligt ansatte ifølge finansministeriets tal i en periode har fået større lønstigninger end de privat ansatte. Men kun i den treårige overenskomstperiode 2008-2010. Og det fik store negative konsekvenser for dem de følgende år.
Der findes nemlig en såkaldt reguleringsordning, der netop skal sikre, at de offentligt ansattes lønninger tilnærmelsesvis følger de privatansattes. Reguleringsordningen ville derfor føre til en nedregulering af de offentlige lønninger, hvis de stiger mere end de privatansattes. Og havde det kun stået til reguleringsordningen, var det også det, der var sket. Ifølge reguleringsordningen skulle de offentlige ansattes lønninger for eksempel være sat ned med 1,14 procent i 2010, og 1,48 procent i 2011.
>> LÆS OGSÅ: Offentligt ansattes løn halter stadig bagefter
Skæv regulering
De offentligt ansattes forhandlere fik dog på plads, at overenskomsternes lønstigninger "neutraliserede" dette fald, så de offentligt ansattes løn kun faldt relativt i forhold til lønudviklingen i det private. Men de offentlige arbejdsgivere benyttede samtidig denne situation til at vride armen om på de offentligt ansattes forhandlere.
Fra 2015 er reguleringsordningen blevet ændret. En opregulering i forhold til de privatansattes lønninger sker som hidtil med 80 procent – men en nedregulering, hvis de offentligt ansattes lønninger er steget mest, sker derimod med 100 procent. Denne skæve regulering, som vil føre til et stadig større lønefterslæb i det offentlige, har fået det positive navn "privatlønsværnet".
Ved sidste overenskomstfornyelse i 2015 krævede de offentlige arbejdsgivere desuden, at den kommende overenskomstperiode – altså den, der nu er på brættet – helt skal lukke "løngabet" fra 2008. Det står de benhårdt på nu, selv om alt tyder på, at det nuværende opsving vil føre til lønstigninger i den private sektor, der betyder, at lønnen her igen vil stikke af fra de offentligt ansattes løn, som det skete op til 2008.
KL har ganske vist erklæret, at de vil gå med til en pulje på op til 522 millioner kroner til højere startløn og hurtigere lønstigninger til eksempelvis sosu'er, hvor der på grund af den lave løn er "særlige rekrutteringsproblemer". Ifølge FOA, der organiserer sosu'erne, er KL's modregningskrav overfor andre af FOA's medlemmer dog så store, at FOA's medlemmer samlet set risikerer kun at få 11,2 millioner kroner ud af puljen.
Sophie Løhdes omtalte løngab findes reelt ikke. Men hvis de offentlige arbejdsgivere får deres krav igennem, vil lønningerne i den offentlige sektor halte endnu længere efter privatansattes lønninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278