Kommunerne kan godt gøre tingene bedre og mere effektivt, så der kan spares en procent på budgetterne, slog statsminister Lars Løkke Rasmussen fast i sin tale til det kommunale topmøde i formiddags. 

Overfor en sal fuld af kommunalpolitikere fra hele landet gjorde statsministeren det helt klart, at regeringens omprioriteringsbidrag ikke er til at rokke ved.

Vi indgår jo ikke en aftale for enhver pris. 
Martin Damm, KL

Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne hver år til og med 2019 skal spare en procent – det svarer til 2,4 milliarder kroner om året for alle kommuner under et. De penge, der spares, vil regeringen bruge på områder, de vælger at prioritere.

– Omprioriteringsbidraget er ikke populært, men det er nødvendigt og betyder ikke automatisk dårligere service i morgen end i dag, sagde statsministeren.

– Vi kan jo ikke trylle penge frem, som ikke findes, konstaterede Lars Løkke. 

Frustrerede politikere

Der er stor utilfredshed med omprioriteringsbidraget blandt kommunalpolitikere over hele landet fra alle dele af det politiske spektre. Både fordi der er tale om store nedskæringer, men også fordi det ses som et angreb på det kommunale selvstyre.

– Vi har hørt om mange frustrationer, og jeg forstår dem godt. Lad os kalde omprioriteringsbidraget hvad det i virkeligheden er – et nedprioriteringsbidrag, sagde Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening (KL) i sin tale til forsamlingen. 

Han understregede, at resultatet af omprioriteringsbidraget vil blive nedskæringer i kernevelfærden og lovede at kæmpe for en aftale med regeringen om kommunernes økonomi i 2017, der sikrer den kommunale velfærd.

Men Martin Damm var meget omhyggelig med ikke at love, at KL vil afvise en aftale, hvor omprioriteringsbidraget er med. Hans taktik er at kæmpe for, at en så stor del som muligt af de penge, der spares ved omprioriteringsbidraget, føres tilbage til kommunerne.

– Vi ved, at regeringens omprioriteringsbidrag risikerer at få fuld virkning, hvis KL og regeringen ikke kan lande en aftale. Så er udgangspunktet nemlig de tal, der ligger i budgetloven, sagde Martin Damm i sin tale.

Han henviser her til loven om budgetlofter, der blev vedtaget i december. Den fastlægger, at kommunerne skal spare en procent til og med 2019.

– Det presser os enormt i kommunerne. Men vi indgår jo ikke en aftale for enhver pris. Vi vil kæmpe for hver eneste tomme af det kommunalpolitiske råderum, sagde KL-formanden.

Penge til flygtninge

Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL starter sidst på foråret. Et andet varmt emne i forhandlingerne bliver dækning af udgifterne til de mange nye flygtninge, der vil komme ud i kommunerne i løbet af de næste år. 

– Regeringen er nødt til at anerkende det økonomiske pres, som det stigende antal flygtninge betyder i kommunerne. Og ikke bare med ord, sagde Martin Damm. 

Han efterlyste også hjælp til at skaffe mange nye billige boliger, som flygtningene kan bo i samt forenkling af regler i forhold til arbejdet med at integrere flygtningene. 

– Men jeg vil godt understrege, at regelforenklinger ikke fjerner presset på kommunernes økonomi. Man kan ikke købe sig til fred på økonomien ved at betale med et par paragraffer, fastslog KL-formanden.

Et flertal i Frederikshavn Byråd havde stillet et forslag til udtalelse fra topmødet, om at de delegerede bakker op om en økonomiaftale for 2017, der ikke påfører kommunerne minusvækst.

Det blev vedtaget med stort flertal.