Kommunerne udliciterer år efter år en stadig større del af deres opgaver. Men det er ikke nok for den nye regering. I Løkkes regeringsgrundlag er der en række tiltag, som skal øge privatiseringen af den kommunale velfærd.

"Vi vil fremlægge en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal m.v.", står der for eksempel i grundlaget.

Der eksisterer ingen dokumentation for, at der gennem udlicitering kan skabes bedre og billigere løsninger.

Dermed lægger Løkke op til af genindføre faste måltal for hvor stor en del af de kommunale opgaver, der skal sendes i udbud. Den slags måltal blev indført under VK-regeringen tilbage i 2006, men blev afskaffet under SR-regeringen. Alligevel er de økonomisk pressede kommuner fortsat med at sende en stadig større del af opgaverne i udbud i håb om at spare penge. 

I 2006 blev 19,5 procent af de kommunale opgaver sendt i udbud, mens andelen af opgaver i udbud sidste år var oppe på 26,4 procent. 

Men der eksisterer ingen som helst dokumentation for regeringens påstand om, at der gennem udlicitering kan skabes bedre og billigere løsninger, siger Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA, der organiserer en stor del af de offentligt ansatte. 

- Den dokumentation, som blandt andet Produktivitetskommissionen har fremført for den påstand, er blevet gennemhullet. Det ville have klædt regeringen først at afdække, hvad der egentlig er op og ned i den her debat, før man stiller krav om mere udlicitering, siger Dennis Kristensen. 

Mere frit valg

Han frygter en udvikling på de bløde velfærdsområder blandt andet ældreplejen, som svarer til hvad der er sket på rengøringsområdet. Her har firmaerne i årevis konkurreret benhårdt på prisen og kommunerne har taget de billigste tilbud. 

- Det har ført til en dødsspriral mod bunden, hvor firmaerne nu er derude, at de ikke kan tjene penge, hvis de ikke enten snyder borgerne eller de ansatte, siger Dennis Kristensen.

Den nye regering vil også sikre private firmaer flere velfærdsopgaver ved at øge det frie valg mellem offentlige og private løsninger. I 2003 indførte den daværende VK regering frit valg i forhold til hjemmehjælp, hvor kommunerne blev tvunget til at give ældre et valg mellem offentlig eller privat hjælp.

Løkke vil udvide det frie valg indenfor for eksempel hjemmesygepleje, madservice og plejehjemsplads. 

På sygehusområdet vil Løkke genindføre behandlingsgarantien på kun en måned, der under VK-regeringen var med til at flytte mange ressourcer fra offentlige til private sygehuse. Behandlingsgarantien blev af SR-regeringen ændret til en generel behandlingsgaranti på to måneder, men på en måned for livstruende sygdomme. Formålet var at sikre mest fokus på de alvorligste sygdomme. 

- En frist på én måned kan lyde som et fremskridt, men er reelt det modsatte. Den giver ikke faglig mening modsat to-måneders-fristen, som er fleksibel og sikrer, at de mest alvorlige lidelser skal behandles før andre. Det frigiver ressourcer til patienter med sygdomme, som privathospitalerne ikke har tilbud til, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Kommuner mister 10 milliarder

Udover pres for mere privatisering kræver Løkke-regeringen også yderligere effektiviseringer i kommunerne. 

Siden 2009 har kommunerne hvert år ifølge aftaler med skiftende regeringer skulle effektivisere for en milliard kroner. De sparede penge har kommunerne fået lov til at bruge på områder, der skulle opprioriteres. 

Løkke kræver, at kommunerne sparer yderligere knap 2,5 milliarder kroner om året gennem effektiviseringer. Men de penge får ikke lov til at blive i kommunerne. De skal være med til at finansiere andre af regeringens initiativer blandt andet de planlagte skattelettelser. I den fire-årige valgperiode svarer det til en nedskæring på næsten 10 milliarder kroner i den kommunale økonomi.

- De lavthængende effektiviseringsfrugter er allerede høstet. Det her kan kun omsættes i reelle besparelser og vil blandt andet komme til at berøre daginstitutioner, folkeskoler og ældreområdet, siger Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening. 

Fra april 2010 til april 2015 er der blevet mere end 33.000 færre fuldtidsansatte i kommunerne, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.